Kære venner
Det er blevet tid til at
finde ud af, hvem der skal være patruljens professor for de kommende to år. Jeg
har i designet af denne konkurrence ladet mig inspirere af rockens egen
historiske udvikling. RocknRoll startede i 1950erne som en eksplosion. Små
hurtige knaldperler af ørehængere, som ingen kunne sidde stille til.
Siden blev rocken mere og
mere avanceret og kompliceret. I midten af 1970erne var rocken forvandlet, fra
hurtig og lettilgængelig musik, til storladne, komplicerede og lange, nærmest
symfoniske, stykker musik, der blev indspillet i store dyre studier. Scenen var
præget af den såkaldte prog-rock, og domineret af bands som Genesis, Marilion
eller Yes. Mange mennesker følte sig pludselig fremmedgjorte overfor denne
overudviklede version af rocknroll.
Punken var en reaktion på
ovennævnte udvikling. Den trak rocknroll
tilbage til rødderne , og proklamerede at ALLE kan spille punk/rock. DIY=Do It Yourself!
Med punken kom rocknroll
tilbage til de hurtige, korte og energifyldte numre. Og for mange kom glæden
ved rocknroll også tilbage. Den var nem at forstå og pludselig måtte man være
sjov igen. Hos prog-rocken måtte man ikke være sjov. Alt var alvorligt og meget
seriøst. Det var punken ikke. Både Ramones og Sex Pistols har jo humor og
sarkasme (now i wanna sniff some glue).
Kan I genkende historien
om Patruljen i historien om rocknroll?
Vi startede som skæg og
ballade, men tingene udviklede sig. De
seneste professor-konkurrencer har været kæmpe udstyrsstykker, hvor vi har
brugt voldsomt meget tid på teknik og store komplicerede pointsystemer. Det har
dræbt glæden og begejstringen, og fjernet fokus fra det egentlige: Fis, ballade
og rocknroll-musik…….og fadøl.
Dette års konkurrence er en
tilbagevenden til de gamle dyder. De sjove røverhistorier, quizzerne og de
korte skarpe temaer, hvor vi hver især spiller et, og ikke fem, bud på en
vinder. Vi skal hverken lave film, radiomontager, growle eller på anden måde
optræde (kun med en sjov historie).
Dette tema er
professor-konkurrencernes svar på punk.
Vi skal have glæden og
spontaniteten tilbage. Det sidste jeg ønsker er, at være en sur midaldrende
mand, der tager i sommerhus med andre sure midaldrende mænd.
Vi skal have øl, god mad,
kæmpe bål og rocknroll.
Let the games begin. Hey ho, Lets go!
Cheers
Snake