Roskilde Festival (torsdag 02.07.09, fredag 03.07.09, søndag 05.07.09) 
Festivalen blev økonomisk reddet af godt vejr og ved at gå på kompromis ved at sælge en dags billetter, som en hver anden havefest i Danmark. Jo krisen ramte også festivalen og specielt de svenske gæster udeblev. Alligevel havde Festivalen i sin visdom besluttet at den svenske rapper Petter skulle åbne Orange Scene, scenen der på en gang er festivalens varemærke og problembarn. Når man nu var indstillet på at satse, hvorfor så ikke give Peter Sommer chancen, der med sit seneste album har potentiale til at levere en god koncert på Orange. Nå men Roskilde er jo ikke kun musik, i år indeholdt den også en 90 års fødselsdag om lørdagen, men det blev til 3 fantastiske dage med rocksvinene og deres livsledsagerske og børn. Tak til camping Ledagervej for teltplads, mad, bad og drikke. Glæder mig til næste år hvor porten skal crashes endnu tidligere.
Baddies (fredag 03.07.09 – 17:00 – Pavilion)
Af en eller anden grund havde Festivalen valgt at placere Faith No More, Glasvegas og Baddies samtidig. Tre bands jeg alle gerne ville se men valget faldt på Baddies som kommer fra Southend Essex. Inden koncerten sad jeg og talte med Jakob, som fortalte at nye unge bands, der endnu ikke har udgivet deres første album, som er glade for at spille for 1000 mennesker og nu har fået chancen for at spille på festivalen, ofte leverer en fantastisk god koncert. Tak Jakob det var den præcise beskrivelse af koncerten med Baddies. De greb chancen og leverede en energisk koncert hvor numrene maximalt var adskilt af et ”skål”. Deres debut album Do the job udkommer i september, den skal helt sikkert stå i min CD-samling.
Nick Cave and the Bad Seeds (fredag 03.07.09 – 19.30 – Orange)
Endnu en fejlplacering, ikke scene men tidspunkt, han burde først gå på når det er mørkt! Det var mange år siden jeg havde set Nick Cave med The Bad Seeds, et glædeligt gensyn som at mødes med gamle venner, hvor et par af dem er skiftet ud. Bargeld og Harvey har forladt The Bad Seeds og den stringente, skarpe, rå lyd er nu erstattet med en mere rocket lyd som er kendetegnet fra det seneste album Dig Lazarus Dig. Med åbningsnummeret Tupelo var koncerten sparket i gang og med klassikere som Deanna, Red Right Hand, The Mercy Seat, Papa Won’t Leave You Henry, The Weeping Song og Stagger Lee hvor der i live versionen tilføjes et ekstra vers hvor djævelen kommer for at hente Stagger Lee men ender med 4 huller i hovedet, tja så havde jeg ikke flere numre på listen jeg absolut ville høre. Kun en enkelt skønhedsplet sneg sig ind i koncerten, da Nick Cave sagde Thank you Copenhagen, men så kan jeg byde Asser, Stefan og Jakob velkommen tilbage til København.
Yeah, Yeah, Yeahs (søndag 05.07.09 – 20:45 – Arena)
I forhold til mange andre var jeg tilfreds med årets program, jeg kunne naturligvis godt have tænkt mig at Festivalen havde præsenteret The Dead Weather, men den fornøjelse havde Glastonbury. Det jeg ikke var tilfreds med var placeringerne og Yeah Yeah Yeahs er ingen undtagelse, med det program skulle de have spillet på Orange. Men jeg valgte at komme tidligt og fik en plads inde foran hvilket altid gør koncertoplevelsen ekstra intens. Jeg kender ikke numrene godt nok til at skelne mellem de enkelte album, men numrene fra den seneste album var blevet tunet til en mere rocket udgave der passede til Arena. Yeah Yeah Yeahs leverede en stilsikker og energisk koncert og sluttede efter en lille times tid, selv søndag aften var den mindst en time for tidligt.
Rockens Johnny – rocker for vildt!