Rockens Johnny skulle stå til ansvar for at lokke de af Patruljens medlemmer, som her op til Rock’n’roll-Professor konkurrencen 5x5x5 – 2012, havde overskud til at høre rock der hvor det sneer, altså live,,, og det gjorde han, altså stod til ansvar.
Blood Red Shoes er et lille canadisk band, belærte 2XP undertegnede om, de har en lyd som lyder meget engelsk, men er altså åbenbart canadier. I deres bedste stunder lyder de henad Veruca Salt. Bandet er en duo bestående af guitarist og forsanger Laura-Mary Carter og trommeslager og med-sanger Steven Ansell. De kan begge noget, men det bliver generelt for pænt og poleret. Steven Ansell lyder ind i mellem hen ad Smashing Pumpkins forsanger. Har lige checket Vegas hjemmesider – 2XP – de er briter: http://vega.dk/arrangementer/blood-red-shoes-6744.html
Uheldigt var det, at første halvdelen af koncerten øjensynligt blev spillet uden et kabel i Laura-Mary’s guitar. Det gør det svært at vurdere om indtrykket som jeg fik er korrekt; nemlig at ét til to yderligere bandmedlemmer, heraf mindst en guitarist ville hjælpe på intensiteten.
Blood Red Shoes får 1/2 af 6 smileys.
Intensitet fik vi tilgengæld under opvarmningen, som var en glædelig overraskelse, som Vega havde glemt at skrive på deres hjemmeside. Wallace Vanborn – er noget så eksotisk som et Belgisk, fra Gent, hård-rock band. Eksotisk for mig, da jeg ikke umiddelbart kan nævne andre Belgisk hardrock bands (hardcore-agtigt) endsige andre Belgiske bands overhovedet. Skeptisimen forsvandt ca. 10sekunder efter bandet begyndte at spille – der var knald på fra start til slut:
Jeg endte med at få sludret lidt med forsangeren, som var oprigtigt glad da jeg købte 2cd’er, en vinyl og en t-shirt, hvilket han mente reddede deres økonomi, eller i hvertfald gav dem et tiltrængt tilskud til benzin-penge frem og tilbavs til Gent. Rockens Johnny og Steffy Jones med afkom investerede ligeledes i hhv. vinyl og cd med Wallace Vanborn.
Wallace Vanborn får 1/2 med pil opad for en god gammeldavs rockkoncert med liv i kludene, som gjorde det helt ok at have en lille tømmer-suser på her på min femte arbejdsdag i mit nye liv. Ja – det var egentlig mit udgangspunkt – det SKAL kunne lade sig gøre at kombinere et arbejdsliv med Rock’n’roll-karrieren. Så ses vi på tirsdag til Arbouretum på Loppen?
Arbouretum:
Kh.
Den Sorte Fyrste