Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

Snakes Top 5 i 2019

Uncategorised Posted on 2020-02-03 13:57:50

Snakes Top 5 i 2019

Jeg er blevet mega glad for halvgamle sure mænd på elektrisk guitar. Det har jeg hørt en del af i 2019. Der er dog også blevet plads til mange andre ting. Prøv at læs.

1. Kevin Morby: Oh My God

Kevin tog stikket hjem igen i 2019 med en fantastisk plade og en super koncert. Han bliver stor. Jeg elsker hans tekstunivers, melodier, arrangementer og Dylan/Reed-agtige sangteknik.

På den nye skive er guitaren trukket lidt tilbage i lydbilledet. I stedet er der fokus på Kevins stemme og tekster.

I love it! Det er en klassiker.

Lyt til: No Halo

2. Fontaines DC: Dogrel

Når Snake er kørt sur hjem fra arbejde, eller har været alene hjemme, er det ofte denne skive der er røget på. Den er sur og bitter men har også den dosis humor, der gør at man kan holde ud at høre på det.  Og så er der fuld knald på energien. Man føler sig som 17 år igen. Fanme fedt. De satte trumf på med en fed koncert på Roskilde.

Sangeren taler næsten sangene i stedet for at synge dem. Flere har sammenlignet dem med The Fall, og der er helt klart fællestræk. Tjek The Fall ud. F.eks. nummeret ”Totally Wired”. Man kan godt høre slægtsskabet.

Oprindeligt hed de blot ”Fontaines”, men da der i forvejen var et amerikansk band med samme navn måtte de hæfte DC på. DC står selvfølgelig for Dublin City.

Lyt til: Boys in the better land

3. Steve Gunn: The unseen in between

Coveret lyver ikke. What you see is what you get. Steve og hans guitar. Pladen kan umiddelbart lyde kedelig. Nummerene minder om hinanden og musik + sang er lidt tilbagelænet, men hvis man giver sig tid, og dyrker pladen, åbner der sig et fantastisk univers.

Det er tydeligt, at Steve kan sin Lou Reed. Både i måden at synge på og i guitarspillet. Samtidig er bandet super tight. Håndværket sidder i skabet.

Udover Lou kunne man også nævne gode gamle Dream Syndicate som en oplagt reference. Jeg gad godt at se Steve & Steve spille sammen.

Manden gav en svedig koncert på Loppen.

Lyt til: Vagabond

4. Thom Yorke: ANIMA

En plade som jeg fik i julegave. Den sagde mig først ikke alverden, MEN da jeg først fik lyttet til den med hovedtelefoner,i toget på vej til arbejde, faldt det hele på plads. Prøv det! I bliver suget ind i et univers af lag på lag effekter og alverdens detaljer. Dertil kommer de meget syrede, drømmende og dystopiske tekstbidder. Numeret ”Twist” slutter med billeder, der kunne stamme fra en gyserfilm:

”A boy on a bike who is running away/An empty car in the woods, the motor left running.”

ANIMA er sku ikke nogen nem plade. Det er ikke noget man går og nynner med på, mens man laver aftensmad. Den er krævende og trækker dig ned i et melankolsk og futuristisk hul. Prøv det. Måske kan du ikke lide hvad du hører, men det er en oplevelse.

Hvis I har Netflix kan I desuden se en kortfilm som Paul Thomas Anderson har lavet til pladen sammen med Thom Yorke.

Thom Yorke spiller på Roskilde i 2020, og jeg tror det bliver en total-oplevelse.

Lyt til: Twist

Purple Mountains: Purple Mountains

Jeg har tidligere lyttet til Silver Jews. Et fedt band fra Californien. Deres sidste plade er fra 2008. De følgende 10 år brugte hovedmanden, David Berman, på sin ynglingsbeskæftigelse, at læse bøger i sit hjem i Nashville. I 2019 kom så endelig en plade med hans nye projekt: Purple Mountains.

Pladen er melodisk, ovre i det country-rockede. Teksterne er først sjove og sarkastiske, men bliver hurtigt mørke og dystre når man finder ud af, at David begik selvmord en måned efter at pladen var færdig.

