Rock'n'roll-Patrulje-Blog

Hjemmeside og Blog er kommet op og køre igen 😎😱💪

Og det skal fejres med en lille konkurrence for Patruljen – ganske enkelt – læg dit bedste sommerferie-billede/collage op på bloggen – vel og mærke bedste Rock’N’Roll-agtige sommerferien billede.

W.A.S.P. BIDRAGER MED følgende fra naboen til mit sommerhus:

Kh

WASP

Dear friends

Håber I alle er kommet godt igennem julen.I 2001 udgav Tom Waits albummet “Used songs”, og trods et år med tid til at høre nye udgivelser, så beskriver titlen meget godt den musik jeg har hørt i år. Et år med tid til fordybelse af tidlige udgivelser med The Smiths og The Cure fra begyndelsen af 80’erne, Rolling Stones fra 60’erne og Bruce Springsteen fra 70’erne. Alligevel er det lykkes at finde en Top 5 af årets udgivelser, hvor der både indgår et dansk album og live album. Ser frem til at høre jeres Top 5, og til at stå med en fadøl i hånden til koncerter sammen med jer.

Siden Baby in Vain I 2013 udgav Corny #1 The Thrill, som også var mandelgave I en signeret udgave til Rock’n’roll patruljens julefrokost, har de fundet deres helt egen lyd. See Through er et imponerende album, både lyrisk og lydmæssigt.

4. Idles: Ultra Mono

Debutalbummet Brutalism og efterfølgeren Joy As an Act of Resistance, var helt fantastiske album og jeg var derfor spændt på om Ultra Mono kunne leve op til de to foregående udgivelser. Det kan det ikke, men er stadig godt nok til at komme i top 5. Som Rasmus Steffensen skrev i Information: Bristol-bandet Idles, der netop har udsendt deres tredje album, har skærende guitarer, den rastløse rytmesektion og den snotnæsede vokal, og så er de endda punk nok til at udbasunere, at de da overhovedet ikke er punk. I stedet taler de om, at det nye album Ultra Mono er inspireret af hiphop. Fred være med det, de lyder stadig umiskendeligt som et guitarband med punk i blodet.

3. Nick Cave: Idiot Prayer

Selv om de oprindelige udgaver nok er bedst, er den enkle form god, og så er det befriende at høre numre hvor Mick Harvey og Blixa Bargeld var med og modspil til Nick Cave. Måske er denne udgivelse første skridt videre fra samarbejdet med Warren Ellis, man har lov at håbe.

2. Thåström: Kl. 2 På Natten, Öppet Fönster…

Kl. 2 på natten er et live album der er optaget over tre aftener på Centralmassivet touren. 2020 var et år stort set uden koncerter, så tag en øl, luk øjnene og nyd albummet.

1. Kevin Morby: Sundowner

Kevin Morby har omgivet sig med super dygtige musikere, og med fødderne placeret dybt i den amerikanske musiktradition, har Kevin Morby udgivet årets bedste album.

Alt godt

Johnny

Oscar Danielson, Vega, 23-02-2020

Fyrstinden havde storsindet delt sin 50års-fødselsdagsgave fra Professoren med undertegnede. To billetter til Oscar Danielson, som jeg ikke kendte.

Fyrstinden og jeg satte os så en søndag aften, et par uger eller tre før koncerten for, at benytte en af de nymodens online musiktjenester for at gøres os bekendte med Oscar. Det varede ca. 10 minutter, så var vi seriøst ved at falde i søvn… meeeget stille og meget svensk og tydeligvis noget man skulle lytte opmærksomt til – og det passede ikke til en træt søndag aften med opvask og oprydning…

Lørdagen før koncerten prøvede vi så igen at “streame” (og nej det er ikke noget frækt, det er de dersens online musiktjenester) – og pludselig dukkede der nogen rart, varm og lidt genkendeligt op, eller ud, af “bluetooth-højtaleren” (red. en teknisk konstruktion som spiller musik ud af en højtaler, som er forbundet til “streamings-tjenesten” via en “blå tand” som udsender stråler, som omsættes til et digitalt signal (nuller og et-taller), som igen omsættes til svingninger ved hjælp af højtalerens magneter. Hvilket i sidste ende kommer til udtryk som lyd/musik).

Vi var altså svagt optimister, omend sædvanligt trætte, søndag aften, da Professor og ledsager kom til lidt stille opvarming med et glas hvidvin og en købepizza.

Og optimismen blev ikke alene belønnet, den blev overgået eksponentielt multiplusificeret (som Pippi måske ville have sagt). Ikke alene lukkede Oscar Danielson os ind i et dybtfølt personligt univers, fyldt med smukke rørende relevante fortællinger. Nogle sarkastiske, nogle filosofiske og nogle bare hverdagsagtige eller sjove.

Og når det indimellem og i længden blev lidt svært at koncentrere sig om det svenske, så varede det ikke længe før mr. Danielson omfavnede os med små historier, kommentarer og gimmics som medførte med smil, grin og deciderede latteranfald. For Danielson har en sjældent stor selvironi og turde behandle selv sine mest følsomme og rørende sange med distance og humor. Dertil en dejlig, næsten genert attitude når hans synes at vi, publikum, gav lidt for overdrevne bifald.

Jeg husker ikke, at der skulle have været et dårligt eller kedeligt nummer, og siden koncerten har jeg hørt så meget som muligt af hans musik. Største problem ved det er, at en række af hans sange rør mig så meget, at jeg er tæt på at begynde at græde… (og så er det ikk’ engang løvn!).

Ocsar, jeg køber dine nye vinyl og den opsamlingsvinyl du har udgivet… og falder jeg over dine cd’er på loppis – så vil jeg overveje at bryde mit princip og ikke kun købe vinyl.

kh
WASP The Crusader