Loppen 11/11/16

Pauseweekend I store-fødselsdagsmåned I den fyrstelige
familie, så Fyrsten satte næsen op efter lovede arkitekttegnede pøller hos Dr.
Rock (aka 2XP) med Smokey (aka Steffie Jones, aka Foxy), kære børn mange…
Deluxe-pølser blev det dog ikke til, Fyrsten fandt først sent energien… (de
sædvanlige dårlige undskyldninger…). Men aftalt blev det i alt fald at støde
til Rock og Smoke, som først ville varme op på et klassisk
christianshavnerværtshus, på Loppen.

Fyrsten ankom, alligevel ret tidligt viste det sig, på sin majestætiske,
trofaste sølvtonede tohjulede ganger, på Loppen. Der var meeeeget få og
meeeeget unge mennesker tilstede, og blandt dem ikke Foxy og 2XP. ”Never mind”
tænkte Fyrsten, hverken med reference til Nirvana eller ”…the bollocks”, Fyrsten
trængte alligevel til en bajer og til lidt ro ovenpå såvel det civile livs
sædvanlige arbejdshelvede og/eller fødselsdage… Så der blev tanket op og nøje/optimalt
udvalgt et bord med udsigt til scenen. Lige ved siden af sad en flok unge
mennesker iklædt overtøj, heraf en ungersvend i pels(simili jaguar-pels).
Fyrsten tænkte ved sig selv, at der var en flok fattige spanske
udvekslingsstuderende, som sikkert kun havde råd til en enkelt øl på Loppen, og
som ikke var tilpasset vores nordiske temperaturer… Der var for øvrigt temmelig
køligt, men fyrsten har som bekendt opbygget sit helt private varmeværk, og med
tanke på et utal koncerter på Loppen der har været som i en sauna, så var det alligevel
møj fint.

Der var ros fra The Rock og Steffie J. for valg af bord, da
de endelige ankom, sikkert efter at have konspireret omkring
Professor-konkurrencen (The Rock er selvindrømmet et ekstremt
konkurrence-menneske, og Steffie Jones er kendt for at benytte alle midler for
at blande sig i toppen) – og udover smiger fik Fyrsten søren’me også serveret
en øl (hvem sagde fedterøve?). Vel – spøg til side – så gik der ikke længe før
svenske Adama gik på scenen – som var et blankt blad i Fyrsten store sorte bog
over bands.

Adamas medlemmer var også møj møj unge, Fyrsten havde
bemærket dem gå frem og tilbage mod bandområdet på Loppen. Dertil var de
ekstrem korrekt klædt på i fht. en tidlig 70’er psykedelisk mode. Forsangernes
højtaljede hvide bukser manglede måske lidt trompet-vide, men
rullekrave-sweatre, halskæder og hårlængder – det var lige i øjet. De første
par numre – som var i overbevisende psykedelisk rockstil var ikke overbevisende
i kvalitet, men alligevel nok til at vores interesse forblev fanget – og ligeledes
publikum, som heldigvis var vokset til en rimelig mængde. Adama fortsatte og
spillede sig hen ad op, god lyd (som næste altid på Loppen), gode psyk vibes,
catchy kompositioner, fin instrumentering og en ganske overbevisende vokal… og masser og psykedelisk rock-guitar. Adama
var/er helt klart værd at lytte til og Fyrsten købte en vinyl til den rørende
pris af 120,- af bandet efter hovednavnets koncert – glimrende skive – som lever
op til koncerten. At Adama ikke får en top-top-anmeldelse(karakter), det
skyldes, at de ikke er sindssygt originale. De minder rigtig meget om Black Angels
og om tidligere tiders psykedeliske rock, ind i mellem tenderende til det
trivielle. Der gør til gengæld deres musik meget tilgængelig, så et vip med
kasketten og smileysmileysmiley ½ (af seks) smileys fra Fyrsten til Adama.

Selvfølgelig viste det sig, at de meget unge frossenpinde,
naboerne til Fyrstens bord var Dead
Rabbits. Leopard-pelsen var formegentlig manager, og da bjørneskindshusen
kom af afsløredes røde lokker hos den kvindelige trommeslager, som ikke var
særlig spanske… mere Southampton-agtige

Grundelementerne i Dead Rabbits musik er psykedelisk rock og
støjrock – men der er meget stor variation i deres numre. Der er mest tryk/støj
på deres tidligere udgivelser (ja sorry! – de har udgivet tre albums hhv. i
2013 The Ticket That Exploded, 14’s TimeIsYourOnlyEnemy og 16’s Everything Is A
Lie). Og så vidt Fyrsten har kunnet vurdere ud fra smuglytning på nettet og
samtalen med roadie og rødhåret trommeslager og det ved sidstnævnte lejligheds indkøbte
debutalbum, så er der på det nyeste album, som har fået meget flotte
anmeldelser tendenser til at indarbejde elementer af britpop (selvsagt ikke
Fyrstens livret), men lyden er nu stadig rigtig rigtig fed – med mindelser om
The Jesus & Mary Chain, The Mission og lignede 80’er koryfæer, måske endog
Joy Division tendenser. Så ganske rigtigt – en mega fed koncert, som generelt var
meget mindre tilgængelig end Adamas, men meget mere avanceret i sit udtryk, i
kombinationen af stilarter som gør Dead Rabbits til meget mere end et
tilbagekuende kopiagtigt psykedelisk rockorkester…

Tilbage ved
anmeldelsen efter indtagelse af store mængder tacos… … det går lige lidt tungt…

Åhh vel, så runder vi af, Dead Rabbits får smileysmileysmiley smiley (af 6) store flotte
smileys – det trækker lidt ned, at koncerten var ret kort, på den anden side,
så skal vi ældre medborgere jo passe vores sengetid.

Fyrsten vender snarligt tilbage med en anmeldelse af Bob
Hund koncert, som er i morgen d. 23/11 på Professor Fyrstens yndlingsmusiksted
Loppen.

Kh. Professor, Den Sorte Fyrste