Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

Roskilde 2015

Roskilde Festival Posted on 2014-10-30 16:55:04

Hej boyz

Så er det snart ved at være tid til at tænke på Roskilde Festival – ja altså 2015 versionen…

Den fattige Professor Fyrsten har nemlig lige købt flexpay billetter til ut. og fr. Professor Fyrsten. Det er sgu’ da lidt smart at kunne betale i (max. 10) afdrag.

Det gøres her: http://www.roskilde-festival.dk/tickets

kh.
Pr. Fyrsten



Roskilde 2014 – ikke en uforglemmelig en af slagsen…

Roskilde Festival Posted on 2014-09-02 18:21:48

Roskilde 2014 – ikke en uforglemmelig en af slagsen…

Men – der var gode elementer – og et par fede nye bands.

Mine højdepunkter var umiddelbart:

Future of the left smiley smiley smiley smiley smiley af 6.

Die Nerven, mine nye tyske Darlings, spiller røven ud af die läderhosen, og er søde som kostskoledrenge(piger?) smiley smiley smiley smiley smiley smiley

Og det var da også hyggeligt med Stones… og sådan…

Well – praktik –
I må og skal forbyde camping-stole på pladsen – det er farligt og stjæler plads ad h-til… Stolene ligger sammenkrøllet – det er kun et spørgsmål om tid før noget bliver viklet ind i dem . Hvis det sker med manne mennesker omkring….

Den nye scene Avalon – er håbløs, alt for stor og tiltrækker langt flere mennesker end den kan bære…

Ellers – vi ses selvfølge i 2015…



Roskilde Festival 2013 – Oppe i top 10?!? *2

Roskilde Festival Posted on 2013-07-16 13:53:28

Torsdagen kom og man havde næsten allerede rystet arbejdslivet af skuldrene og de første bedøvende tømmermændstendenser var på banen.

Ace og jeg havde sat os for at høre Frank Fairfield, en vestkyst amerikaner, som grangiveligt lyder som om han aldrig har sat fødderne uden for Appalacherne, Tennessee. Old School country/bluegrass med en original lyd, som minder mig om optagelser fra 30erne.
Koncerten var henlagt til Gloria, kl. 17.45, hvilket i princippet var en god ting, så bortset fra ærgelsen over at skulle ud af det smukke vejr og de 10 minutters kø, så var vi friske. Ace og jeg var i øvrigt ledsaget af Liz, som frygtløst kastede sig ud i et nyt musikalsk område.
Desværre var lydniveauet, lige som albummet, ekstremt afdæmpet. Det betød, at enhver dæmpet samtale overdøvende Frank F., uagtet om det var guitar, banjo eller sang, så det fyldte Gloria fik ikke nogen stor oplevelse, ærgeligt, ærgeligt, ærgeligt. Ingen bebrejdelser til Frank F. mens de lydansvarlige på Gloria forhåbentlig får meget røde ører… … … Jeg kan ikke uddele smileys til Frank F. for koncerten:
– men hans album: “Out on the open west” får smileysmileysmileysmiley/6.
– Gloria får smiley/6 for, lyd etc.

Min hukommelse svigter p.t. i fht. hvad jeg/vi hørte derefter. Jeg havde på forhånd udseet mig: The Lumineers, kl. 19, Odeon, inden torsdagens helt store navn: Savages kl. 20.00 på Pavilion. Jeg må vende tilbage hvis jeg mod forventning kommer i tanke om koncerten. Men denne weekends overnatning og shoppetur i Malmö bød faktisk på en Lumineers oplevelse. I Åhlens varehus spillede de søndag eftermiddag Lumineers-hittet, fra Ace’s Roskilde 2013 CD: ‘Ho Hey’, et ganske ok sing-along nummer, men heller ikke mere…