Det første vers på pladen lyder f.eks.:

”Well, I don’t like talkin’ to myself

But someone’s gotta say it, hell

I mean, things have not been going well

This time I think I finally fucked myself

You see, the life I live is sickening

I spent a decade playing chicken with oblivion

Day to day, I’m neck and neck with giving in

I’m the same old wreck I’ve always been”

Her kunne man måske næsten regne ud, hvor det bar henad, men teksten leveres med en uptempo happy-go-lucky melodi, der kaster et komisk skær over nummeret.

Det næste nummer hedder ”All my happiness is gone”, og sådan fortsætter det. Det lyder som om, at man kommer i mega-dårligt humør af at høre pladen, men det er ikke tilfældet. Musikken er simpelthen for god. Prøv selv, at lade være med at vippe med foden til de catchy melodier.

David Berman sluttede med sin bedste album nogensinde.

Lyt til: Shes making friends, Im turning stranger

….og når jeg ikke hører rocknroll, så lytter jeg til den nye Lana del Rey: Norman Fucking Rockwell. Hun deler vandene, men er en fantastisk sangskriver.



Snake’s RocknRoll digt

Professor 2019 Posted on 2019-05-07 14:10:45

Snakes RocknRoll digt

Drenge og damer

I er omvandrende reklamer

For det vilde live på kanten

hvor man ikke bliver ridder af elefanten

Vi har læderbukser på

og lader skægget stå

Stofferne de flyder

Og Fyrsten han skryder

I holder de sygeste fester

og er verdensmestre

i stoffer, sprut og rocknroll

og af og til et hygge-slagsmål

I har langt og lækkert hår

der lugter af roquefort

og svinger det til laderock

der sender Foxys naboer i chok

Men Professorkonkurrence

Der har I ikke en chance

Snake rydder bordet

og i bliver mega-jordet

Hej, spænd nu lige hjelmen venner

I ved jo hvordan det ender

I går grædende hjem

mens Snake bliver professor, såmænd

SKÅL!



Resten af programmet

Professor 2019 Posted on 2019-05-07 14:08:39

Opgave B

God smag og viden om
rocknrollens skatkammer

Spil et fedt covernummer:

Flere af de fedeste
rocknumre i historien er i virkeligheden et cover af et andet nummer, der oprindeligt
er indspillet af en anden kunstner.

I skal spille et fedt
covernummer, der skal vurderes efter nedenstående kriterier/krav.

Numrene

1.
Hellere
ukendt og overset end kendt og gennemtrampet

2.
Den originale
version skal være indspillet og udgivet af en anden kunstner før
coverversionen.

3.
Kunstneren
der fremfører coverversionen må ikke selv have forfattet tekst eller musik til
nummeret.

4.
Nummeret skal være godt.

I giver hhv: 1, 2, 3, 4,
5 eller 6 point til hvert nummer. Dvs hvert patruljemedlem uddeler i alt 21
point. Man giver ikke point til sig selv.

Man kan således max. modtage 6×6 point = 36 point.

Det valgte nummer noteres
på et A4 ark med angivelse af navn på kunstner, sang og hvilken opgave nummeret
spilles til. På A4 arket står alle de numre du spiller i forbindelse med
konkurrencen. A4 arket printes, lægges i en lukket kuvert og medbringes til
konkurrencen. På den måde kan vi tjekke, at folk ikke bliver inspireret af
andres fede numre, og skifter deres eget nummer ud undervejs. Fair Play.

Opgave C

Evnen til at overdrive, lyve og
underholde

Hvem kan fortælle den fedeste rocknroll historie.
Historien skal fortælles i første person (løgnhistorier er tilladt)?

Krav:

1.
Historien SKAL være god

2.
Den må max
vare 10 minutter – gerne kortere.

3.
Den skal
indeholde referencer til noget rocknroll (plade, sang, koncert el.a.)

4.
Den skal
fremføres så folk tror på historien, uanset om den er sand eller falsk.

Historierne rangordnes
med1-6 point. Der kan kun gives ét 1-tal, ét 2-tal osv. Man giver ikke point
til sig selv.

Max point ialt (hvis man
får toppoint af alle patruljemedlemmer): 36 point.

Opgave D

Rock der passer til at drikke
(masser af) øl – måske ved et bål

Spil et mega-fedt og heftigt nummer, der er fedt
at drikke øl til.

