Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

4×10 point på kontoen til Lick og Snake

Live anmeldelser Posted on 2011-09-21 10:31:16

Det var en mørk og klam tirsdag aften. Københavns Indre By inkl. Christianshavn var spærret af pga cykelløb. Lick havde netop overstået et udmarvende forældremøde, og Snake et ditto hospitalsbesøg hos svigerfar. Hjemme ventede aftenhyggen, den varme kaffe og et slag yatzy med familien.

Det var med andre en aften, hvor mange ville afholde sig fra en koncert med et lille ukendt amerikansk band på Loppen.

Men, hvor “the going gets tough – the tough gets going”. Klokken 21.30 (mens resten af patruljenj slumrede hen til “Kontant” med Kåre Quist, hankede Lick og Snake op i deres respektive køretøjer og begav sig afsted mod Staden.

Loppen var proppet til randen med unge hippe mennesker. Personligt tror jeg aldrig jeg har oplevet så mange mennesker på det lille spillested. Vi var et pænt stykke over de 400 personer som Københavns Brandvæsen har sat som maksimum.

Ca. klokken 23.00 gik, det Philadelphia-baseret band, War on Drugs, på scenen, og leverede et brag af en koncert. De stillede op i den klassiske rock-konstellation: Trommer, bas og to guitarer (af og til også keyboard). Forsanger, Adam Granduciel, styrede showet i suveræn stil, og var udstyret med et sandt arsenal af effektpedaler til sin guitar.

Som bekendt er War on Drugs Kurt Viles gamle band, og det er tydeligt at den gode Kurt har hugget en hel del af sin lyd fra de gamle venner. Personligt syntes jeg, at War on Drugs fungerer bedre live end Kurt Vile, som let bliver meget alene og indelukket på scenen. Adam Granduciel kommunikerer med publikum, og har desuden en stemme, der både kan håndtere Springsteen, Neil og Bob.

Vi fik selvfølgelig alle hittene fra de seneste plader. Bl.a.: Baby Missiles, Brothers og Come to the City. Man kunne have frygtet, at koncerten havde udviklet til et langt udflydende syre-nummer, hvor den ene sang ikke kunne skelnes fra den næste, men sådan blev det ikke. Vi fik leveret det ene sprøde rock-nummer efter det andet inkl. korte præsentationer af forsangeren.

Lick og Snake havde placeret sig perfekt i venstre side af scenen direkte foran to lofthængte højttalere, der således ramte direkte ind i ørerne. Bedre bliver det selvsagt ikke.

Efter koncerten dampede rock-brødrene af. Som bonus-info kan det nævnes, at Snake, på Amagerbrogade, af et par store brød, blev forvekslet med “Spelt-Thomas” som den ene havde siddet i spjældet med. Det lunede selvsagt hos Patruljens vice-professor.

Summa-summarum:

– deltagelse i rock-koncert = 10 point

– på trods af afspærring og dårligt vejr = 10 point

– placering direkte foran scene og højtalere = 10 point

– forveksling med outlaw = 10 point

I alt 40 point på kontoen til Lick og Snake.

Håber, at resten af Patruljen fik gode tips af Kåre Quist til indkøb af brugtbil.



Anmeldelse – Bombay Bicycle Club – A different kind of Fix

Anmeldelser vinyl Posted on 2011-09-15 14:31:41

Bombay Bicycle Club – A different kind of Fix
Den Sorte Fyrste anmelder – uge 37 – sidst i anmeldelsen er der stjerner!
Udg. Universal Island Records, September 2011

A different Kind of Fix starter lovende, How Can you Swallow so much Sleep, Bad Timing og Your Eyes er tre glimrende, ja endog brillante numre, lige, som vi der har fulgt BBC siden debuten i 2009, kan li’ det! Albummet vækker lytteren blidt men godt med milde rock-toner i det første nummers drømmende How Can you Swallow so much Sleep. På det følgende nummer skruer BBC op for rocken; Bad Timing – et totalt rockhit, med udslag på gåsehudsskalaen som fik undertegnede til at lede efter volumen-knappen for at få højere, stærkere, mere!!! I Your Eyes fastholder én i forsøget på at fange detaljerne i Jack Steadmans lyriske tekster alt imens man ikke kan lade være at vippe med i rytmerne i den messende let syrede tilbedelse af hendes øjne, teksten coming back, synger man automatisk med på. Det er en rigtig ørehænger af en kærlighedssang, som momentvis svinger sig op i det rockede, så lang så godt…

