Så er det sgu’ endelig tid til et rigtig gammeldavs Patrulje-arrangement…

Ja ikke for at klage – eller måske jo – det er jo også en del af den søde juletid. Vi har hermed officielt årstid-alibi til at klage over, at alt ikke er lige så godt som i gamle dage, hverken vejret, musikken eller gaverne. Det er normalt for varmt, i år altså for koldt og for meget sne for tidligt, og musikken nu om stunder – det er jo ikke andet end larm, eller også er det noget sølle søvndyssende folkemusik uden nerve…. og gaverne – sikker dog et materialistisk mareridt, ikke noget at sige til at miljøet går amok, og så bliver man alligevel skuffet over moster Oda’s hjemmehæklede sokker, den der nye blueray cd-afspiller med indbygget sub-sub-vuffer var egentligt det man havde håbet på ……………………

Og hvad er det så jeg prøver at sige?! Julen er også hjerternes fest og børnenes og en masse andet bavl. Lysenes og madens fest… Og i ældre tider tegn på lysets genkomst. JEG VIL IKKE HA’ ALT DET LORT… JEG VIL HA’ ROCK’N’ROLL JUL –NEJ JEG VIL HA’ ROCK’N’ROLL-PATRULJE JUL.

Så skide-være med at det er et lidt fimset tema, og at den gamle krop snart ikke kan stå distancen, hverken ryg, lever, ører eller øjne. Jeg savner jer og uanset om folk med den slags fordomme tror skidt om os fordi vi vil flytte i mande-kollektiv, så er det det jeg vil. Opgive unger, kvinder og julegaver – og holde Jul med Rock’nroll-patruljen HVER ENESTE DAG!

Kh.

Jule-Bama