The Vibrators, Huset:Kbh, lørdag d. 31.01.15, kr. 100,-
Punks
Undead vol. 50: The Vibrators + Dead Actions + Shock Tilstand
”The Vibrators”, tænkte Fyrsten, ”der ringer en klokke,
eller der vibrerer en plastik dims”. Ikke sikker på hvilken af delene der var
tilfældet, adspurgte Professor Fyrsten såvel Ace som Fyrstinden om det var noget
de kunne forholde sig til. Det var det heldigvis, så Fyrsten fandt frem til
både Vibrators første og andet album fra hhv. 1977 ”Pure Mania” og 1978 ”V2” og
fik også fingrene i det nyeste ”Punk Mania”, 2014. Indimellem er der også sket
en masse, men de to første albums var vistnok det der altovervejende skabte The
Vibrators som en lille beskeden stjerne på den engelske punk-himmel. Wiki
benævnte bandet ’one-hit-wonder’, hvilket jeg synes er lidt strengt. For der er
faktisk ret mange gode punk-numre på de to første plader. Og i løbet af den
lille uges tid der gik fra jeg faldt over Vibrators-koncerten i Huset til den
fandt sted i lørdags, d. 31. januar 2015, så kom jeg også til at holde af det
nye album, eller i hvert fald enkelte af numrene, specielt ”Retard”, med det
fængende omkvæd ’I’m a retard’, hvilket får den nostalgiske Fyrste til at tænke
på, og savne kollegerne fra Rock’n’roll-Patruljen. Her er lidt af det gamle:
Men tilbage ved lørdagens koncert, så startede ballet før vi
ankom med danske Shock Tilstand (inkl medlemmer fra Gorilla Angreb), som ifølge
programmet spillede afskedskoncert. Opvarmningen var eller som sædvanlig
grundig, faktisk i en sådan grad, at en lur før Ace’s ankomst hos Professoren
ikke helt synes at være nok til at mønstre energi til en punk-koncert.
Mexikanske-madrester suppleret med et antal kolde bryg og nok en gennemlytning
af Pure Mania, V2 og Punk Mania, afrundet med Fucked Up, Rollins Band, samt en
opsamlings-cd 101 Punk & New Wave Anthems, gav dog masser af energi. Så vi
fortsatte med Guld-bajere i Huset:Kbh, som efterhånden er et af Fyrstens favorit
koncert steder.
Dead Actions (DK) gik på scenen og det med en hyggelig
dialog med publikum, dog tydeligvis en hyggelig punk-dialog. Jeg vil ikke dvæle
ved autensitet og udseende, blot henvise til de klips og links som findes her
nedenfor, og konstatere, at det var punk på alle de bedste måder jeg kan komme
på.
Dead Actions spillede røven ud af bukserne og alle fem bandmedlemmer holdt
100% hjem. Voksne mennesker, enkelte direkte modne, dvs. på Fyrstens alder.
En
hurtig sludder i baren med basisten efter koncerten afslørede, at Dead Actions
spiller på Stengade 30, sammen med Subhumans (UK) d. 12/2. Hvis fysikken holder
ender det nok med at jeg også checker Subhumans ud, og Dead Actions vil jeg
klart gerne lære bedre at kende. Så få nu bare det album ud som i lover!!
Dead Actions får
af 6 Smileys.
I øvrigt udspandt der sig en lille episode omkring
merchandise-boden lige efter vores ankomst, kort sagt, så syntes Ace vist at
det var megasejt med de band-trusser som The Vibrators solgte (de var også
små), samt det tilsvarende penis-futeral(?) samtalen kørte helt af sporet, vil
ikke prøve at redegøre yderligere for den her…
The Vibrators gik på, forsangeren i klæd en vaskeægte
rocker-læder-vest, med ”The Vibratos” skrevet på ryggen i bøjet skrift.
Professor Fyrsten blev faktisk næsten direkte misundelig, specielt ved tanken
om den størrelse medium t-shirt han fik som præmie efter sejren i
Professor-konkurrencen. Og drømte om en Rock’n’Roll-Patrulje-læder-vest
”Professor”, savle savle… Det samme gjorde Ace ved synet af de smækre
punk-chicks, specielt hende, som holdt ud til pogo længere end nogen andre,
også selv om hun var oppe mod overvægten (ja ikke overmagten).
The Vibrators
spillede op til dans. Bandets trommeslager, John ‘Eddie’ Edwards, som er eneste tilbageværende
medlem fra den originale besætning, må være tæt på de 70år – men han styrede
for vildt, så tight, så hårdt, så ååååhh – og så sang han desuden en stor del
af numrene. Havde jeg været kvinde fra 50år og opefter, så havde jeg været
solgt. Også selvom Fyrstinden mente han lignede en købmand og syntes at hans
t-shirt fra CBGB, lignede en føtex-medarbejders. Hvis jeg kunne ytre et
utilfredst teenage-pige grynt, så var det her… over førnævnte, men jeg elsker
hende trods den lille fejl…
Fyrsten har i dag bestilt den originale førsteudgave af
”Pure Mania” på vinyl for £6 fra UK.