Men så går det pludselig helt galt, efter undertegnedes ydmyg mening, øv, øv og tre gange øv… Lights Out, Words Gone, gør netop det – slukker lyset for mig – med et popnummer med musak-agtig brug af strengeinstrumenter og ubehagelige firser disko-associationer. Helt galt går det på Shuffle – hvad fanden er det for noget skræld! Albummet rejser sig efter min mening ikke efter lysene er gået ud. Nok er musikken fangende, besnærende og sikkert for mange direkte fortryllende, men jeg står af, ikke fordi BBC er klar til P3 eller det der er værre, for det kan jo ske for selv de bedste… Nej – jeg synes at dybden, følelsen og substansen i såvel musik som tekst, som ellers kendetegnede de to første albums fordufter. Og så kigger jeg dybere i teksten, som pludselig også virker indholdstom og patetisk – næsten ligesom dansk politik præsenteret af vores public service kanaler…

Lights Out, Words Gone – resten af – A Different Kind of Fix giver ikke mig grund til at ofre mange flere ord. Vi taler måske ikke om et direkte dårligt fix, men heller ikke om any kind of high…

A different Kind of Fix – smileysmileysmiley

Får tre nådige smileys for de i alt tre gode numre på skiven.

Vær Hilset!

Den Sorte Fyrste



Ugens anmeldelse

Anmeldelser vinyl Posted on 2011-09-15 13:57:19

Som et nyt initiativ kommer eders egen Sorte Fyrste nu med Ugens Anmeldelse. Fra og med i dag vil jeg ugentligt anmelde et nyt eller ældre album her på Patruljens hjemmeside.

Lidt senere i dag kommer her en sprit-ny anmeldelse, af Bombay Bicycle Clubs sprit-nye album – A Different Kind of Fix.

Vær hilset!

Den Sorte Fyrste



Subways & Fucked Up

Live anmeldelser Posted on 2011-09-04 10:35:16

Hi Boyz

Alabama har nu billet til først:

– The Subways, Vega, 19. oktober, i følgeskab med Ace og vores kvindfolk.

– Fucked Up, Loppen, 2. November, indtil videre blot med Acer.

Please Join Up!

O’Bama



Seriøst politik mødt af sarkasme og hånlige bemærkninger

Professor 2012 Posted on 2011-08-31 13:47:50

Respons på spam mails:

Knap har Alabama skudt valgkampen i gang før visse rivaler føler sig nødsaget til at starte smædekampagner. Alabama udtaler:

“Jeg vidste godt, at det ville blive en lang optakt til Professor 2012, og at beskidte kneb er en del af gamet, men at op til flere kandidater som deres første udspil kaster sig ud i hånlige bemærkninger og sarkasme havde jeg ikke ventet.”

Symptomatisk er det også, at disse kandidater skjuler deres metoder for offentligheden ved at bruge spam mails istedet for dette udemærkede offentlige medie.

Rockers for Change



Kurt kan li’ trash

Live anmeldelser Posted on 2011-08-31 13:38:13

Kurt vile and The Violators (US)
Vega
30. august 2011
Opvarmning: Duke Garwood (UK)
Pris 175,-

Kurt kan li’ trash

Kurt Vile skulle altid spille live… Kurt satte selv ord på hvorfor koncerten i går var fuldstændig fed. ”Jeg har taget mit trash-band med i dag” eller noget lignende sagde den nydelige, om end langhårede, unge mand. Og der blev spillet til, ikke på alle numre, men ret mange af hans albums relativt stille numre fik en god gang ekstra guitar og trommer – og for faen’ hvor det klær’ ham og hans musik! Også de sædvanlige afdæmpede numre holdt fuldstændig, man må simpelthen tage hatten af for den måde han formår at rammen… ja hvad er det han rammer… tidsånden og vores følelser måske?!

Skal man tage den kritiske pen frem også, så er det min holdning, at de stille passager i koncerten bliver en smule ensformige ligesom det betyder, at numrene kan være svære at adskille. Men i det store hele er det en detalje som let bliver glemt når Kurt og The Violators spiller trash. Tak Kurt!

