“Surt! Det er allerede overstået“, “Øv, det gik alt for hurtigt!“, “Det var lige fredag og så pludselig søndag, hvordan skete det?!“
Ja, Roskilde Festival var næsten alt for hurtigt overstået, men før vi kommer til det, så vil jeg starte med roserne: De senere år har ut. været en del af koret af kritikkere der på forhånd var stærkt kritisk mod programmet. Det har jeg ikke i år, tvært imod vil jeg sige, at jeg ikke husker hvornår jeg senest, om nogensiden, på forhånd var så glad for programmet: Såvel de store navne, som de små nye perler var simpelthen så rigtige for en Rigtig Roskilde Festival – men meget små skønhedsfejl. Dvs., at jeg glædede mig i månedsvis på forhånd, hvilket selvsagt rummer faren for skuffelser, MEN den kom IKKE 
.
Onsdag
Min Festival startede onsdag på Pavilion Jr. Her var Lower, The Woken Trees og Baby in Vain på forhånd mine uimodståelige favoritter.
Lower, ungt dansk postpunk/hardcore, anmeldt her på siden tidligere i fbm. deres rolle som opvarmning til Iceage i KB18 (januar 2012). Vistnok lige hjemvendt fra en USA turne også i førnævnte rolle. Der var klart styrke, hårdhed og nerve i musikken, og ind imellem også i forsangerens fremtræden, men op på siden af mine to tidligere koncerter med Lower kom de altså ikke. Dels savnede intensitet i musikken, hvilket måske også skyldes, at Lower tilsyneladende ikke havde deres vandte hjemme-publikum med, så virkelig kan sætte gang i festen; pogo, stagediving etc. Dels var bandet, inkl. forsanger for stillestående, eller nærmeste kølige hvilket er i modstrid med deres musik…
Lower får ½ smileys (af 6 mulige)- og jeg skal nok købe Jeres album!
The Woken Trees havde jeg virkeligt set frem til. Deres albumdebut NNON slog fødderne væk under mig med dens helt selvstændige lyd, med gode mindelser om Joy Division og andre bands i den boldgade.Dystert, men ikke selvhøjtideligt Goth-agtigt udtryk, med den fede tørre guitarlyd, markant forsangerstemme som rammer et stærkt helhedsindtryk ind. Meeen, for jo selvfølgelig er det et men; koncerten var altså ikke på højde med albummet. Det var en usikkerhed, syntes det, over at stå foran Roskildes publikum, og en usikkerhed i præsentationen/udførslen af numrene, hvilket altså resulterede i et samlet udtryk, mindre stærkt end albummet. Det skal The Woken Trees nu ikke lade sig slå ud af. I er stadig vildt fede og jeg ærger mig næsten stadig over at jeg ikke havde slæbt min limited edition version vinyl af NNON med ud så jeg kunne have fået den signeret, men hvem ved, måske næste gang, for jeg vil vildt gerne se Jer på en mindre scene!
The Woken Trees får 
(af 6 mulige smileys).
Herefter gik Aceman, Mette og ut. en tur i den friske luft, fik en Dixie-burger 5/6 – ud på camping arealet hvor vi ellers ej længere kommer så ofte, nød at se på basketball-spillerne, som vi “helt sikkert godt kunne slå, imorgen…”, havnede ved skateboard banen, hvor rigtig rigtig mange søde unge mennesker stod og lyttede til hippiti-hop musik. Jeg erkender med skam at jeg ikke kender scenens navn, ejheller artistens. Men oplevelsen var i top, den blev ikke dårligere af, at en ungersvend gladeligt lod os ryge efter på jointen og derefter også gav os dåsebajere, tak min ven. Folk var på og sang med (hvis man kan synge med på hip-hop?) 
½ for oplevelsen, musikken og hyggen.
Baby in vain var jeg også blevet gjort bekendt med på forhånd, tak Snake! God forberedelse betaler sig altid, og en weekend i Sverige med fadølsanlæg og syv af Danmarks(verdens) bedste musikhoveder og Rock’n’roll’ere med temaet Roskilde festival 2013 stiller en stærkt. Men med blot en single fra Baby in vain siger jo ikke specielt meget… så spændingen var stor – kunne de virkelig leve op til det niveau (meget høje niveau) i koncertsammenhæng?!? Vel Baby in vain leverede en kraftpræstation af en koncert. Fuld af liv, tempo, nerve, guitarspil udover det sædvanlige, velkomponerede
(sikke et grimt ord fra en punk og harcore elsker)
og velafleverede numre. Jeg bliver nødt til at sige det: Man fatter ikke at de kun er 17-19år – de burde ikke kunne spille så godt – og det er tilsyneladende ligegyldig hvilken genre (eller sub-genre). Men her ligger nok også pigernes svaghed – der bliver, når man bevæger sig udover deres første udgivelse, for meget slingren mellem (sub-)genrerne. Et øjeblik er det hardcore, næste sang Led Zeppelin, så White Stripes, Nirvana – og dermed lidt for lidt af Baby in vain selv.
//www.youtube.com/embed/X_xP7UPoL1E
Baby in vain får ½ af 6 smilyes, trods min lille anke. Vi ses!!
Den Sorte Fyrste / Alabama
vender snart tilbage med indtryk fra torsdag til søndag