Vurder nummeret efter
orginalitet og dets kvalitet som lydtæppe til øldrikning. Det er værd, at
bemærke at vi snakker en del mere end hygge-drikkeri, men ikke druk-hærg (læs:
Dr Rock til professor konkurrence i Bjergene).

I giver hhv:

1, 2, 3, 4, 5 eller 6
point til hvert nummer.

Man kan max. modtage 6×6
point = 36 point.

Det valgte nummer noteres
på et A4 ark med angivelse af navn på kunstner, sang og hvilken opgave nummeret
spilles til. På A4 arket står alle de numre du spiller i forbindelse med
konkurrencen. A4 arket printes, lægges i en lukket kuvert og medbringes til
konkurrencen. På den måde kan vi tjekke, at folk ikke bliver inspireret af
andres fede numre, og skifter deres eget nummer ud undervejs. Fair Play.

Fri leg
resten af dagen 😉

DAG 2

Opgave
E

Blid rock til morgentømmermændene

Spil et mega-fedt men stille og roligt RNR nummer,
der er godt at komme i gang på.

Her er frit slag ift
årstal, genre m.m. Eneste krav er, at det skal være godt og gerne lidt
originalt. Der gives 100 strafpoint for at spille Yesterday eller Blackbird med
Beatles.

Vurder nummeret efter
orginalitet, kvalitet og tømmermandsegnethed.

I giver hhv:

1, 2, 3, 4, 5 eller 6
point til hvert nummer. Dvs hvert patruljemedlem uddeler i alt 21 point. Man giver ikke point til sig selv.

Man kan max. modtage 6×6
point = 36 point.

Det valgte nummer noteres
på et A4 ark med angivelse af navn på kunstner, sang og hvilken opgave nummeret
spilles til. På A4 arket står alle de numre du spiller i forbindelse med
konkurrencen. A4 arket printes, lægges i en lukket kuvert og medbringes til
konkurrencen. På den måde kan vi tjekke, at folk ikke bliver inspireret af
andres fede numre, og skifter deres eget nummer ud undervejs. Fair Play.

Opgave F

Elementær viden

Den anden Store RocknRoll Quiz.

Hver deltager laver 1
spørgsmål og 3 svarmuligheder i nedenstående kategorier. Der gives 5 point per
rigtigt svar (max. antal point = 60).

De 12 spørgsmål printet
på hver sit A4papir, foldet én gang placeres i hver sin A5 kuvert. På hver kuvert skrives:

·
“Den anden
store rocknrol quiz”

·
Spørsgmålets nummer

·
Medlemmets navn

Spørgeren beholder selv
svarene på de enkelte spørgsmål.

Spørgsmålskategorier:

1.
Spørgsmål
vedr.: Teksten fra den tredje sang på en plade med Bob Dylan (bootlegs og
live-plader gælder ikke).

2.
Spørgsmål vedr.: Sange om biler

3.
Spørgsmål
vedr.: Sange, hvor ordet “light” indgår i titlen

4.
Spørgsmål
vedr.: Plader produceret af Brian Eno

5.
Spørgsmål vedr.: The Beatles

6.
Spørgsmål
vedr.: Sangere, hvor efternavnet starter med M

7.
Spørgsmål
vedr.: Plader fra 70erne med kvindelige solister

8.
Spørgsmål
vedr.: Sange med amerikanske sangere, der døde i 2013, og har et efternavn der
starter med R.

9.
Spørgsmål
vedr.: Sange hvor ordet “fire” eller
“ild” indgår i sangteksten.

10.
Spørgsmål
vedr.: Danske plader udgivet i 2014

11. Spørgsmål vedr.: Metallica.

12.
Spørgsmål
vedr.: Musikblade (både danske og internationale)

Opgave G

Hvad skete der egentlig i
RocknRollens første årti

Spil et overset, men vildt fedt, rocknummer fra
50erne.

Vi kender Elvis, men
ellers er RNRP de rene analfabeter når det gælder RocknRollens første årti. Det
skal der rettes op på.

Vurder nummeret efter
orginalitet og kvalitet.

I giver hhv:

1, 2, 3, 4, 5 eller 6
point til hvert nummer. Dvs hvert patruljemedlem uddeler i alt 21 point. Man giver ikke point til sig selv.

