She Keeps Bees – Dig on – album anmeldelse

Udgivet 18. juli 2011, Names, names46cd.

Alabama anmelder – uge 39 – sidst i anmeldelsen er der stjerner!

Sprød lyd som fra farmands garage… (;o) And I like it!!!

Egentlig er der vel overhoved ikke tale om garagerock når She Keeps Bees folder sig ud, men der er alligevel noget ved deres lyd som rammer den rå og uforfalskede lyd som, efter undertegnedes mening, er grundessensen i ægte og god rockmusik.

Hvem er She Keeps Bees? Svaret er mig p.t. ubekendt men i Patruljens og rockens tjeneste vil jeg her søge at afklare spørgsmålet. Jeg faldt over udgivelsen gennem en vanlig kilde til musikalsk inspiration, nemlig Rough Trade Records nyhedsbrev, hvor Dig on var ugens album den 16. juli 2011. Jeg lyttede hurtigt til de korte mp3-bidder og bestilte derefter uden tøven albummet, samt naturlig vis et par andre… Hos Rough Trade finder man også lidt faktuelle oplysninger om bandet, nemlig at det er en duo fra Brooklyn bestående af Jess Larrabee – ahh – det der der bierne kommer fra – og Andy Laplant. Ydermere opklares den rå og dejlige lyd, albummet er nemlig selv-indspillet af duoen i november 2010 i en bjælkehytte i New Yorks Catskill bjerge. Rough Trades beskrivelse pointerer litterært: ”omgivet af træer, stjerner og stilhed indfangede Jessica og Andy lyden af et helt bands trommer, guitar, synths, shakers og venner, uden samtidig at skulle kæmpe for opmærksomhed ovenover sirenernes hyl og radiatorenes væsen i en New Yorker lejlighed…” læs mere her. Men tilbage til min anmeldelse:

Pladen, ja det må man godt stadig sige når ens grammofon stadig er aktiv, selvom den er lånt af Rockens Johnny og skulle have været afleveret for længst, ligeså forstærkeren, men pladen kom vi fra… er af den slags hvor første gang man hører starten på første nummer, så ved man at dét er noget man kan li’. Bandet må have hørt en hel del PJ Harvey, altså at det tidlige upolerede, men minder også om… The Kills og måske også en smule om The Duke Spirit, men vil jeg understrege, ikke på nogen uoriginal måde.

Albummet starter med at grave videre, godt nok hedder nummeret Saturn Return, men dig on er en del af teksten, så på sæt og vis er der tale om en form for titelnummer. Vi befinder os i øvrigt i et univers, med en tung guitar hvor der bliver slået kraftigt i strengene (er det semi-akustisk?) sammen med en high hat eller et bækken som ligger bund til Jess’ markante stemme. Tempoet er afdæmpet med en bevidst underspillet besnærende intensitet som varer i et minut og tredive sekunder… Måske graver vi videre fra She Keeps Bees første album, jeg ved det ikke, men de første 1,30 gør, at jeg gerne griber en skovl, eller graver med, med fingrene. Saturn Return lukkes, efter der er skruet en tak eller to op for guitaren på en skæv lidt blues’y måde, ahh,,, og Jess gir’ den også en tand mere, ahh… Ja det er sgu’ sådan et rock album skal starte!

Found You Out – samme tunge, rå og upolerede guitar, samme rå og upolerede stemme og lige en tand mere intenst end første nummer, med en rockrytme, som går lige i bollerne. Hvor er whiskyen, bajeren i hånden med gutterne på Loppen??? Desperationen spreder sig – og jeg nøjes med en sjat rødvin (tak Mette! det var flasken du havde med til middag før Kurt Vile). Man Kan så tydeligt mærke at Jess og Andy har noget på hjertet og rent faktisk mener det: De har gennemskuet os, og selvom de ikke er ude efter vores boller… så pas på!

Vi springer let hen over tredje nummer – men kun fordi jeg ellers misbruger læserens tålmodighed – og jeg vil så gerne i gang med Sister Beware – et nummer som (næsten) gir’ mig lyst til at prøve at være en kvinde… Sister beware er albummets højdepunkt hvad angår musikalsk intensitet. FUCK jeg har lovet aftensmaden klar til kl. seks og jeg har som vanligt kastet mig ud i lidt ambitiøse projekter med hjemmelavet hønsefond til den økologiske thai-inspirerede kyllingegryde – I’ll be back…
Ja, her et døgns tid senere, er jeg så tilbage, men da Rock’n’roll-Patruljen lønner for dårligt vil jeg runde lidt unuanceret af. She Keeps Bees har ikke hørt det sidste til mig, eller er det omvendt?!? I hvert fald har Dig on gjort et rimeligt stort indtryk på mig: Så meget at jeg i går bestilte deres debutalbum fra 2008/2009 Nest – og som vanligt faldt der nok et par godter ned i posen fra Rough Trades hjemmeside. Apropos Rough Trade – så er det et fornuftigt udflugtsmål for Rock’n’roll-Patruljen, altså butikkerne beliggende hhv. i East og West London, hvor en formiddag før eftermiddagens pubber og aftenens gigs nemt slås ihjel simultant med ens kreditværdighed…

Resten af Dig on’s otte af i alt tolv numre er helstøbt rock, om end jeg savner lidt mere knald på, hvis antallet af smileys skulle kunne komme højere end de fire og en halv af seks mulige som jeg ender med at tildele She Keeps Bees Dig on. Lur mig dog, om ikke albummet ved yderligere grundig gennemlytning bliver bedre og bedre…

½ – Well done!