Savages, Pavilion 20.00
På forhånd havde jeg anskaffet mig både album ‘Silence yourself’ på cd og live LP(eller maxi) ‘I am here’ – begge dele top-klasse udgivelser.
Koncerten levede faktisk fuldt ud op til udgivelserne. I modsætning til de debutterende danske bands som spillede om onsdagen, så formåede Savages at levere en koncert hvor både det musikalske udtryk og scenefremtræden var stærk, tilstedeværende og røv-cool!!! Forsanger Jehnny Beth er et energibundt af indelukkede følelser: smerte, vrede, vilje og en masse andre fede følelser. Deres album kommer sten sikekrt til at ligge stabilt på diverse af mine afspillere.
Koncerten får: smileysmileysmiley smileysmiley


Snart bliver det fredag,,,,
Alabama/ Den Sorte Fyrste



Roskilde Festival 2013 – Oppe i top 10?!?

Roskilde Festival Posted on 2013-07-10 21:36:54

Surt! Det er allerede overstået“, “Øv, det gik alt for hurtigt!“, “Det var lige fredag og så pludselig søndag, hvordan skete det?!

Ja, Roskilde Festival var næsten alt for hurtigt overstået, men før vi kommer til det, så vil jeg starte med roserne: De senere år har ut. været en del af koret af kritikkere der på forhånd var stærkt kritisk mod programmet. Det har jeg ikke i år, tvært imod vil jeg sige, at jeg ikke husker hvornår jeg senest, om nogensiden, på forhånd var så glad for programmet: Såvel de store navne, som de små nye perler var simpelthen så rigtige for en Rigtig Roskilde Festival – men meget små skønhedsfejl. Dvs., at jeg glædede mig i månedsvis på forhånd, hvilket selvsagt rummer faren for skuffelser, MEN den kom IKKE smiley.

Onsdag

Min Festival startede onsdag på Pavilion Jr. Her var Lower, The Woken Trees og Baby in Vain på forhånd mine uimodståelige favoritter.

Lower, ungt dansk postpunk/hardcore, anmeldt her på siden tidligere i fbm. deres rolle som opvarmning til Iceage i KB18 (januar 2012). Vistnok lige hjemvendt fra en USA turne også i førnævnte rolle. Der var klart styrke, hårdhed og nerve i musikken, og ind imellem også i forsangerens fremtræden, men op på siden af mine to tidligere koncerter med Lower kom de altså ikke. Dels savnede intensitet i musikken, hvilket måske også skyldes, at Lower tilsyneladende ikke havde deres vandte hjemme-publikum med, så virkelig kan sætte gang i festen; pogo, stagediving etc. Dels var bandet, inkl. forsanger for stillestående, eller nærmeste kølige hvilket er i modstrid med deres musik…
Lower får smileysmileysmiley ½ smileys (af 6 mulige)- og jeg skal nok købe Jeres album!

The Woken Trees havde jeg virkeligt set frem til. Deres albumdebut NNON slog fødderne væk under mig med dens helt selvstændige lyd, med gode mindelser om Joy Division og andre bands i den boldgade.Dystert, men ikke selvhøjtideligt Goth-agtigt udtryk, med den fede tørre guitarlyd, markant forsangerstemme som rammer et stærkt helhedsindtryk ind. Meeen, for jo selvfølgelig er det et men; koncerten var altså ikke på højde med albummet. Det var en usikkerhed, syntes det, over at stå foran Roskildes publikum, og en usikkerhed i præsentationen/udførslen af numrene, hvilket altså resulterede i et samlet udtryk, mindre stærkt end albummet. Det skal The Woken Trees nu ikke lade sig slå ud af. I er stadig vildt fede og jeg ærger mig næsten stadig over at jeg ikke havde slæbt min limited edition version vinyl af NNON med ud så jeg kunne have fået den signeret, men hvem ved, måske næste gang, for jeg vil vildt gerne se Jer på en mindre scene!

The Woken Trees får smileysmileysmiley smiley (af 6 mulige smileys).

