Rock'n'roll-Patrulje-Blog

Dinosaur Jr.
9. November 2016
Amager Bio

Man siger, at der ikke gror mos på en rullesten. Hvis det er rigtigt, så var der ikke meget mos til stede i Amager Bio onsdag aften, hvor der var fornemt besøg fra Amherst, Massachusetts. Staten, hvor 61% af indbyggerne dagen inden havde peget på Clinton som ny præsident, og desuden stemt FOR at tillade marihuana.

Massachusets havde som sagt sendt deres fineste repræsentanter til Amager. Dinosaur Jr. var på besøg, og for mange af os var det juleaften.

Forinden skulle vi dog igennem et af de mest forfærdelige opvarmningsbands som Snake længe har oplevet. Navnet er glemt, men de to midaldrende tyskeres pinlige forsøg på at være friske og ungdommelige får stadig tæerne til at krølle sammen. Øv.

Der måtte et par gode julebryg til at rette tæerne ud igen. Aahh!

Udover Snake var Lick, DSF, DSFs dame, Mette, Kasper, Julie og endelig Snakes gamle kolleger Mads og Brian til stede. Man har det sku godt i venners lag.

Nu gik Dinosaur på scenen. Mascis har stadig det lange grå hår, og mindede på en sær made om Poul Kjøller. Lick bemærkede, at man spontant spejdede efter Kaj og Andrea dukker på højtalerne, som i øvrigt fuldstændigt omsluttede J Mascis. Cool.

Udover Mascis var der Murph på trommer og Lou Barlow på bas. Murph var kronraget og Lous ansigt så man stort set ikke på grund af et mega-garn der dækkede det meste af ansigtet.

Langsomt byggede bandet en imponerende støjmur op, og gamle klassikere vekslede med numre fra de seneste års plader. Vokalen gik på omgang mellem Mascis og Barlow, der supplerede hinanden fremragende. Blandingen af støjrock og catchy melodier en vinderkombi som stadig holder 100%, og på trods af alderen virkede alle tre bandmedlemmer bade tændte og til stede.

Publikum var en blanding af både unge og mere modne typer, som viser at der stadig er efterspørgsel efter den vare som Dinosuar leverer. Oppe foran kom der mere og mere gang i publikum, og langsomt blev der gang i en større og større mosh-pit foran scenen. Det rykkede i Fyrstens krop, men fornuftens stemme fortalte ham, at det var en skidt ide at gentage det legendariske stagedive fra koncerten i Vega, mange år tilbage.

Som sagt var det dagen efter præsidentvalget, og mange kunstnertyper havde sikkert benyttet lejligheden til at sige et par sandheder om Mr. Trump, men ikke Mascis. Der blev faktisk ikke mælet et eneste ord pånær et afsluttende “thanks”, da det hele var overstået.

Et af de sidste numre var Freakscene, hvor tankerne uvilkårligt gik til Ace-man, der havde meldt sig syg denne aften, hvor der selvfølgelig også var den store bagedyst i fjernsynet.

På vej hjem i Renaulten tordnede Dinosaur ud af de små bilhøjtalere mens Snake tordnede af sted på Holbækmotorvejen mod Roskilde. Dagen efter foregik altid med en svag hyletone i baggrunden som en constant påmindelse om et klassisk støjrockband, der stadig kan levere varen. Tak.

I øjenhøjde med Brooklyn

Steve Gunn,
Huset, d. 4. november 2016

Efter Wilco
opturen om onsdagen stod den igen på rocknroll.

Denne gang blev
der varmet op i 2XPs designer-palæ, hvor der blev serveret gourmet hotdogs med
karl johan remoulade! og Brooklyn Beer. Under middagen blev der hygget med et
minitema bestående af fede numre med bands fra Brooklyn.

Efter et stykke
tid trillede Lick, 2XP og Snake af sted i Licks Opel. Ind mod Huset, hvor Steve
Gunn ventede. Det var fedt at være tilbage i gode gamle Huset. Lick og 2XP underholdt
med gamle og udtrådte anekdoter om den helt fantastiske koncert med She Keeps
Bees. En koncert, der åbenbart bliver bedre og bedre som årene går.

