Kurt vile and The Violators (US)
Vega
30. august 2011
Opvarmning: Duke Garwood (UK)
Pris 175,-

Kurt kan li’ trash

Kurt Vile skulle altid spille live… Kurt satte selv ord på hvorfor koncerten i går var fuldstændig fed. ”Jeg har taget mit trash-band med i dag” eller noget lignende sagde den nydelige, om end langhårede, unge mand. Og der blev spillet til, ikke på alle numre, men ret mange af hans albums relativt stille numre fik en god gang ekstra guitar og trommer – og for faen’ hvor det klær’ ham og hans musik! Også de sædvanlige afdæmpede numre holdt fuldstændig, man må simpelthen tage hatten af for den måde han formår at rammen… ja hvad er det han rammer… tidsånden og vores følelser måske?!

Skal man tage den kritiske pen frem også, så er det min holdning, at de stille passager i koncerten bliver en smule ensformige ligesom det betyder, at numrene kan være svære at adskille. Men i det store hele er det en detalje som let bliver glemt når Kurt og The Violators spiller trash. Tak Kurt!

Sammenligner man koncerten med bandets optræden på årets Roskilde Festivalen, så finder jeg gårsdagens koncert en del federe. Mit indtryk er, at trashen som på Roskilde først kom frem som ekstranumre, løfter koncerten med mindst én smiley (jf. nedenfor).

Duke Garwood – (som jeg tidligere har haft lejlighed til at ”mini-anmelde”: http://www.rocknroll-patruljen.dk/links.htm , under live 2006/05/09 hvor Duke Garwood varmende op til en uforglemmelig Archie Bronson Outfit koncert) – er efter min mening en rigtig dygtig bluesguitarist, men han er simpelthen helt utroligt utilgængelig, så på trods af undertegnede, i modsætning til formegentlig 99,99% af publikum i Vega, faktisk har hans første album må jeg konstatere at jeg aldrig bliver rigtig fan af Duke Garwood…

Kurt Vile and The Violators får smileysmileysmiley smileysmiley½ af 6 smiles for en glimrende koncert.

Duke Garwood får smileysmiley af seks for sin utilgængelige introverte ekspressionistiske blues.

Vega får smileysmileysmiley smiley af seks smileys for arrangementet. Halvdårlig fadøl, fugtig hede, ellers intet at berette.

Alabama tildeler sig selv smileysmileysmiley smileysmileys for Fasan Catalaine til opvarmningsmiddag.

Cheers Alabama