Herefter gik Aceman, Mette og ut. en tur i den friske luft, fik en Dixie-burger 5/6 smiley – ud på camping arealet hvor vi ellers ej længere kommer så ofte, nød at se på basketball-spillerne, som vi “helt sikkert godt kunne slå, imorgen…”, havnede ved skateboard banen, hvor rigtig rigtig mange søde unge mennesker stod og lyttede til hippiti-hop musik. Jeg erkender med skam at jeg ikke kender scenens navn, ejheller artistens. Men oplevelsen var i top, den blev ikke dårligere af, at en ungersvend gladeligt lod os ryge efter på jointen og derefter også gav os dåsebajere, tak min ven. Folk var på og sang med (hvis man kan synge med på hip-hop?) smileysmileysmiley smiley½ for oplevelsen, musikken og hyggen.

Baby in vain var jeg også blevet gjort bekendt med på forhånd, tak Snake! God forberedelse betaler sig altid, og en weekend i Sverige med fadølsanlæg og syv af Danmarks(verdens) bedste musikhoveder og Rock’n’roll’ere med temaet Roskilde festival 2013 stiller en stærkt. Men med blot en single fra Baby in vain siger jo ikke specielt meget… så spændingen var stor – kunne de virkelig leve op til det niveau (meget høje niveau) i koncertsammenhæng?!? Vel Baby in vain leverede en kraftpræstation af en koncert. Fuld af liv, tempo, nerve, guitarspil udover det sædvanlige, velkomponerede
(sikke et grimt ord fra en punk og harcore elsker)
og velafleverede numre. Jeg bliver nødt til at sige det: Man fatter ikke at de kun er 17-19år – de burde ikke kunne spille så godt – og det er tilsyneladende ligegyldig hvilken genre (eller sub-genre). Men her ligger nok også pigernes svaghed – der bliver, når man bevæger sig udover deres første udgivelse, for meget slingren mellem (sub-)genrerne. Et øjeblik er det hardcore, næste sang Led Zeppelin, så White Stripes, Nirvana – og dermed lidt for lidt af Baby in vain selv.

//www.youtube.com/embed/X_xP7UPoL1E

Baby in vain får smileysmileysmiley smiley½ af 6 smilyes, trods min lille anke. Vi ses!!

Den Sorte Fyrste / Alabama
vender snart tilbage med indtryk fra torsdag til søndag



Roskilde Festival 2011 – Lidt rester fra sommeren

Roskilde Festival Posted on 2012-02-19 11:47:13

Jeg kom ellers i gang d. 5. juli 2011 med et indlæg om Roskilde 2011. Det blev til en indledning og en enkelt koncertanmeldelse. Dernæst gik i stå d. 6. juli og kom ej videre… øv. Her får i resterne fra sommeren 2011 – om jeg følger op… uvist.

Roskilde Fesival 2011

Det ville være alt for nemt at slutte sig til koret af negative kritikkere, at fortsætte stilen, som undertegnede også var inde på forud for årets festival og bruge ord som profilløs, ligegyldigt, mainstream osv. osv. Så det vil jeg gemme og glemme indtil videre … og finde et andet sted at slå ned. Og lad os da starte med praktikken… Jeg vil virkelig gerne klage over, at Roskilde ikke tager hensyn til os gamle, som stadig først påbegynder festivallen om torsdagen. Vi er jo ligesom vandt til, at hverdagens stres og jag skal rystes af os inden vi finder roen og stemningen til rigtigt at nyde det hele. Muligheden for dette spolerede Roskilde allerede om torsdagen, hvor fraværet af billet- og armbåndskø, gjorde, at man knap kunne nå at drikke en øl endsige opnå den mindste smule akklimatisering før man var blevet lukket ind. Man kunne argumentere for, at dette er direkte uansvarligt af arrangørerne – hvem ved hvilken sindsstemninger man dermed tillader at få ind på pladsen. Jeg foreslår, at Roskilde tager denne problematik alvorligt og opretter en karantænezone, hvor arbejdsramte og andre medborgere tilsvarende berørt af virkeligheden lukkes ind i tilpas langsomt tempo til et par timers kø, småsnak og et par enkelte genstande – for dermed at opnå det højere, eller måske snarere lavere?, bevidsthedsniveau som er passende for Roskilde Festival. Tilsvarende kunne Roskilde overveje, nu da man faktisk har afskaffet køer ved toiletter, mad- og ølboder, om man skulle oprette et kø-område, hvor mulighed for fysisk nærkontakt med enormt berusede og lugtende tyskere eller svenskere i læderbukser og cowboyveste (alt efter smag) igen er til stede?! Og dog, de pågældende tyskere og svenskere hører også fortiden til. Så nærkontakt nu om stunder ville betyde, at man gnubbede sig (helt og aldeles ufrivilligt) op ad tjekkede, moderigtigt klædt og tatoverede smækre unge mennesker… [Hvilket jeg faktisk oplevede et par gange – og her i den grå og kolde februar 2012 kan varme mig ved tanken om, læs resten på de gå sider… red. 19/2/2012].

