Lower, Ice Age og The Men, KB18 25. januar 2012, kr. 50.
Onsdag aften(i går), har påbegyndt Men in Black 2 på Svensk tv 6, joggingbukser og næsen under dynen kl. er blevet næsten kvart i ti. En indskydelse får mig til at åbne computeren og checke den mail jeg tidligere har sendt til Patruljen, hvornår var det at Ice Age skulle spille i KB18?!? Nå – det var i aften… stavrer langsomt ud i køkkenet hvor Liz har gang i madpakkerne, fortæller at det var i aften at Ice Age skulle spille. ”Hvem er Ice Age?”, ”Har jeg ikke spillet det for dig, det er den fedeste danske punk!!”, oparbejder næsten lidt entusiasme, men det er jo for sent nu… ”Hvorfor går du ikke bare derned, det er jo derfor vi bor i byen?!” Jeg låner de halvtres kroner til entreen i Andreas sparebøsse, og to hundrede mere til en øl og får noteret at de skal betales tilbage i fire halvtredsere, to tiere og en tyver…
Ti minutter senere stod jeg i KB18 med en Stella i hånden, sammen med en ret stor flok smukke unge mennesker, måske omkring trehundrede. Et lille nik til KB18 – fedt at i er åbnet, fedt at i spiller spændende musik, mindre fedt at den mest interessante øl I har er en Stella. Det ville klæde Jer at ha’ i det mindste en god ale, f.eks. Brooklyn eller en anden voksen-øl.
Lower (DK) gik på kort efter og jeg genkendte bandet som også spillede opvarmning til Fucked Up på Loppen i November (begge anmeldt her tidligere). Lower spiller tung, dyster og solid hardcore som når det var bedst mindede mig om Joy Division og Dinosaur Jr. men dog i fht. sidstnævnte tydeligvis mere i den europæiske stil. Lower gav den hele armen og jeg undrede mig lidt over hvor meget og hvor varieret guitarlyd det lykkedes guitarspilleren at få frem. Først lidt senere gik det op for mig at KB18’s betonsøjler havde skjult nok en guitarspiller. Ligegyldigt om der var en to eller tre, så var der fed tråd og mere styr på det hele, mere selvtillid og underliggende melodi i Lowers numre end da de spillede på Lopppen. Det kalder jeg hurtigt fremskridt, keep it up! De kalder sig selv ”downer punk rock”, og det er klart, men lyt lige her der ér sgu da fedt: http://lowercph.bandcamp.com/track/but-there-has-to-be-more-outtake og http://www.youtube.com/watch?v=P0cvbwI8czE&feature=related . Lower har en EP på vej her til foråret, den køber jeg – stone sure!
af 6 smileys til Lower – I er sgu helt okay.
Ice Age (DK) gik på og mine forventninger var ikke helt små. Deres album New Brigade fik mig op på 4½ smileys, hvilket slet ikke er dårligt, da jeg er ret småtskåren i uddelingen. Lad os starte med det positive, Ice Age gav den fuld skrue og den tætpakkede sal fik lidt af et show, desværre begrænset af rummets meget dårlige udsyn. Mine 190cm havde placeret sig strategisk op ad en af betonstøtterne og det var jeg glad for, da rummet foran scenen hurtig blev lidt af et inferno. Pogo hed det i gamle dage, i dag ved jeg ikke… Der er i hvert fald stor forskel på måden. Omkring tyve-tredive publikummer kastede sig selv og hinanden rundt foran scenen, så voldsomt, at jeg flere gange seriøst var overbevist om at det havde udviklet sig til egentligt slagsmål. Det betød igen, at fokus, i hvert fald mit fokus, blev taget væk fra scenen og musikken og fast holdt på ”slagsmålet”. Jeg kunne selvfølgelig været gået længere væk, men… nej. Min konklusion er at det ritualiserede, stiliserede slagsmål til Ice Age ikke gør musikken eller oplevelsen mere autentisk (og jeg ved at det vil de fleste inkl. Ice Age sikker skide på). Jeg tillader mig at genbruge lidt fra min anmeldelse af New Brigade:
”[…] så er der dømt hardcorepunk uden fine fornemmelser – lad os danse pogo eller smadre nogen vinduer – eller brænde en bondegård af!!, […] Iceage kan også beskrives som autentiske, som andre anmeldere ynder at fremhæve, men er det vigtigt?, er det rigtigt?, og kan man i 2011 være et autentisk punkband? Jeg er ligeglad, fucking ligeglad – jeg kan godt li’ Iceage.”
Jeg kan stadig godt li’ Ice Age, men koncerten i aftes fik mig desværre ikke til at få lyst til hverken at smadre vinduer eller brænde en bondegår af. Jeg fik heller ikke den musikalske oplevelse, som New Brigade ellers byder på. Så Ice Age i får lige præcis 
smileys af 6.
The Men (US), New York’er band med vist tre udgivelser bag sig. Interessant tænkte jeg, havde udset mig en publikummer i vaskeægte 80’er outfit, kulsort tøj, snit a la kinesisk militæruniform og kæmpestore sorte militærstøvler, samt en knaldsort postpunkfrisure ”that couldn’t be beat” som bandmedlem. Så det var med en vis skuffelse da forsangeren dukkede op i noget der lignede en ternet juleskjorte og guitaristen i farfar-undertrøje, til gengæld trak det klart op i den visuelle præsentation, at trommeslageren var meget langhåret og i bar overkrop.
Musikalsk var der slægtskab med de to forrige bands, men vi taler fætter og kusiner eller noget. The Men’s musikalske base lød mere mere rock’n’roll’et og ind i mellem blues’et end de foregående. Jeg tog mig i at tænke at det var som Giant Sand på 10g speed, men det er selvsagt en yderest upræcis beskrivelse. Men guitar rundgange og sangstil (ja det var hos The Men, i modsætning til de tidligere bands, tale om sang og ikke growl/råb og skrig) var udpræget mere afrundet. Ikke at det var specielt blidt, nej det var punkrock… Og de er klart super skarpe musikere, men jeg savnede et eller andet,,, den gnist som Ice Age og Lower har rigeligt af fandt jeg ikke hos Mændene. Og det var de i øvrigt også, Ice Age og Lower er drenge, the Men er mænd. Men hvis nu Ice Age fik lidt af The Mens musiske kunnen og The Men mere af gnisten tilbage, så ville det gavne begge parter. Jeg stod længe og overvejede om jeg skulle købe The Mens nyeste album på vinyl, ”Leave Home” som jeg havde udset mig i merchandise boden. For var at jeg selvsagt havde fortjent den, når nu jeg så flot havde taget mig sammen og havde droppet joggingbukser og stjernespækket Hollywoodfilm, imod var, at jeg den sidste uge har bestil musik for 11-1200kroner. Jeg stod imod købte ikke vinylen og gik før The Men sluttede, var hjemme 0.30 og nåede at se ”Hitlåtens historie” fra Sverige om Kim Wilde og Kids in America. Posten medbragte her til morgen de sidste af mine hos Rough Trade bestilte værker, ind ad døren kom Crystal Stilts spændende vinyl udgivelse; Radiant Door og hvad ellers: The Men Leave Home, hvilket jeg fuldstændig havde svedt ud at jeg havde bestilt…
The Men får 
½ Smiley
http://wearethemen.blogspot.com/
Vær hilset
Den Sorte Fyrste