Nå, ind i baren,
bestille et par fadbamser og lytte til opvarmningen. Første gæst var, Only
Wolf, en lidt spøjs hippietype i batiktrøje med kattekillinger og et par
vandrebukser. Han spillede lidt atmosfærisk guitar mens han mumlede/sang lidt
stille numre fra hjemlandet. Fint i starten, men man var glad da han stoppede.

Nu kom andet opvarmningssolist,
Nathan Bowles. En hyggefætter anno 1974 med skulderlangt hår og midterskilning
i klædt en vamset sweater – og så spillede han banjo. Ingen sang, kun banjo.
Igen var det hyggeligt et stykke tid, men det passede ikke rigtig med Brooklyn
temaet.

Nu var det tid
til Steve Gunn. Snake er blevet lidt pjattet med hans seneste skive, så forventningerne
var i top. Lick, 2XP og Snake placerede sig allerforrest og havde fin
øjenkontakt med Steve under hele koncerten. Det giver sku noget ekstra at stå
helt tæt. Steve Gunn er tidligere guitarist i Kurt Viles backingband, The
Violators, og de to fede fyre har dog også for ganske nylig udgivet en skive
sammen, som bestemt er lytteværdig.

Koncerten var ret
kort, men intens. Super fedt guitarspil, der mindede lidt om Television, mens
Steves stemme og attitude gav associationer til salige Mr. Reed – æret været
hans minde. Bandet er tæt sammenspillet og det hele er total no-nonsense. Ikke
noget med at lefle unødigt for publikum.

Alt i alt et
dejligt gensyn med Huset, som blev fejret med 150 kroner til en vinyl med
Steve, der selvfølgelig blev signeret (vinylen, ikke Steve).

Et bad i vellyd

Wilco,
DR Koncertsal, 2. november 2016

DRs koncertsal har nok danmarks bedste akustik
som, når den kombineres med et ekstremt velspillende band som Wilco, giver
garanti for en fed oplevelse.

Lick, Snake og deres damer havde næsten et år i
forvejen købt billet til seancen. Inden koncerten blev der selvfølgelig
afleveret overtøj i garderoben og nydt kvalitetsøl i baren. Der blev vinket til
venner (Jo og Klaus) og familie (Kasper og Julie), mens opvarmningen, William
Tyler, traskede gennem det ene instrumental-nummer efter det andet. Guitaren
lød godt, men det blev sku lidt kedeligt og ensformigt i længden.

Snake var godt tilfreds da Mr. Tyler efter en halv
times tid holdt fyraften. Nu var det tid til Mr. Tweedy og band.

Der blev lagt ud med et par numre fra den nye
skive, Schmilco, som Snake har investeret i og er meget glad for. Numrene er
meget americana agtige. Spillet i low key og med nærmest halvnaive tekster om
opvækst og barndom. Bandet var veloplagt, og der blev fortalt historier om deres
første koncert udenfor USA, der foregik for præcis tyve år siden på Loppen,
hvor ca. 20 mennesker var mødt frem. Denne aften var rammerne noget anderledes.

Kort inde i koncerten kom det første højdepunkt i
form af nummeret “Im trying to break your heart”, hvor bandet foldede sig helt
ud. Super fedt. List senere var vi oppe at svæve igen til “misunderstod” fra
bandets andet album. Et super fedt nummer, der da også optræder på Snakes top
100 liste, der kan høres på Spotify.

I alt var vi gennem 26 numre, og to gange blev
bandet hevet ind til ekstranumre. Publikum fik efter lidt opfordringer fra
bandet lettet røven fra det bløde plyssæde, hvilket gav lidt mere liv i
kludene.

Samlet set var det en super aften i selskab med en
flok gamle venner, der var igennem stort set alle deres plader (inklusiv en af
dem de indspilede med Billy Bragg).

Eneste minus var, at koncerten sluttede ret sent
for de mange midaldrende funktionærer, der var mødt frem, så Snake var ret træt
og busted da han næste dag mødte op på Vestamager.

Men det var mere end det hele værd.

Tak til Jeff og Co.

Det var tirsdag aften. Snake havde været oppe siden klokken
4.30 om morgenen, og til letbane-seminar i Smilets By, Aarhus, det meste af
dagen. Efter en solid aftensmad var energiniveauet i bund, og batterierne skreg
på at blive opladt. Som en åbenbaring hang der på køleskabsdøren en billet til
den oplagte redning, King Tuff på Loppen, med dertil hørende garanti for at
ramme Lene Bjerre hovedpuden på den forkerte side af midnat.