Man kan max. modtage 6×6
point = 36 point.

Det valgte nummer noteres
på et A4 ark med angivelse af navn på kunstner, sang og hvilken opgave nummeret
spilles til. På A4 arket står alle de numre du spiller i forbindelse med
konkurrencen. A4 arket printes, lægges i en lukket kuvert og medbringes til
konkurrencen. På den måde kan vi tjekke, at folk ikke bliver inspireret af
andres fede numre, og skifter deres eget nummer ud undervejs. Fair Play.

Opgave
H

Det fede åbningsnummer

Spil 1 fedt, men måske lidt overset åbningsnummer

Åbningsnumre er altid
vigtige. Det er dem, der sætter stemningen for den plade man skal til at høre,
og i flere tilfælde kan de næsten afgøre ens holdning til et band. Jeg husker
stadig da jeg i spænding satte Loaded med Velvet på pladespilleren. Jeg havde
hørt om bandet, der havde inspireret alle de store bands jeg kendte. Og hvad
var så det første jeg hørte blide guitarer og den meget lidt rå sang, Who loves
the sun. Jeg var lammet et kort øjeblik, men blev hurtigt reddet af Sweet Jane.

Vurder nummeret efter
originalitet og kvalitet.

I giver hhv:

1, 2, 3, 4, 5 eller 6
point til hvert nummer. Dvs hvert patruljemedlem uddeler i alt 21 point. Man giver ikke point til sig selv.

Man kan max. modtage 6×6
point = 36 point.

Det valgte nummer noteres
på et A4 ark med angivelse af navn på kunstner, sang og hvilken opgave nummeret
spilles til. På A4 arket står alle de numre du spiller i forbindelse med
konkurrencen. A4 arket printes, lægges i en lukket kuvert og medbringes til
konkurrencen. På den måde kan vi tjekke, at folk ikke bliver inspireret af
andres fede numre, og skifter deres eget nummer ud undervejs. Fair Play.

Opgave
I

Lad os dyrke 1981 og 1982

Spil 1 fedt men overset nummer, der udkom i enten
1981 eller 1982.

Vi var vel 12-16 år
gamle, og var på vej frem i verdenen.
Vores musiksmag var så småt ved at tage form. Heldigvis blev vi ikke
voldsomt påvirkede af Tommy Seebachog Krøller eller ej. Men lad os dog høre
hvad der rørte sig af fede sager.

Regler: Nummeret skal
være udgivet første gang på plade i enten 1981 eller 1982. Liveindspilninger og
opsamlinger kan ikke bruges.

Vurder nummeret efter
orginalitet og kvalitet.

I giver hhv:

1, 2, 3, 4, 5 eller 6
point til hvert nummer. Dvs hvert patruljemedlem uddeler i alt 21 point. Man giver ikke point til sig selv.

Man kan således max.
modtage 6×6 point = 36 point.

Det valgte nummer noteres
på et A4 ark med angivelse af navn på kunstner, sang og hvilken opgave nummeret
spilles til. På A4 arket står alle de numre du spiller i forbindelse med
konkurrencen. A4 arket printes, lægges i en lukket kuvert og medbringes til konkurrencen.
På den måde kan vi tjekke, at folk ikke bliver inspireret af andres fede numre,
og skifter deres eget nummer ud undervejs. Fair Play.

Opgave J

De unge genier – So Young

Spil 1 fedt nummer, hvor sangeren/sangerinden er
max. 22 år gammel da han/hun indspiller sangen.

Er der noget bedre end
lyden af et sprødt ungt kæmpe talent, der første gang viser sine evner så ingen
er i tvivl. Det er ikke sikkert, at talentet senere bliver forløst i stor
kunst, men på netop denne sang har man haft god grund til kæmpe forventninger.

Der må godt anvendes
opsamlingsplader, men ikke live-plader.

Vurder nummeret efter
orginalitet og kvalitet.

I giver hhv:

1, 2, 3, 4, 5 eller 6
point til hvert nummer. Dvs hvert patruljemedlem uddeler i alt 21 point. Man giver ikke point til sig selv.

Man kan således max.
modtage 6×6 point = 36 point.