Torsdag

Ankom, fik armbånd på, det smådryppede og vi vente snuden hjem til basecamp-ledagervej, testede et par øl – og pludselig var klokken mange, så det første band vi så var Tame Impala. Som nævnt ovenfor var i hvert fald undertegnede ikke akklimatiseret endnu torsdag, så mine anmeldelser må tages med en gran salt.

Tame Impala

Havde anskaffet Tame Impalas seneste album Innerspeaker, efter Lick havde afprøvet den på resten af os på ”An evening with the Professor”-arrangement. Det nummer Lars spillede lød da vist meget godt. Men albummet skuffede mig: lidt for meget groove og lidt for lidt indhold. Så måske var det derfor at jeg valgte at starte og blive udenfor Odeon teltet og derfor at jeg aldrig blev fanget ind af musikken – eller også var det bare almindelig manglende akklimatisering?!? Sidste mulighed er selvfølgelig, at akklimatiseringen – i form af Rockens Johnnys veltilberedte mojitos som kunne vælte selv den mest hærdede cubaner på røven – var blevet lige voldsom nok, hvilket resten af aftenen kunne tyde på. … Men konkluderende så var den tamme impala simpelthen lidt for tam.

[Love & Desparation

Alabama / Den Sorte Fyrste feb. 2012,

Og hvem står i øvrigt bag nummret Love & Desperation? Nok en bajser på højkant, svar her på bloggin’]



120Days

Roskilde Festival Posted on 2012-02-16 16:11:00

Roskilde 2012, ja det er vel efterhånden på tide at begynde at tage stilling, køre skytset i stilling til den sædvanlige nedsabling af programmet (selvom billetten selvfølgelig er købt og næsten betalt, lige som den plejer og har plejet… de sidste 30+år).

120Days er dagens tilføjelse til Roskildes program anno 2012. Og det har undertegnde en mening om, fordi jeg faktisk har et album med dem… Debutalbummet tør jeg næsten sværge på, også benævnt 120Days, selvfølgelig i en lille lukusudgave med bonus cd, udg. i 2007, SmallTown SuperSound, id.: sts120cd.

Albummet er faktisk ikke uinteressant, vi er i den små-elektroniske genre, et små-drømmende og bølgende univers, men gamle rocker-swingere vil finde nydelse og genkendelsens glæde i skæve støjende guitarrifs. Bandets lyd, stemning og musik minder mig meget om f.eks. UNKLE. Man kunne også finde mindelser om Coldplay og måske lidt Radiohead, eller de unge danske: Veto og hvad hed de nu; udemærket debutalbum, unge jydske gymnasieelever, nu dommer i xfaktor eller lign. Det er altså elementer der ikke er helt tosset, hvis jeg lod 120Days komme i ‘heavy rotation’, så … hvem ved… nææ… vel?!?

