We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.
Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.
Lidt er som bekendt også godt, og dagens høst var nok en enkelt dog dobbelt cd. Igen bestil via Volvo firmaet, sendt fra tyskland og leveret lige til døren…
Root Damage, udg. id. SFTRI 713, udg, maj 2003, er numre fra 90′ og 00’er, som går tilbage til rødderne, rockens/bluesens rødder.
Årsagen til købet var igen Jeffrey Lee Pierce, som optræder to gange på albummet. Dels med Gun Club på nummret ‘Preaching the Blues’ og solo med ‘Goodbye Johnny’, begge indspilninger hentet fra opsamlingen med Gun Club ‘Early warning’.
Men Root Damage ser og lyder virkelig fedt – der er vist en lille guldgruppe, som mens jeg skriver lige fik mig til at bestille nok en lille bunke.
Nå ja – en mere privat/civil note er, at jeg er blevet bedt om at komme ind og snakke kontrakt med én af de to organisationer som jeg ‘jobsamtalede’ med i sidste uge, men den anden organisation “bare” se mig til 2. samtale… Er der noget med “good things come in bundels” eller sådan noget?
Fald lige over en henvisning til en nummer med Jeffrey Lee Pierce, på Spotify af alle steder… Man ender jo med og blive digitaliseret.. Men vel egentlig ikke når man så køber den som hardcopy. Det gjorde jeg fluks på sitet med Volvo-navnet, som jeg ellers har lagt på is i noget tid.
Men Step Right Up – The Songs of TOM WAITS, 1995/96 Manifesto Rec., dukkede op i dag.
Mindre fedt er det, at jewel case er i småstykker – og ikke i “Perfekt tilstand” som lovet, men ok, indtil nu spiller den da ok.
Musikken – der er spændende bands på, f.eks.: Tindersticks, The Wedding Present, Violent Femmes, J.L.P., Tim Buckley(Jeff B’s. far), meeeen første halvdel er skuffende. Overhørte fuldstændig at det var Wedding Present der spillede ‘Red Shoes by the Drugstore’, genhører den nu, den ér ok, med en noget mere ungdommelig Nick Cave stemme end man er vandt til. Og hverken Tindersticks eller Violent Femmes gør noget specielt interessant ved Tom Waits…
Skippede frem til Jeffrey Lee – wov – er det virkelig sagelig Mr. Pierce? Det er den fedeste rap-version af ‘Pasties and a G-String’. Er der mere end én J.L.P.? Stemmen kunne være ham på et ordentligt trip ( ), men… døde han ikke før ’95, jeg kan ikke engang huske det, må lige checke. Nej ’96. Det nummer er klart de fulde 50 kroner værd og møj’ mere!!!
Magnapop’s ‘Christmas Card from a Hooker in Minneapolis’ er også interessant.
Endelig endelig endelig, poststrejken er aflyst og der er hul igennem til UK.
Ind ad døren kom 2 x Weekend – og lad mig lige få smidt cd’en, Red, på. Udg. id. SLR157cd, Slumberland Records 2011. I realiteten er det ved en EP med 1, 2, 3, 4, 5 numre…
Sådan ser den ud, bortset fra at min er sort, af en eller anden grund.
Den lyder sgu’ også godt, hvorfor har jeg ikke fået købt ‘Sports’?!?
Ind ad døren kom også 7″ vinyl singel af Weekend, fra Sports, Slumberland Record, Id. SLR141.
kh.
Den Sorte Fyrste
P.S. Måske kan musikken give mig en smule ro i forhold til gårsdagens stillingssamtale som jeg ikke har hørt noget fra endnu. Og fra nok en samtale som jeg skal til på torsdag… (Ja – selv Den Sorte Fyrste har potentielt et ‘day job’)…
Hmm – er der nogen der har hørt om der er poststrejke?
Lige siden jeg oprettede Kategorien ‘I Postkassen’ er der ikke dukket så meget som en lille bitte cd op – i postkassen… Og det er ikke fordi jeg ikke har bestil noget, det kán jeg garantere for…
Hvem har i øvrigt skrevet og hittet med sangen (altså bandet) i 1961? En øl på højkant til første rigtige svar her på Bloggen. Svar som indlæg eller kommentar.
Så stor den på storindkøb, byen rundt hele lørdagen, eller sådan føltes det i hvert fald… Afsluttende på Fisketorvet (hadeobjekt nr. 1), Liz’ skulle købe basis-børnetøj i H&M (hadeobjekt nr. 2), Så jeg trillede ind i Fona under foregivelse af at jeg skulle kigge på en DAB radio (og det gjorde jeg i øvrigt også), så man igen kan komme til at høre P1 (og så er DR hadeobjekt nr. 3 for at lukke for P1 om aftenen).
Men jeg brugte det meste af tiden på at kigge tilbuddene
igennem. Her kunne man engang være heldig at finde rigtige godbider, selv nyudgivelser, alternativ rock ukendt for Fonas medarbejdere til en god pris… Nu om stunder, tjae, det minder mest om rodekasserne i Netto: underfundigt tiltrækkende på de fleste af os, men i realiteten bunker af ubrugeligt lort. Præcis sådan er det også med Fonas musikafdeling. Hvis ikke jeg behersker mig overordentligt meget, så ender jeg med en større bunke af cd’er til mellem kr. 35,- til 79,95, som jeg inderst inde godt ved: ikke har den store berettigelse i samlingen, aldrig vil blive hørt og slet ikke nærlyttet…
Men Jeg var stærk trods de 30 minutter helt på egen hånd forlod jeg Fona med blot en enkelt cd,,,,,, øhh, faktisk en dobbelt cd: “Essential Bluegrass Anthology”, 2008, NOT Records.
Jeg måtte have albummet, som kommer op ved siden af de andre opsamlingsværker i den arkæologiske sektion, da Foggy Mountain Breakdown, med Lester Flatt & Earl Scruggs er åbningsnummer, hmm godt nok ikke en version der kommer op på siden af den fra vinyl-arvestykket “This is Country Music”. Førstnævnte album indeholder numre fra 1940’erne og 50’erne. Nå ja – den kostede 35 kroner i 2012, This is Country Music (CBS, udg. id. PR20) kostede 19,95 formegentlig i starten af 60’erne.
Jeg har faktisk gennemlyttet hele den første cd, og der er et par små perler allerede der, desuden et par numre, som jeg ikke fatter årsagen til, at de er havnet på et bluegrass album. Lytter nu lige til cd2 – og den er sgu direkte god, altså hvis man kan tåle vaskeægte gammeldavs bluegrass musik!!
Der dumper jo løbende en række cd’er, singler og LP’er ind ad døren, eller rettere dumper de ned i postkassen… Og det er en praktisk umulighed at anmelde dem alle. Men til almindelig inspiration, tidsfordriv og hvad man ellers kan benytte en blog til. Har jeg altså her oprettet en ny kategori hvor nyanskaffelser kan kommenteres, uden nogle krav og forventninger til form eller indhold.
Således kan jeg berette at Rough Trade har været venlige at sende mig følgende, som i dag er dumpet ind i postkasse:
– Public Image Ltd., Public Image, 1978, Virgin Records, Genudgivelse, remastered 2011.
– The Men, live at WFMU, 2011, Sacred Bones Records.