Vi gik til den med pogo sammen med 20-30 andre punkrockers
under stort set hele koncerten (vil skyde på omkring 150-200 tilhørere i alt). Fyrstinden fik en fan – det sødeste lille
charmerende punker, som med et dejligt smil hele tiden fik pogoet sig ind i
nærheden. Jeg/vi ville nok have adopteret ham (hvis man kan adoptere en punker
på ca. 36år), hvis ikke det var, at han i sin ivrighed fik nikket Fyrstinden en
pæn skalle. Ingen varige nævneværdige mén. Pogoen fortsatte – og den
moderigtigt-klædte Fyrstinde formåede at springe lynlåsen på bæltetasken, som
udover at rumme nøglen til garderoben var spræng fyldt med alskens
kvinde-produkter fra makeup, ørepropper over bind og tampax, som altså lå
løseligt spredt over hele dansegulvet … Tampax – Ace modsatte sig i øvrigt at
låne sådanne som ørepropper, da han mente det ville være farligt for
omgivelserne. Fyrsten afleverede høfligt et bind ved nærmeste bord, i troen at
det var en dame-pung…
Musikken holdt hjem, jeg er stadig øm i ben og akillessener,
træt i krop og sjæl – men glad ad helvede til. Mere punk er vejen frem!!!
Skulle der lige ankes, så er det at The Vibrators sjæler-numre, hvoraf der både
er enkelte gamle og nye, ikke holder en meter, altså overhovedet ikke. Men så
får benene en tiltrængt pause når de spiller dem.
The Vibrators får
½ smiley, med pil opad af 6 mulige.
Fyrstinden, den lille punker, snevejret og sharwamaen får
Kh.
Professor Fyrsten
Mr. Lick ? er blevet fin-kulturel.
God vinter ❄ ferie!
Kh
Fyrsten
Kan man virkelig gå til pogo på aftenskole?
Nå så – endnu en lørdag hvor Fyrsten og hans lillebror igen har
været ude og danse umoderne og drikke guld Tuborg med den københavnske ungdom.
Selv overså jeg AOF’s aftenskolekursus i traditionel pogo-dans i Huset i
lørdags.
Det var ellers ikke fordi jeg selv lå på den lade side i
lørdags. Men i stedet for at lege svedig teenager i Huset nød jeg musestille og
næsten ædru (var kun påvirket af en Nørrebro Bryghus Bombay Pale Ale serveret
på Diamanten på Gl. Strand og en India Pale Ale fra Herslev som blev indtaget i
ren nydelse med en omgang brasiliansk grillbuffet på Papirøens Street Food Market)
en moderne danseforestilling med musik af danske Efterklang (jeg ved godt at
Fyrsten lige nu vrænger ansigt fordi Efterklang ikke spiller punk som alle
gjorde i ’77. Men Efterklang er moderne, innovative, internationalt anerkendte
og dygtige musikere med flotte overskæg fra Sønderborg) i Dansekapellet i det
nedlagte krematorium på toppen af Bispebjerg Bakke. Det var smukt – en stor
æstetisk oplevelse med en enkel men effektfuld scenografi og lyssætning, der i
stærk samspil med Efterklangs minimalistiske og til tider dunkende lydflade
dannede den perfekte ramme til historiefortællingen og den ekspressive og
kraftfulde koreografi og dans. Resten af det altovervejende sortklædte og
tydeligvis dansekyndige publikum var enige og vi gik alle beriget ud i 2400 NV’s
mørke januarnat – også de punkede teenagedansepiger fra forreste række –
forstås.
Ovennævnte er blot en lille påmindelse til Fyrsten og hans
lillebror (tidligere kendt som brdr. Bæ) om at deres faste lørdagsmotion med
guldøl, pogodans og punkmusik måske er for ensporet, tilbageskuende og i sidste
ende kan give bagslag som en klam våd drøm eller en udløsning der aldrig kom. Okay
det lyder jo sejt med al det punk og I har sikkert haft det sjovt mens
danseundervisningen stod på og alkoholen pumpede rundt i jeres svedige kroppe. Men
hvor blev udsynet, nysgerrigheden og fordybelsen af i jeres punkinferno og
jeres liderlige drømme mens I hoppede rundt og gned jer op af de stakkels infantile
og jomfrunalske punkmøer. Personligt vil jeg da lige tænke mig om en anden gang
inden jeg sender mine døtre i byen. Jeg mener med midaldrende svedperler blandt
publikum og en 70-årig såkaldt ”punk” forsanger…
Lyder jeg bitter og misundeligt? Egentlig ikke. Indlægget er
bare et led i min smædekampagne, der skal forsøge at nedgøre Fyrsten og hans
diffuse tema mest muligt frem mod RNRP-2016. Et tema der i helt urimelig grad
tilgodeser ham selv og som vist kræver en nærmere forklaring og introduktion
når vi heldigvis snart mødes igen over en kop øl og et par fede skiver i
Bjergene den 28. februar. Glæder mig!!!
I næste uge vil I ikke høre fra mig. Jeg fortrækker til
de sneklædte bjerge i Trentino i Italien, hvor jeg vil forsøge at kombinere forberedelse af Johnnys
festivaltema med alpint skiløb i puddersne og solskin J
Vinterkærlighed fra jeres broder Lick