Gårsdagen bød på hektisk aktivitet i forhold dagens 50årsdag, som vi glæder os til – men der blev også lige tid til at hente pakken fra Escho Records.

Har fået gennemlyttet Ice Age’s 2018 album, Beyondless.

Albummet er en positiv overraskelse, dvs. jeg havde smuglyttet lidt på forhånd, og vidste at drengene har udviklet deres udtryk (hvis jeg skrev “til det bedre” ville det lyde som om jeg ikke kunne li’ deres tidligere udgivelser hvilket er helt forkert. Jeg var vild med New Brigade fra 2010, og fik oplevet Ice Age live et par gange i de år (anmeldt andetsted her), men jeg synes 2013’s You’re Nothing manglede noget og fik aldrig hørt 2014 opfølgeren). Men i Beyondless er der kommet flere elementer ind i Ice Age’s musik, og det kan jeg sgu’ godt li’… Lyt selv!!!

Gullo Gullo, Raw Moon, 2019
Gullo Gullo er (for mig) et ubeskrevet blad, dansk punk, med gode takter. Raw Moon er deres debut.

Forsangerers vibrerende vokal minder mig til tider om Jeffrey Lee Pierce (pas dog på med ikke at overdrive det, så virker det påtaget og riskerer at virke som et forsøg på ren teknisk opvisning, a la nationalsang på amerikanske stations).

Men generelt er jeg på og opstemt af Raw Moon, universet er på den dystre og følsomme side. Fedt nok Gullo Gullo!!

kh.
WASP
Wookiee Alabama Sort Phyrste