Sammenligner man koncerten med bandets optræden på årets Roskilde Festivalen, så finder jeg gårsdagens koncert en del federe. Mit indtryk er, at trashen som på Roskilde først kom frem som ekstranumre, løfter koncerten med mindst én smiley (jf. nedenfor).

Duke Garwood – (som jeg tidligere har haft lejlighed til at ”mini-anmelde”: http://www.rocknroll-patruljen.dk/links.htm , under live 2006/05/09 hvor Duke Garwood varmende op til en uforglemmelig Archie Bronson Outfit koncert) – er efter min mening en rigtig dygtig bluesguitarist, men han er simpelthen helt utroligt utilgængelig, så på trods af undertegnede, i modsætning til formegentlig 99,99% af publikum i Vega, faktisk har hans første album må jeg konstatere at jeg aldrig bliver rigtig fan af Duke Garwood…

Kurt Vile and The Violators får smileysmileysmiley smileysmiley½ af 6 smiles for en glimrende koncert.

Duke Garwood får smileysmiley af seks for sin utilgængelige introverte ekspressionistiske blues.

Vega får smileysmileysmiley smiley af seks smileys for arrangementet. Halvdårlig fadøl, fugtig hede, ellers intet at berette.

Alabama tildeler sig selv smileysmileysmiley smileysmileys for Fasan Catalaine til opvarmningsmiddag.

Cheers Alabama



Breaking News

Professor 2012 Posted on 2011-08-30 12:20:58

PRESSEMEDDELELSE

Vester Bronx d. 30. august 2011

DEN SORTE FYRSTE LOVER FASAN I DRUESAUCE PÅ TOPMØDE MED RIVALER

Nok engang er Rock’n’roll-patruljen vidne til Den Sorte Fyrstes(DSF) storsind og ultra-demokratiske sindelag. Således lover DSF Fasan i Druesauce (Fasan Catalaine) til rivalerne Rockens Johnny og Ace-Man som har indvilliget i at følge DSF til aftenens Kurt Vile koncert.

DSF udtaler: ”Det er min klare overbevisning, at rocken skal dyrkes live, det er den eneste rette ånd. Og kan jeg lokke de hensygnende Patruljemedlemmer til et mere aktivt liv, så disker jeg gerne op med lidt delikatesser som kan besnære de i ånden midaldrende rockere.” Så der er altså fasan i druesauce på menuen før koncerten, hos Alabama som gavmildt og gæstfrit tilbyder tag over hovedet til de i rockmæssig forstand hjemløse rivaler.

Alabama følger op med en opsang. ”Hellere følges med den små-kommercialiserede Ace-man og Oppositionens ofte lidt for Destruktive Johnny end at afvente 2XP’s bourgeoisiets lallende afventede tempo.”

People for Change / Rockers for Change



PRESSEMEDDELELSE – Hvad var det Kurt Vile?

Professor 2012 Posted on 2011-08-30 11:29:31

PRESSEMEDDELELSE

Vester Bronx d. 30. august 2011

HVAD VAR DET KURT VILE?

”Den mand har pondus” siger Kurt Vile, som fortsætter:

”uden Alabama’s støtte havde jeg ikke haft noget der minder om en karriere”.

Kurt Vile gengælder Alabamas støtte ved aftenens koncert i Vega, hvortil Al’ har fået inkognito-VIP-billetter! Hvilket giver rockens sidste ægte og ærlige forkæmper en mulighed for at nyde koncert i fred og ubemærkethed. ”Det er det mindste jeg kunne gøre” siger Kurt, med antydning af en tåre i øjenkrogen…

Da snakken falder på Professor-konkurrencen kommer vreden tydeligt frem i Kurt Vile og Den Sorte Fyrste må berolige ham. Men inden da har Kurt slået fast ”at større uretfærdighed end Alabama endnu ikke har siddet som Professor skal man lede længe efter, hvem har måske gjort mere for-, har større viden om Rocken, eller har en ægtere rock’n’roll-sjæl end Ham?”

Kurt Vile stillede genert op til et photo shoot med Alabama, efter Alabama overbeviste Kurt om at han da selvfølgelig var værdig til dette.

Alabama fik i øvrigt flyttet aftens koncert fra Lille til Store Vega, hvor ægte musik-elskere i aften kan nyde koncerten kl. 21.00.

People for change / Rockers for Change



« PreviousNext »