Hamilton
Leithauser
Lille Vega d. 1.
marts 2017
Som en myresluger
på fråderen har Snake i et halvt år pisket rundt og forsøgt at suge point til
sig inden den store professorkonkurrence. I aften var sidste chance for at
høste lidt koncertpoint, og de skulle leveres af ingen mindre end Hamilton
Leithauser, tidligere frontmand i The Walkmen. Hamilton har en trofast lille
fanskare, så der var udsolgt i Lille Vega. Udover Snake og damen var også Mr.
og Mrs. Honduras (aka Jo og Klaus) tilstede i salen.
Hamilton er dog
vant til fyldte koncertsale. Ugen inden koncerten i Lille Vega havde han givet
tre udsolgte koncerter på hjemmebanen i New York. Og nu var han klar til Vega
og Snake.
Hamilton er aktuel
med skiven “I had that a dream that you were mine”, som både Pitchfork og NME
har udpeget til en af de fedeste stykker vinyl i 2016.
Både tekst og lyd
bevæger sig meget rundt i det gamle velkendte univers fra The Walkmen, der kan
karakteriseres som cool tilbagelænet rocknroll i sort-hvid.
Mellem hver sang
var Leithauser smilende, og havde masser af humor. Inden han gik i gang med det
fede nummer “The Bride ‘s Dad,” gav han f.eks. en fin lille historie
om et bryllup han deltog i, hvor brudens far begyndte at synge og blev
overvældet af følelser over sin egen præstation, mens alle andre bare håbede
han ville slutte. Sådan var det ikke med Hamilton. han måtte hjertens gerne
fortsætte natten ud.
Med nummeret
’Rough Going (I Won’t Let Up)’ satte Hamilton for alvor festen på skinner med
sin doo-wop-drevne kækhed, mens den smukke ’In a Black Out’ blev dekoreret med
et lifligt, men meget diskret placeret korparti, og en guitarlinje, der var hentet
direkte ud af en Johnny Cash-skæring fra 50’erne. Klaver og banjo satte Leithausers blide smukke sangforedrag i
scene på ’Peaceful Morning’ (det vil sige lige indtil
Leithauser igen finder raspen frem!). Fedt! Lækkert! Og publikum var
glade. Der blev kvitteret med alenlange klapsalver fra den eksklusive skare.
Meget af aftenens
succes skyldtes uden tvivl det seje backingband. Bassist Greg Roberts og
trommeslager Steve Patterson (begge del af Brooklyn bandet White Rabbits) plus
Eric Harvey (Spoon) – der spillede keyboard samt guitar på “11:00 Friday
Night,” . Bandet bevægede sig nemt fra folky vals til mildt anspændt
indierock med. Imens holdt Leithauser rytmen på akustisk guitar.
Det var en
fantastisk, men alt for kort koncert, hvilket måske var godtnok i betragtning
af, at Snake skulle op næste morgen klokken 5.00 og med morgenflyet til Berlin.
Sådan er livet i overhalingsbanen. Fedt, men hårdt.
Det luner dog, at
der ligger en professortitel i nær fremtid til Mr. Snake.
Fed anmeldelse – men pisseærgerligt med overskrevet deadline…..:-) Lidt ligesom at satse på en vasaløbstids under 7 timer for så at komme i mål på 7:05:23 t. Så er det bare at krydse fingre for at Fyrsten og dennes kobbel af revisorer kan godkende og godtgøre din indsats – måske med henvisning til force majeur (!?) pga. tekniske vanskeligheder…./L
Der var røget på før midnat, hvis man havde kunnet poste indlæg via mobilen
Right on. Kl. 00.06 d. 2. marts 2017. Fyrsten mindes Snakes ytringer tidligere i dag “nej, nej og atter nej.” Og det må overvejes om det kan godskrives point.