Dum dum girls – Only in dreams

Udgivet Dum dum girls, Only in Dreams, udg. 26. september 2011.
Alabama anmelder – uge 44 – sidst i anmeldelsen er der smileys!

Visse fordele ved butiker I fht. online-køb

Eller – bliver man klog af sine fejl

Senere i dag står den på livemusik i Kødbyen med Richmond Fontaine og i morgen er det Loppen og Fucked Up, slet ikke så dårligt et perspektiv, så lad det være årsag og motivation til at få overstået anmeldelsen af Dum dum girls album ”Only in dreams”.

Et lydklip på nettet fik mig til at klikke køb og Dum Dum Girls dumpe ind ad døren nogle dage senere. Det er så nemt at selv en idiot kan finde ud af det… men chocket kom allerede da jeg åbnede pakken. Ud kom et lækkert pusse-nusse-agtigt lille lyserødt cd-cover med en dejlig stor mindst lige så pusse-nusse-agtig lækker lyserød plakat…. Hva’ skal jeg sige…. musikken er ikke helt så slem – så læs bare videre. Jeg lover at der er en kort anmeldelse.

Hvis Dum dum girls – bare holdt distancen fra de første ca. fem sekunder af deres album – så var det faktisk ikke så skidt. Der er nemlig en udemærker lyd i stratocaster guitaren og Always looking kunne være et fedt rocknummer og bandet kunne være et fedt rockband og Alabama kunne være blevet Rock’n’roll-Professor, hvis…. Hvis min bare røv… Bandet lyder desværre bare uhyggeligt meget som vores allesammens kære Miss B. Haven. Og ikke et ondt ord om dem, de havde sin tid og sin lyd (fra 86-97), som efter min mening ikke nødvendigvis skal genopfindes i en USA version.

Checker man bagrundsinfo siger Wikipedia at The Dum dum Girls er: indie, pop og støjrock. Kan det kombineres? Muligvis, men der er ikke meget støj over de dumme dumme piger (undskyld). Tilgengæld er der udover Miss B. Haven et eller andet 50eragtigt drømmende over musikken, men det hjælper ikke. Only in dreams er bandets andet album, men det har ikke just givet mig lyst til at undersøge sidste års debutalbum nærmere.

Det mest positive jeg kan sige er mere end tusind ord:

smiley½

Vær hilset
Den Sorte Fyrste

Anmeldelse uge 45: Lad os se – det bliver nok to koncertanmeldelser.