Det valgte nummer noteres på et A4 ark med angivelse
af navn på kunstner, sang og hvilken opgave nummeret spilles til. På A4 arket
står alle de numre du spiller i forbindelse med



Opgave A

Professor 2019 Posted on 2019-05-07 14:04:54

DAG 1

Opgave A

Elementær viden

Den
første Store RocknRoll Quiz (multiple choice)

Hver deltager laver 1
spørgsmål og 3 svarmuligheder i nedenstående kategorier. Der gives 5 point per rigtigt svar (max. antal point = 60).

De 12 spørgsmål, printet på hver sit
A4papir, foldet én gang placeres i hver sin A5 kuvert. På hver kuvert skrives:

·
Den anden store rocknroll quiz

·
Spørgsmålets nummer

·
Dit navn

Spørgsmålskategorier:

1.
Spørgsmål vedr.: Engelsk punkbands
(1977-81)

2.
Spørgsmål
vedr.: Fakta om rockstjerner, der i dag er over 70 år gamle

3.
Spørgsmål vedr.: Roskilde
Festival 2007

4.
Spørgsmål vedr.: Dream
Syndicate

5.
Spørgsmål vedr.: Sange om krig

6.
Spørgsmål vedr.: Bands fra
Florida

7.
Spørgsmål
vedr.: Sange om New York

8.
Spørgsmål vedr.: Dansk hår-rock

9.
Spørgsmål vedr.: Sange om øl

10.
Spørgsmål
vedr.: RocknRoll Professor: Hvilket medlem af patruljen spillede hvad til RNRP konkurrencen
i 2016?

11. Spørgsmål vedr.: White Stripes: Elephant

12.
Spørgsmål
vedr.: Svensk indie i 90erne



Tema 2019

Professor 2019 Posted on 2019-05-07 14:03:35

Kære venner

Det er blevet tid til at
finde ud af, hvem der skal være patruljens professor for de kommende to år. Jeg
har i designet af denne konkurrence ladet mig inspirere af rockens egen
historiske udvikling. RocknRoll startede i 1950erne som en eksplosion. Små
hurtige knaldperler af ørehængere, som ingen kunne sidde stille til.

Siden blev rocken mere og
mere avanceret og kompliceret. I midten af 1970erne var rocken forvandlet, fra
hurtig og lettilgængelig musik, til storladne, komplicerede og lange, nærmest
symfoniske, stykker musik, der blev indspillet i store dyre studier. Scenen var
præget af den såkaldte prog-rock, og domineret af bands som Genesis, Marilion
eller Yes. Mange mennesker følte sig pludselig fremmedgjorte overfor denne
overudviklede version af rocknroll.

Punken var en reaktion på
ovennævnte udvikling. Den trak rocknroll
tilbage til rødderne , og proklamerede at ALLE kan spille punk/rock. DIY=Do It Yourself!

Med punken kom rocknroll
tilbage til de hurtige, korte og energifyldte numre. Og for mange kom glæden
ved rocknroll også tilbage. Den var nem at forstå og pludselig måtte man være
sjov igen. Hos prog-rocken måtte man ikke være sjov. Alt var alvorligt og meget
seriøst. Det var punken ikke. Både Ramones og Sex Pistols har jo humor og
sarkasme (now i wanna sniff some glue).

Kan I genkende historien
om Patruljen i historien om rocknroll?

Vi startede som skæg og
ballade, men tingene udviklede sig. De
seneste professor-konkurrencer har været kæmpe udstyrsstykker, hvor vi har
brugt voldsomt meget tid på teknik og store komplicerede pointsystemer. Det har
dræbt glæden og begejstringen, og fjernet fokus fra det egentlige: Fis, ballade
og rocknroll-musik…….og fadøl.

Dette års konkurrence er en
tilbagevenden til de gamle dyder. De sjove røverhistorier, quizzerne og de
korte skarpe temaer, hvor vi hver især spiller et, og ikke fem, bud på en
vinder. Vi skal hverken lave film, radiomontager, growle eller på anden måde
optræde (kun med en sjov historie).

Dette tema er
professor-konkurrencernes svar på punk.

Vi skal have glæden og
spontaniteten tilbage. Det sidste jeg ønsker er, at være en sur midaldrende
mand, der tager i sommerhus med andre sure midaldrende mænd.

Vi skal have øl, god mad,
kæmpe bål og rocknroll.