Renaultens 140 hestekræfter spandt som en lille mis under
motorhjelmen, mens Snake tordnede af sted mod Staden, hvor han blev budt
velkommen af Lick samt de faste husvenner, Jo og Klaus. Resten af patruljen
havde åbenbart valgt at blive hjemme, og se Landsbyhospitalet på TV2. Svært at
konkurrere med. Der blev uddelt krammer til Jo, og faste håndtryk til Lick og
Klaus.

Efter et par Røde Mor fra Refsvindinge gik opvarmningen på.
Eleventh Street Kids hed de, og forsangeren havde tydeligvis fået et flot
tolv-tal på sit AMU-kursus i basale Rock’n’Roll-poseringer. Der var udmærket
rev i guitarerne, men helhedsindtrykket blev forstyrret af forsangerens
syd-vestjyske dialekt mellem numrene, kombineret med de lidt overspillede
poseringer på scenekanten. Dertil kom hans kliche af en rock’n’roll uniform:
Kort læderjakke, stramme jeans, støvletter, tilbagestrøget hår og fuldskæg. Det
var sku for meget. Særligt når indholdet ikke står mål med indpakningen.

Efter en kort intermezzo kom King Tuff på scenen.
Forventningerne var i top, efter deres konge-optræden på Roskilde.

De tre gutter Kyle Thomas (sang/guitar), Magic Jake (bas) og
Garett Goddard (trommer) havde tydeligvis alt det som opvarmningen savnede. Det
var mænd i deres bedste alder med topmave og måne. Bassisten, Magic Jake, er et
kapitel for sig. Han lignede noget der var lånt ud fra Bamses Venner, som han
stod der og svingede bassen op og ned i duvende bevægelser. En ægte
hyggefætter.

Kort inde i sættet kom hittet, Wild Desire, og så var
vi i gang. Forsanger Kyle Thomas kommunikerede ivrigt med publikum, og fortalte
flere gange, hvor glad han var for at se så mange mennesker. Alt i alt var der
vel 100-200 publikummer. Langtfra stuvende fuldt, men nok til at skabe en fed
atmosfære.

Der var tale om gedigen rock’n’roll i krydsningsfeltet
mellem Sex Pistols og AC/DC. Super fedt.

Mærkeligt, at tænke på at de tre sympatiske gutter fra
Vermont, først pladedebuterede i 2012 på et lille pladeselskab. Nu har de
udgivet deres første plade på Sub Pop, og får stille og roligt en trofast
fanskare. Denne aften blev skaren udvidet med mindst tre danskere: Lick, Klaus
og Snake.

Bandet er da heller ikke helt uerfarne. Forsanger Kyle
Thomas har tidligere gjort sine hoser grønne i det navnkundige band: Alabama
Thunderpussy, der bl.a. er kendt for albummet,

Right In The Nuts: A Tribute to Aerosmith, som
endnu ikke har været spillet I RNRP. Endnu tidligere var Kyle Thomas med i
trash metal bandet, Exhorder, der pladedebuterede med albummet, Slaughter in
the Vatican. Så der er bestemt ikke tale om en nybegynder.

Jo gik i pausen. Måske var hun skuffet over bandets optræden,
herunder deres fysiologiske fremtræden. Jeg ved det ikke, men hun slipper ikke
helt for King Tuff. Klaus forlod Loppen med deres seneste vinyl under armen, og
den kommer nok i heavy-rotation i Husum. Lick og Snake støttede King Tuff med
lidt omsætning på deres T-shirt salg, og så var alle glade.

En rigtig dejlig aften med de musikalske venner.

Kram

Snake

Kære medlemmer

I går aftes trillede en veholdt Reanult Laguna op i Ace’s indkørsel.

Bag i bilen lå Rock’n’Roll Patruljens nye husalter. Et par skinnende flotte, og kun 1,5 år gamle, Cerwin Vega VE-12F.

Læs her, hvordan hifi-klubben selv præsenterer højtalerne på deres hjemmeside:

“Den næststørste model i Cerwin-Vegas VE-serie giver dig mere valuta for pengene end mange andre producenters topmodeller. Vil du have bas, enorme lydtryk og massive oplevelser selv i rigtig store rum, må du ikke gå glip af VE-12F!

