The Vibrators, Huset:Kbh, lørdag d. 31.01.15, kr. 100,-
Punks
Undead vol. 50: The Vibrators + Dead Actions + Shock Tilstand

”The Vibrators”, tænkte Fyrsten, ”der ringer en klokke,
eller der vibrerer en plastik dims”. Ikke sikker på hvilken af delene der var
tilfældet, adspurgte Professor Fyrsten såvel Ace som Fyrstinden om det var noget
de kunne forholde sig til. Det var det heldigvis, så Fyrsten fandt frem til
både Vibrators første og andet album fra hhv. 1977 ”Pure Mania” og 1978 ”V2” og
fik også fingrene i det nyeste ”Punk Mania”, 2014. Indimellem er der også sket
en masse, men de to første albums var vistnok det der altovervejende skabte The
Vibrators som en lille beskeden stjerne på den engelske punk-himmel. Wiki
benævnte bandet ’one-hit-wonder’, hvilket jeg synes er lidt strengt. For der er
faktisk ret mange gode punk-numre på de to første plader. Og i løbet af den
lille uges tid der gik fra jeg faldt over Vibrators-koncerten i Huset til den
fandt sted i lørdags, d. 31. januar 2015, så kom jeg også til at holde af det
nye album, eller i hvert fald enkelte af numrene, specielt ”Retard”, med det
fængende omkvæd ’I’m a retard’, hvilket får den nostalgiske Fyrste til at tænke
på, og savne kollegerne fra Rock’n’roll-Patruljen. Her er lidt af det gamle:
Men tilbage ved lørdagens koncert, så startede ballet før vi
ankom med danske Shock Tilstand (inkl medlemmer fra Gorilla Angreb), som ifølge
programmet spillede afskedskoncert. Opvarmningen var eller som sædvanlig
grundig, faktisk i en sådan grad, at en lur før Ace’s ankomst hos Professoren
ikke helt synes at være nok til at mønstre energi til en punk-koncert.
Mexikanske-madrester suppleret med et antal kolde bryg og nok en gennemlytning
af Pure Mania, V2 og Punk Mania, afrundet med Fucked Up, Rollins Band, samt en
opsamlings-cd 101 Punk & New Wave Anthems, gav dog masser af energi. Så vi
fortsatte med Guld-bajere i Huset:Kbh, som efterhånden er et af Fyrstens favorit
koncert steder.

Dead Actions (DK) gik på scenen og det med en hyggelig
dialog med publikum, dog tydeligvis en hyggelig punk-dialog. Jeg vil ikke dvæle
ved autensitet og udseende, blot henvise til de klips og links som findes her
nedenfor, og konstatere, at det var punk på alle de bedste måder jeg kan komme
på.

Dead Actions spillede røven ud af bukserne og alle fem bandmedlemmer holdt
100% hjem. Voksne mennesker, enkelte direkte modne, dvs. på Fyrstens alder.

En
hurtig sludder i baren med basisten efter koncerten afslørede, at Dead Actions
spiller på Stengade 30, sammen med Subhumans (UK) d. 12/2. Hvis fysikken holder
ender det nok med at jeg også checker Subhumans ud, og Dead Actions vil jeg
klart gerne lære bedre at kende. Så få nu bare det album ud som i lover!!

Dead Actions får smiley smiley smiley smiley af 6 Smileys.

I øvrigt udspandt der sig en lille episode omkring
merchandise-boden lige efter vores ankomst, kort sagt, så syntes Ace vist at
det var megasejt med de band-trusser som The Vibrators solgte (de var også
små), samt det tilsvarende penis-futeral(?) samtalen kørte helt af sporet, vil
ikke prøve at redegøre yderligere for den her…

The Vibrators gik på, forsangeren i klæd en vaskeægte
rocker-læder-vest, med ”The Vibratos” skrevet på ryggen i bøjet skrift.
Professor Fyrsten blev faktisk næsten direkte misundelig, specielt ved tanken
om den størrelse medium t-shirt han fik som præmie efter sejren i
Professor-konkurrencen. Og drømte om en Rock’n’Roll-Patrulje-læder-vest
”Professor”, savle savle… Det samme gjorde Ace ved synet af de smækre
punk-chicks, specielt hende, som holdt ud til pogo længere end nogen andre,
også selv om hun var oppe mod overvægten (ja ikke overmagten).

The Vibrators
spillede op til dans. Bandets trommeslager, John ‘Eddie’ Edwards, som er eneste tilbageværende
medlem fra den originale besætning, må være tæt på de 70år – men han styrede
for vildt, så tight, så hårdt, så ååååhh – og så sang han desuden en stor del
af numrene. Havde jeg været kvinde fra 50år og opefter, så havde jeg været
solgt. Også selvom Fyrstinden mente han lignede en købmand og syntes at hans
t-shirt fra CBGB, lignede en føtex-medarbejders. Hvis jeg kunne ytre et
utilfredst teenage-pige grynt, så var det her… over førnævnte, men jeg elsker
hende trods den lille fejl…

Fyrsten har i dag bestilt den originale førsteudgave af
”Pure Mania” på vinyl for £6 fra UK.

Vi gik til den med pogo sammen med 20-30 andre punkrockers
under stort set hele koncerten (vil skyde på omkring 150-200 tilhørere i alt). Fyrstinden fik en fan – det sødeste lille
charmerende punker, som med et dejligt smil hele tiden fik pogoet sig ind i
nærheden. Jeg/vi ville nok have adopteret ham (hvis man kan adoptere en punker
på ca. 36år), hvis ikke det var, at han i sin ivrighed fik nikket Fyrstinden en
pæn skalle. Ingen varige nævneværdige mén. Pogoen fortsatte – og den
moderigtigt-klædte Fyrstinde formåede at springe lynlåsen på bæltetasken, som
udover at rumme nøglen til garderoben var spræng fyldt med alskens
kvinde-produkter fra makeup, ørepropper over bind og tampax, som altså lå
løseligt spredt over hele dansegulvet … Tampax – Ace modsatte sig i øvrigt at
låne sådanne som ørepropper, da han mente det ville være farligt for
omgivelserne. Fyrsten afleverede høfligt et bind ved nærmeste bord, i troen at
det var en dame-pung…

Musikken holdt hjem, jeg er stadig øm i ben og akillessener,
træt i krop og sjæl – men glad ad helvede til. Mere punk er vejen frem!!!
Skulle der lige ankes, så er det at The Vibrators sjæler-numre, hvoraf der både
er enkelte gamle og nye, ikke holder en meter, altså overhovedet ikke. Men så
får benene en tiltrængt pause når de spiller dem.

The Vibrators får smiley smiley smiley smiley½ smiley, med pil opad af 6 mulige.

Fyrstinden, den lille punker, snevejret og sharwamaen får smiley smiley smiley smiley smiley smiley

Kh.
Professor Fyrsten