Let the games begin. Hey ho, Lets go!

Cheers

Snake



Professor 2019

Patrulje snak Posted on 2019-02-22 21:23:28

Hvad så patruljemedlemmer? Er I spændte? Det er snart juleaften, og The Professor præsenterer opgaverne til RNRP Professor 2019.

Alabama: Vil du være så sød at oprette en ny kategori: Professor 2019.

Tak.

Cheers
Professor Snake

PS.: Jeg studerer pt. mulige løsninger på vores højtalerudfordring.



Licks Top 5 i 2018

Anmeldelser vinyl Posted on 2019-01-07 14:54:58

1. Courtney Barnett – Tell Me How You Really feel
– Årets klart mest spillede album på Hjertebjergvej 2. Godt hjulpet på vej af Asta der er stor fan af Courtney og som har albummet i knaldrød vinyl. Håber det giver lidt credit. Dejligt lige på og hård rock. Forrygende tekster, masser energi og en fed fed guitar sound. Shit – jeg nød den koncert i Vega. Dejligt at være til en larmende og svedig rockkoncert fremført af en 31-årige ung kvinde og ikke gamle rockswingere på +60 år!!!

2. Gorillaz – The Now Now –
Er Lyden af den brandvarme sommer 2018. Drinks og bølgeskvulp og sol sol og atter sol. Produceret og indspillet i LA. Det høres. Men stadig styres showet af vores londonven Deamon Albarn og hans fantastiske musikalitet, nysgerrighed og coolness. Elsker bare den gut og har inviteret ham til min 50 årsfest. Nogle patruljemedlemmer bliver sikkert skræmt fra vid og sans af Gorillaz elektroniske sound og beat. Men lyt godt efter. I de fleste af numrene lurer en frisk lille punk og eller indiemelodi. Og Albarn ER bare rock n roll. Det ved enhver. Vil aldrig glemme deres show på RF18 alle mand iført Three Lions jerseys og især den dramatiske afslutning med scenestyrt under glansnummeret Clint Eastwood. Wauw. Lick er fan!! Hvis I ikke orker hele det vidunderlige album så lyt til Tranz eller synk dybt i trance og melakoni til Magic City eller One Percent. Cheers!

3. Courtney Marie Andrews – May Your Kindness Remain
– Lick er en hund efter rå, melankolske og sexede country sangerinder. Og sådan en er CMA. På MYKR leveres smuk, velspillet og støvet alternativ country fra hjemmebanen i Phoenix, Arizona. Sange om folk på bunden af samfundet. Udskud og white trash serveret på smukkeste vis med dyb bass, accordion, pedal steel, piano og Courtneys smukke kraftfulde stemme. CMA leverede en meget stemningsfuldt

koncert lørdag på RF18 på Gloria. Lick var der og han var glad. PS. Tjek coveret. Det fortæller alt om stilen og sangene.

4. Car Seat Headrest– Twin Fantasy
– Nå – så blev Will Toledo endelig voksen og fik lavet det helstøbte og store album. Men han er ikke mere voksen end at der hele tiden lurer en legesyg og drillende drengerøv lige nedenunder den ny seriøsitet. Kender I det? Twin Fantasy er spækket med fede rocknumre. Det har CSH’s tidligere udgivelser også været. Men på Twin Fantasy er lyden og fremførelse bare federe og dybere og har mere tyngde. Ligesom Lick elsker det. ”I wish I had Frank Oceans voice and James Browns stage performance…. Then I would be your rock god” synger Will Toledo og sådan er albummet fyldt med skæve og humoristiske one-liners. Pis osse at Lick missede deres koncert i KBH i november!!

5. Soccer Mommy – Clean
– Hjemme hos er Kamilla vores Soccer Mommy. Elsker det bandnavn, der dækker over den Nashville indfødte 20-årige singer/songwriter Sophie Allison. Fed lille pop/folk skive, der er rar at høre og alligevel har lidt hylende el-guitarer og noget kant især når Sophie på nummeret ”Your Dog” vrænger: ”… I don’t wanna be your fucking dog” med stærk reference til både The Stooges og hvad jeg har lært hedder ”3. bølge feminisme”.



2018 i billeder

Patrulje snak Posted on 2019-01-02 10:40:58


Next »