At 120Days er norske havde jeg i øvrigt aldrig drømt om… Albummets højdepunkt er nummeret ‘Get away’, som er tydeligt anderledes og mere rocket end det øvrige. Har prøvet at finde en video eller noget, men ku’ ikk’.

Men, okay Roskilde, medmindre 120Days har lavet revolutionerende ting siden 2007, så er det min ydmyg mening, at bandet er en mindre parantes i Norsk musikhistorie. Fint nok som fyld i programmet på Orange Scene søndag formiddag, men heller ikke meget andet (Jeg lover at checke op på lektien siden 2007 – og vende tilbage inden sommer – i hvert fald hvis ikke jeg får den stilling som jeg skal til samtale på på mandag…).

Alabama / Den Sorte Fyrste



Anmeldelser

Roskilde Festival Posted on 2009-07-14 11:22:30

Roskilde Festival (torsdag 02.07.09, fredag 03.07.09, søndag 05.07.09) smileysmileysmiley
Festivalen blev økonomisk reddet af godt vejr og ved at gå på kompromis ved at sælge en dags billetter, som en hver anden havefest i Danmark. Jo krisen ramte også festivalen og specielt de svenske gæster udeblev. Alligevel havde Festivalen i sin visdom besluttet at den svenske rapper Petter skulle åbne Orange Scene, scenen der på en gang er festivalens varemærke og problembarn. Når man nu var indstillet på at satse, hvorfor så ikke give Peter Sommer chancen, der med sit seneste album har potentiale til at levere en god koncert på Orange. Nå men Roskilde er jo ikke kun musik, i år indeholdt den også en 90 års fødselsdag om lørdagen, men det blev til 3 fantastiske dage med rocksvinene og deres livsledsagerske og børn. Tak til camping Ledagervej for teltplads, mad, bad og drikke. Glæder mig til næste år hvor porten skal crashes endnu tidligere.

Baddies (fredag 03.07.09 – 17:00 – Pavilion) smileysmileysmileysmiley
Af en eller anden grund havde Festivalen valgt at placere Faith No More, Glasvegas og Baddies samtidig. Tre bands jeg alle gerne ville se men valget faldt på Baddies som kommer fra Southend Essex. Inden koncerten sad jeg og talte med Jakob, som fortalte at nye unge bands, der endnu ikke har udgivet deres første album, som er glade for at spille for 1000 mennesker og nu har fået chancen for at spille på festivalen, ofte leverer en fantastisk god koncert. Tak Jakob det var den præcise beskrivelse af koncerten med Baddies. De greb chancen og leverede en energisk koncert hvor numrene maximalt var adskilt af et ”skål”. Deres debut album Do the job udkommer i september, den skal helt sikkert stå i min CD-samling.

Nick Cave and the Bad Seeds (fredag 03.07.09 – 19.30 – Orange) smileysmileysmileysmileysmiley
Endnu en fejlplacering, ikke scene men tidspunkt, han burde først gå på når det er mørkt! Det var mange år siden jeg havde set Nick Cave med The Bad Seeds, et glædeligt gensyn som at mødes med gamle venner, hvor et par af dem er skiftet ud. Bargeld og Harvey har forladt The Bad Seeds og den stringente, skarpe, rå lyd er nu erstattet med en mere rocket lyd som er kendetegnet fra det seneste album Dig Lazarus Dig. Med åbningsnummeret Tupelo var koncerten sparket i gang og med klassikere som Deanna, Red Right Hand, The Mercy Seat, Papa Won’t Leave You Henry, The Weeping Song og Stagger Lee hvor der i live versionen tilføjes et ekstra vers hvor djævelen kommer for at hente Stagger Lee men ender med 4 huller i hovedet, tja så havde jeg ikke flere numre på listen jeg absolut ville høre. Kun en enkelt skønhedsplet sneg sig ind i koncerten, da Nick Cave sagde Thank you Copenhagen, men så kan jeg byde Asser, Stefan og Jakob velkommen tilbage til København.