Cerwin-Vega mener bestemt, at størrelsen spiller en rolle, i hvert fald når det gælder størrelsen på basenheden. VE-12F er den næststørste højttaler i den nye VE-serie og har en 12-tommer enhed, som kalder på respekt! Størrelsen på basenheden afgør både, hvor dybt en højttaler går, og hvor højt den kan spille. Dette gælder for alle monstrene fra Cerwin-Vega, og i dette tilfælde betyder det, at VE-12F klarer det meste – fra pop og rock til techno og hiphop ved øredøvende lydniveauer.

12-tommer basenheden giver en fysisk og slagkraftig basgengivelse, som de færreste andre højttalere kan matche. Når volumen bevæger sig opad, flyttes der så meget luft i rummet, at ting og sager begynder at bevæge sig rundt på hylderne. Hvis dit inventar skal forblive på sin plads, bør du næsten overveje at sømme det fast til underlaget!”

Say no-more !!!

Vi ses i Sverige. Måske kommer der et tema, måske gør det ikke.

Jeres for evigt

Snake

Det var en mørk og klam tirsdag aften. Københavns Indre By inkl. Christianshavn var spærret af pga cykelløb. Lick havde netop overstået et udmarvende forældremøde, og Snake et ditto hospitalsbesøg hos svigerfar. Hjemme ventede aftenhyggen, den varme kaffe og et slag yatzy med familien.

Det var med andre en aften, hvor mange ville afholde sig fra en koncert med et lille ukendt amerikansk band på Loppen.

Men, hvor “the going gets tough – the tough gets going”. Klokken 21.30 (mens resten af patruljenj slumrede hen til “Kontant” med Kåre Quist, hankede Lick og Snake op i deres respektive køretøjer og begav sig afsted mod Staden.

Loppen var proppet til randen med unge hippe mennesker. Personligt tror jeg aldrig jeg har oplevet så mange mennesker på det lille spillested. Vi var et pænt stykke over de 400 personer som Københavns Brandvæsen har sat som maksimum.

Ca. klokken 23.00 gik, det Philadelphia-baseret band, War on Drugs, på scenen, og leverede et brag af en koncert. De stillede op i den klassiske rock-konstellation: Trommer, bas og to guitarer (af og til også keyboard). Forsanger, Adam Granduciel, styrede showet i suveræn stil, og var udstyret med et sandt arsenal af effektpedaler til sin guitar.

Som bekendt er War on Drugs Kurt Viles gamle band, og det er tydeligt at den gode Kurt har hugget en hel del af sin lyd fra de gamle venner. Personligt syntes jeg, at War on Drugs fungerer bedre live end Kurt Vile, som let bliver meget alene og indelukket på scenen. Adam Granduciel kommunikerer med publikum, og har desuden en stemme, der både kan håndtere Springsteen, Neil og Bob.

Vi fik selvfølgelig alle hittene fra de seneste plader. Bl.a.: Baby Missiles, Brothers og Come to the City. Man kunne have frygtet, at koncerten havde udviklet til et langt udflydende syre-nummer, hvor den ene sang ikke kunne skelnes fra den næste, men sådan blev det ikke. Vi fik leveret det ene sprøde rock-nummer efter det andet inkl. korte præsentationer af forsangeren.

Lick og Snake havde placeret sig perfekt i venstre side af scenen direkte foran to lofthængte højttalere, der således ramte direkte ind i ørerne. Bedre bliver det selvsagt ikke.

Efter koncerten dampede rock-brødrene af. Som bonus-info kan det nævnes, at Snake, på Amagerbrogade, af et par store brød, blev forvekslet med “Spelt-Thomas” som den ene havde siddet i spjældet med. Det lunede selvsagt hos Patruljens vice-professor.

Summa-summarum:

– deltagelse i rock-koncert = 10 point

– på trods af afspærring og dårligt vejr = 10 point

– placering direkte foran scene og højtalere = 10 point

– forveksling med outlaw = 10 point

I alt 40 point på kontoen til Lick og Snake.

Håber, at resten af Patruljen fik gode tips af Kåre Quist til indkøb af brugtbil.