Det var en mørk og klam tirsdag aften. Københavns Indre By inkl. Christianshavn var spærret af pga cykelløb. Lick havde netop overstået et udmarvende forældremøde, og Snake et ditto hospitalsbesøg hos svigerfar. Hjemme ventede aftenhyggen, den varme kaffe og et slag yatzy med familien.
Det var med andre en aften, hvor mange ville afholde sig fra en koncert med et lille ukendt amerikansk band på Loppen.
Men, hvor “the going gets tough – the tough gets going”. Klokken 21.30 (mens resten af patruljenj slumrede hen til “Kontant” med Kåre Quist, hankede Lick og Snake op i deres respektive køretøjer og begav sig afsted mod Staden.
Loppen var proppet til randen med unge hippe mennesker. Personligt tror jeg aldrig jeg har oplevet så mange mennesker på det lille spillested. Vi var et pænt stykke over de 400 personer som Københavns Brandvæsen har sat som maksimum.
Ca. klokken 23.00 gik, det Philadelphia-baseret band, War on Drugs, på scenen, og leverede et brag af en koncert. De stillede op i den klassiske rock-konstellation: Trommer, bas og to guitarer (af og til også keyboard). Forsanger, Adam Granduciel, styrede showet i suveræn stil, og var udstyret med et sandt arsenal af effektpedaler til sin guitar.
Som bekendt er War on Drugs Kurt Viles gamle band, og det er tydeligt at den gode Kurt har hugget en hel del af sin lyd fra de gamle venner. Personligt syntes jeg, at War on Drugs fungerer bedre live end Kurt Vile, som let bliver meget alene og indelukket på scenen. Adam Granduciel kommunikerer med publikum, og har desuden en stemme, der både kan håndtere Springsteen, Neil og Bob.
Vi fik selvfølgelig alle hittene fra de seneste plader. Bl.a.: Baby Missiles, Brothers og Come to the City. Man kunne have frygtet, at koncerten havde udviklet til et langt udflydende syre-nummer, hvor den ene sang ikke kunne skelnes fra den næste, men sådan blev det ikke. Vi fik leveret det ene sprøde rock-nummer efter det andet inkl. korte præsentationer af forsangeren.
Lick og Snake havde placeret sig perfekt i venstre side af scenen direkte foran to lofthængte højttalere, der således ramte direkte ind i ørerne. Bedre bliver det selvsagt ikke.
Efter koncerten dampede rock-brødrene af. Som bonus-info kan det nævnes, at Snake, på Amagerbrogade, af et par store brød, blev forvekslet med “Spelt-Thomas” som den ene havde siddet i spjældet med. Det lunede selvsagt hos Patruljens vice-professor.
Summa-summarum:
– deltagelse i rock-koncert = 10 point
– på trods af afspærring og dårligt vejr = 10 point
– placering direkte foran scene og højtalere = 10 point
– forveksling med outlaw = 10 point
I alt 40 point på kontoen til Lick og Snake.
Håber, at resten af Patruljen fik gode tips af Kåre Quist til indkøb af brugtbil.
af seks for sin utilgængelige introverte ekspressionistiske blues.
af seks smileys for arrangementet. Halvdårlig fadøl, fugtig hede, ellers intet at berette.