Yeah, Yeah, Yeahs (søndag 05.07.09 – 20:45 – Arena) smileysmileysmileysmiley
I forhold til mange andre var jeg tilfreds med årets program, jeg kunne naturligvis godt have tænkt mig at Festivalen havde præsenteret The Dead Weather, men den fornøjelse havde Glastonbury. Det jeg ikke var tilfreds med var placeringerne og Yeah Yeah Yeahs er ingen undtagelse, med det program skulle de have spillet på Orange. Men jeg valgte at komme tidligt og fik en plads inde foran hvilket altid gør koncertoplevelsen ekstra intens. Jeg kender ikke numrene godt nok til at skelne mellem de enkelte album, men numrene fra den seneste album var blevet tunet til en mere rocket udgave der passede til Arena. Yeah Yeah Yeahs leverede en stilsikker og energisk koncert og sluttede efter en lille times tid, selv søndag aften var den mindst en time for tidligt.



Rekonstruktion

Roskilde Festival Posted on 2009-07-08 19:37:50

Hej der – kan man gøre andet end at forsøge en hurtig rekonstruktion!? Jeg har seriøst siddet og skrevet i mindst 4 timer – og så crashede Explorer… Nå men her lidt om min oplevelse af årets Roskilde Festival

Generelt om årets Roskilde Festival max = 6* smileysmiley
For meget mainstream og for meget pop – alt for lidt experimenterende og fremadskuende musik. Min oplevelse var desuden at kunst og performance også var dårligere/fraværende i fht. tidligere år…

Men alligevel glæder jeg mig til næste år – vores samvær – som vi skal have endnu mere af næste år – over endnu en øl og mohito, med eller uden kondivand – gjorde at Roskilde 09 sniger sig op på smileysmileysmiley smiley

Det bedste fra Roskilde 2009

Fucked Up (torsdag 02.07.09 – 20:30 – Pavilion) smileysmileysmiley smileysmileysmiley
Fucked Up mere end levede op til mine meget store forventninger. De var faktisk så store, at jeg regnede emd at FU ville floppe. Det gjorde de altså ikke – tværtimod var de grænseoverskridende gode. De leverde hård punk rock, af en kaliber, som er lige det der tidligere gjorde Roskidle Festival til en unik oplevelse: nyskabende, upoleret, kontrastfuld, kompromisløs rock med indhold, nerve og selvironi.

Mew (torsdag 02.07.09 – 23:00 – Arena) smileysmiley
Ikke lige min kop the…

Faith No More (fredag 03.07.09 – 17:00 – Orange) smileysmileysmiley smiley
Gjorde det godt i betragning af at de toppede for mindst 10 år siden – og er nyeligt gendannede. Er der plads til bands som Faith No More på Roskilde – ja – hvis de formå at byde på noget interessant. Det synes jeg at Faith No More gjorde – endog med en pæn portion selvironi, som var klædelig for et gammel grunge-agtigt band.

Nick Cave & The Bad Seeds (fredag 03.07.09 – 19:30 – Orange) smileysmileysmiley smiley½
Var først faldet uden for mine udvalgte anmeldelser – men specielt gensynet med The Bad Seeds var kærkomment. Når man ser dem tænker man – gad vide om de rent faktisk lever i Nick Caves tekstunivers… Guitaristen havde den mest imponerende solo længe set på Roskilde spillet med foden – desuden det mest imponerede skæg siden… profeten Habakuk…

Skambankt (fredag 03.07.09 – 22:00 – Odeon) smileysmileysmiley smiley
Norsk politisk hardcore med attitude og humor. Overbevisende da de netop er så kompromisløse som man skal være, hvis man med glat ansigt skal turede/kunne spille politisk rock i 2009. Jeg ankom lidt efter koncertens start – og trods grundigt kendskab til Skambankts første album – (gen)kendte jeg ikke et af numrene. Jeg længtedes lidt efter hits fra det første album – men har total respekt for, at Skambank ikke lader sig knægte, og leger bufest mued greatest hits af Shubidua!

