Spids Nøgenhat – 1. maj i Tivoli – Syrerock til Folket

Spids Nøgenhat i Tivoli 1. maj 2015
Entre = et årskort

– Spids Nøgenhat spillede en af sidste års Roskilde festival’s bedste koncerter – dette trods den umulige nye Avalon scene, som tiltrak alt alt for mange mennesker mere end den kan bære.

– Spids Nøgenhat er kåret som det bedste danske liveband.

– Spids Nøgenhat udgav 2013, nok bedste album (ikke kun danske) i Fyrstens ydmyg mening.

– Spids Nøgenhat er et totalt holdbart dansk psykedelisk rockband, som genopstartede genren i Danmark, før den for et par år siden så småt igen begyndte at få fodfæste rund om i verden, men superfede bands som f.eks. The Black Angels i spidsen.

Tivoli var kold og regnfuld, men selskabet godt, opvarmningen hos Fyrsten helt i orden. Og Bagkataloget sikret og grundigt gennemlyttet, som tidligere bemærket i “I postkassen” – så forudsætningerne var ret gode for en god koncert. Der var sgu ikke engang nogen syge børn!?!?!?!?

Spids Nøgenhat kørte vel stort set hele repertoiret igennem, fra 2001 debutten “en mærkelig kop te” ‘s et ‘Giv Slip’ intense dystre stemning, ‘Hobittens Flyvetur’ SN’s inciterende punk-agtige syre-signatur-nummer, med snerrende og roterende guitarrifts, holdt sammen af megafonagtig messende sang, ‘Hvad har du taget?’ mere traditionel syre a la Jefferson Airplane, dejligt,

Det Psykedeliske Tapet som lyder næsten identisk med 2013’s vistnok ‘Spids Nøgenhat i Græsset’ (?). Jeg synes bedst om den nye hvor teksten rammer dybere, men begge numre har (musikalske)mindelser om mere samfundsrealistisk dansk 70’er musik.

2012 liveudgivelse kom SN også forbi – heldigvis. Albummet rummer et par seriøst fede cover-numre. Dels Røde Mor’s ‘Lille Johnny’s mund’, som dog ikke blev spillet i Tivoli(?), men ethvert Patruljemedlem bliver jo alligevel lidt øm ved tanken om titlen. “…Johnny er Gud…” m.m. Men Langebro coveret er det stærkeste, og det blev givet i en bravour-version i Tivoli – totalt ståpels, tak!!!

Men toppen af Spids Nøgenhat er heldigvis 2013’s “Kommer med fred”. Hit på hit på hit. Koncerten startede som albummet med ‘Mere lys’ – et smådesperat råb på mere lys og kærlighed, afdæmpet musikalsk, ikke engang særligt syreagtigt.
‘Lolland Falster’ blev der heldigvis også plads til. Den psykedeliske guitarlyd indrammer noget der minder om gravskriftet for udkantsdanmark – dog kærligt, følt og eftertænksomt. ‘Den gennemsigtige mand’ blev også leveret i flot stil – og er den bedste kunstneriske samfundskritik jeg har hørt i mange mange år, så god, at den er til at blive (endnu mere) depressiv af.

Skal man klandre Spids Nøgenhat noget, selvom man nødig vil det, så er det at rockelementet er skruet lidt ned, og vel også syren siden debutten. Til gengæld er der så gevaldigt skruet op for den tekstsmæssige substans. Jeg sluger gerne det bytte – til enhvertid.

Skal man klandre Tivoli noget, så er det øludvalget og prisen (vi nåede ikke happy-hour) – men værre er det at lyd-niveauet er meget meget lavt. Så lavt at Woodrose kommenterede det indledende. Fyrsten måtte undervejs i koncerten gå i dialog med to ungersvende og tysse på dem. Det duer ikke at rockkoncerter forsøges afviklet med en lyd der kan generes af relativt almindeligt samtale-lyd-niveau.

Spids Nøgenhat får ½ af seks smileys.