Fyrsten havde faktisk fået forventningerne op at stå, efter
at Mr. Mascis så eftertrykkeligt havde fået lagt den/m ned ved sin solooptræden
i Vega for et par år siden (er der vel gået…). Den nye plade, som Fyrsten har
anskaffet i nydelig lilla vinyl, minder om gamle dage. Og vel i for sig ikke så
mærkeligt med den gamle besætning samlet. 
Ace-mand havde så selvfølgelig lagt sig med pjæk-feber, og
Fyrsten var lige ved at joine, men besluttede at trodse migrænetendenserne og
fylde op med treo, ørepropper og dertil bedøve med moderate mængder alkohol.
Fyrstinden holdt på, at vi ikke behøvede at komme til opvarmningsbandet, så
Roskilde-Mette måtte pænt vente udenfor på Ass-mans billet. Heldigvis for både
Mette, Fyrstinde og Fyrsten – for opvarmningsbandet fik Fyrsten til at proppe
ørerne i en grad så øjnene var ved at poppe ud… Men i mellemtiden var selskabet
vokset med nok et par Patruljemedlemmer, Snake og Lick og lidt dertilhørende
diverse relationer. Hyggeligt – og man ved at man er blevet midaldrende, når samtalen
før koncerten handler om portvin – eller er det bare fordi man er hipster? Mens
man så i øvrigt står og filosoferer og venter på musikken – så dukker smilet op
på læben ved tanken om ’prank’en’ som vist Lick engang fandt på – og bildte
Fyrsten ind – , at J. var dukket op som gæstemusiker på Loppen (til et eller
andet obskurt band) og var endt med at spise morgenmad med Snake i Roskilde 
– Gud’fri’mig hvor det
var sjovt!!!
Dinosaurerne startede koncerten (har jeg smuglæst mig til)* også i den
gamle afdeling med The Lung, fra You’re Living All Over Me(1987). Personligt, så synes jeg at de første fire til
fem numre druknede lidt i ikke optimal lyd, … efterfulgt af Get Me fra Where You
been(1993). Her fik Fyrsten en stor tørst efter øl og gik ud for at checke om
der i gemmerne skulle være en enkelt – og det var der ikke, så den står nu i stedet
på billig Portugisisk Aguardente til Get Me, så hvis Fyrsten er blind næste
gang vi ses, så ved i hvorfor (og her taler vi altså om mens anmeldelsen skrives – tror ikke at Amager Bio er leveringsdygtige i billig portugisisk sprut…?!?).
Men da vi kom frem omkring The Wagon synes lyden at være
blevet rimelig god. Fyrsten nød det og stod og prøvede at komme i tanke om hvad
det nu var … om det var et Bowie cover … eller hvordan. Det er det så ikke, men
misseren kommer af, at maxisingle udgivelsen The Wagon indeholder Bowies ”Quicksand-,
fra Honky Dory(1971), med bi-titlen –(Wagon Reprise)” – mange mange ord fedt fedt nummer – eller fede fede numre vel
alt i alt… Fyrsten var ved at være varmet op, og aguardenten hjælper på sagen i
dag.
Vel – tilbage ved koncerten, så var The Wagon til
lejligheden instrumenteret (eller hva’ det nu hedder) med en ekstra
trommeslager samt en banjospiller – Deeet ser man ikke hver dag, hverken det
ene eller det andet. Førstnævnte var mest fascinerende. Den ekstra trommeslager
linet op bag ved Murph, som i hvert fald fra ut. position gav en perfekt
opvisning i synkronitet. Fedt fedt fedt!!!
Som man kan se af sætlisten nedenfor, så kom vi rigtig godt
omkring, mesterværker som Feel the pain, Little fury things, Start Choppin –
for ikke at nævne Freak Scene – det nærrmeste måske Dinosaur er kommet til et
hit(?!?) suppleret med et par numre fra de senere års albums, som ikke er
kommet helt oppe at ringe hos Fyrsten. Til gengæld, så er de tre-fire numre fra
2016s ’Give a Glimse of what yer not’, som J. Mascis. Lou Barlow og Murph bød
på faktisk ganske i ørefaldende, nærmest catchy (hvis man altså er til den
små-messende, halvhårde, proto-grunge-agtige metal-guitar tilsat lidt smerte
masser af hjerte i den bedst mulige expressionistiske bamse-cover-comix-stil.
Koncertens sidste ordinære nummer var fra debutalbummet ’Dinosaur’
(1985) (uden ”jr.” Hvis man har skaffet sig et eksemplar fra før Jazz-hovederne
Dinosaur forbød vores Dinosaur’s at bruge det navn). Forget the Swan – fantastisk
at et 31år gammel nummer, J. har være 19-20år da de indspillede det og Barlow
et år yngre, kan være så stærkt selvom det vist i virkeligheden er en ret banal
kærlighedssang. Kombinationen af Barlows vokal kombineret med Mascis vræsende
guitar er vel nok det som gjorde Dinosaur til Dinosaur. Fyrsten elsker Mascis
som ér essensen af Dinosaur – men Barlow bryder monotonien og bibringer en kontrastfuld
ro, som der delvist er på Forget the Swan. Mens ’Repulsion’, som også er fra
Dinosaur – i udpræget grad er et Mascis-agtigt nummer – som kompromisløst giver
os ’afskyen’ at føle – helt ind i rygraden – og tak for det, var det første ekstranummer. Koncerten sluttede
med det andet ekstranummer, – så var der ikke mere klap i det unge publikum, ”In
a Jar” – et ganske enkelt genialt nummer fra ”You’re living…” som er meget tæt på at være
Fyrsten yndlings Dinosaur-nummer, fuck hvor er det stærkt….
Professor Fyrsten takker og kvitterer med 
½ af seks Smileys
– træerne voksede ikke ind i himmlen. Trods nostalgi og gamle hits, så var lyd,
intensitet og stemmer ikke helt oppe og ringe – men i fht. Mascis solo i Vega,
så er alt godt igen – og jeg nævner aldring mere den svævende Mascis Budda med
baseball kasket, Amager!!!
1. The Lung
2. Get Me
3. Goin Down
4. I Told Everyone
5. Love
Is…
6. The
Wagon
(with additional drums & electric sitar)
7. Watch
the Corners
8.Pieces
9. Tiny
10. Feel
the Pain
11. Little
Fury Things
12. Knocked
Around
13.Start
Choppin
14. I Walk
for Miles
15. Freak
Scene
16. Forget
the Swan
Ekstra
numre
17.
Repulsion
18. In a
Jar
* http://www.setlist.fm/setlist/dinosaur-jr/2016/amager-bio-copenhagen-denmark-1bfa3534.html
Billetpris: Pris ca. kr. 300,- inkl. gebyr.