Oasis (fredag 03.07.09 – 22:30 – Orange) smileysmileysmiley ½
Oasis er/har været et hadeobjekt for mig – eller i hvertfald noget som jeg aldrig har synes om, undtaget et nummer, som jeg efterfølgende fandt ud af var det eneste nummer med Blur, som jeg kan li’. Men – Gud døde mig, om ikke Oasis fangede min opmærksomhed – måske var det forsangerens lurende sindsyge (psykopati), måske var det bare festen… Men jeg må give mig og give Oasis en plads blandt årets bedste musikoplevelser.

… And you will know us by the trail of dead
(lørdag 04.07.09 – 14:30 – Odeon) smileysmileysmiley ½
Lidt for meget college-rock efter min smag, men de kan nu alligevel noget, som jeg godt kan l’. Skal klart lytte mere til de skiver jeg købte for et par måneder siden. Både debutpladen og den nyeste – begge har stærke mindelser om Sonic Yout og Smashing Pumpkins – men også noget nyt. Men et ønske til ‘… trail of dead’ om noget mere ‘spor af død’ – det ville klæde dem!

Gogol Bordello (lørdag 04.07.09 – 18:30 – Orange) smileysmileysmiley smiley ½
Taget i betragning at Gogol kom med på et afbud, synes jeg de spillede op til folkefest – det er jeg overbevist om at Li’ll Wayne ikke havde magtet. At Gogol Bordello endog fik de bagerste kartoffelrække til at danse stammedans, folkedans og nærmest pogo – havde jeg ikke troet muligt, hvis adspurgt før festivallen. Et flot spring fra de små til den store scene!

Tony Allen (lørdag 04.07.09 – 22:00 – Cosmopol) smileysmileysmiley smileysmileysmiley
Tony-boy – jeg har ikke hørt det sidste til dig, that’s for sure! Nyskabende, grænseoverskridende, fedt fedt fedt – og ikke til at … musisk og visionært en bombe – som sætter streg under, at nyskebende ikke er det samme som nyt, Afro-beat fra 1960’erne.

Ida Maria (søndag 05.07.09 – 15:00 – Odeon) smileysmileysmiley ½
Ida Maria jeg kan egentlig godt li’ dig, men mest når din guitar fyger, så håret det ryger… ikke når du skønsang synger a la små-melankolske-pige ynder. And what is it with that dress?

Coldplay (søndag 05.07.09 – 22:00 – Orange) smileysmileysmiley
Tre små smileys – Coldplay fredag, lørdag eller søndag, men gerne tidlig formiddag. Mine fødder blev i hvertfald ikke fristet til at flytte sig tre tommer under koncerten – og det er der brug for søndag aften kl. 22.00, medmindre man har siddet med fødderne oppe i mediebyen og været nedladende de foregående tre dage…

Det kunne jeg godt have undværet:
Fleet Foxes, ædr… smiley

Grace Jones, Fantastisk show – men skulle det ikke have været i Bellacentret eller Falconer? smileysmiley

Pet Shop Boys, øv øv øv – hvad er meningen – et afdanket pop-band, som aldrig har haft noget at byde på – 0 – smileys

Madness, undskyld mig – hvad fanden gik galt, hvor var ska’-musiken – og hvad var det for en gang flommefed pub-musik?!? smileysmiley (to smileys er i overkanten)…

Det er jeg ked af at jeg missede:

Labrassabanda

Nine Inch Nails

Cola Freaks, men jeg må ikke være så sent oppe..

Cancer Bats

Slipknot

Peter Sommer, det er altså for tidligt… (for jeg er alligevel sent oppe)

Yeah yeah yeahs, trods seneste albums vej mod normalitet… ville jeg godt have haft lidt mere overskud…

Varme festivalhilsner

Bama



Next »