Rock'n'roll-Patrulje-Blog

Der var varmet grundigt op, så da trioen bestående af
Professor Fyrsten, Fyrstinden og Ace troppede op i KB-18, fredag d. 17. januar
2015 til lidt rockmusik, så var der dømt velvoksne teenagere.

KB-18, fredag d. 17. januar 2015, entre kr.
50,-:
The Pool // Pitch Black Spinney Machine // Skinny Violet (alle DK)

Fyrsten startede dagen
med portvin – det er det nye sort, og tak mormor!! Fulgte op med kvalivare
bajsere hos Ace, som er ved at få godt styr på vinylen og rock-plakater på
væggene (hvem sagde teenager), og mange bajsere, tog til afterparty hos
Fyrstinden, som havde holdt hof fra formiddagen, ligeledes med portvin, dog
suppleret med cava – og her fortsatte portvinsdrikningen suppleret med hvad
Halmtorvets brugs havde haft af tilbudsøl om formiddagen. Så da den velvoksne
trio ved 20-tiden skulle bevæges de 400meter til KB-18 i Kødbyen, så var
stemningen, sådan, helt OK…

De tre bands på plakaten havde indtil dagen før været blanke
sedler, i hvert fald, i Professorens bog, han havde muligvis hørt nogen nævne
Skinny Violet… I alt fald var Internettet i brug nogle dage før Ace og
Fyrstinde var blevet spurgt om afterparty’en skulle inkludere live musik.
Internettet havde afsløret, at i alt fald enkelte numre af Pitch Black Spinney
Machine var interessante, at Skinny Violet var direkte spændende, og at The
Pool blev sammenlignet med Einstürzende Neubauten – og skulle være kul-sort, så
selvom det også lød lidt poppet – så ikke dårligt.

Trioen kom lidt sent afsted, så ved ankomsten til KB-18, så
var første band i fuld gang. Fyrsten blev kun en smule skuffet da han opdagede,
at det var Skinny Violet og ikke The
Pool, som var først på programmet. Fyrsten og Fyrstinden nåede kun lige at
konstatere, at de dyre, smarte ørepropper var glemt hjemme – og at det var den
forkerte dag at glemme disse. Skinny Violet gik til stålet – og det i en sådan
grad at vi taler støj/lydmur a la carte. Desværre var det ovre inden vi nåede
at få et rigtig indtryk af bandet (men også inden høreskaden indtraf). Ud fra
det éne eller var det halvandet nummer vi nåede at høre, så er Skinny Violet
klart værd at følge fremadrettet – garagerock der vil noget!!!

Fyrsten gik da
også ufortrødent op til forsangerinden, for at høre om man kunne købe den EP
Skinny har udgivet. Amalie, som førnævnte hedder, blev blussende rød i hoved
(og Fyrsten har sværget, at han ikke sagde eller gjorde andet end spørge efter dén
EP) Amalie fortalte videre, at den kun var udgivet digitalt, blussende.
Slukøret gik Fyrsten ud efter nok en runde øl. Amalie Kruse, sang og guitar og
Ulf Hove, trommer – Professor Fyrsten likes you! EP’en kan høres, ses,
downloades og købes her (og Fyrsten har investeret i den, også selv om det er
digitalt 40 kr. sgu):

https://www.facebook.com/skinnyviolet?ref=br_tf

http://www.indiemusic.fr/2014/08/16/skinny-violet-skinny-violet/

https://skinnyviolet.bandcamp.com/album/skinny-violet

Der gik ikke sååå længe, men Fyrstens tidsfornemmelse var
ikke sååå skarp, før Pitch Black Spinney
Machine gik på. (Vi nåede sikkert kun en eller halvanden runde øl mere). Nok
en duo – denne gang forsanger/guitarist og bassist + trommemaskine. To seje gutter (Laurits og David), lidt 70’er
look, læder, jeans, hvid t-shirt – no bullshit… Og sådan var det også med
musikken: God rockmusik, garage, skarp tråd med mindelser om The Kills, og
andre gode ting. Allerbedst er nummeret Dizzy (som kan høres her: https://www.youtube.com/watch?v=kP9N-Hw4zSE&feature=youtu.be)

Fyrsten mener at huske, at Pitch Black SM spillede en
håndfuld numre… og tror nok(ved), at han drak flere øl derefter, mindes ikke om
der var de store dialoger med bandet, bortset fra at nogen på et tidspunkt
råbte til forsangeren skulle smide bukserne (?!?) Men Ace gik i hvert fald hen
og talte med bandet efter koncerten, da de gik ”back stage”, hvilket i KB-18 er
ensbetydende med at stå lidt ved siden af scene ude i et hjørne. Der gik igen
kun kort før The Pool gik på… Fyrsten kan også godt li’ PBSM!!!

www.youtube.com/PBSMofficial

https://www.facebook.com/PBSMofficial

The Pool – har også
et digital album ude, som kan høres og købes her:

http://thepoolbynight.bandcamp.com/

Modsat de to foregående bands, så var/er The Pool pæne unge
mennesker, faktisk så pæne, at den lettere overrislede (underdrivelse) Fyrste
ret højlydt kommenterede til Fyrstinden, at forsangeren da var en nydelig fyr
som lignede kusine Simone (og det er i øvrigt sandt). Her skal det tilføjes, at
Professor Fyrsten, Fyrstinden og Ace – selvfølgelig havde placeret sig helt
oppe foran scene, midt for – og at KB-18 ikke var sådan fuldstændig proppet.
Dvs. at al snak dialog ret tydeligt kunne høres begge veje – hvilket jo generelt
er en dejlig ting.

The Pool (MARTIN BERNT
& JENS HEIN) startede koncerten ret stille. Lige som deres
digitale album i en drømmende, smådyster stil, men live med lidt mere guitar –
det var helt i orden! I denne fredelige stemning opstod der en dialog mellem
publikum og forsanger vist nok om musikken/stilen. Fyrsten ville ikke holde sig
tilbage – og råbte tilpas højt til at både The Pool og hele salen kunne høre
det at ”The Pool nok skulle have noget mere heroin”. Tåkrummende pinligt.
Adspurgt senere ved Fyrsten ikke rigtig hvad der lå i det, men det dystre og Einstürzende
Neubauten – rimer da lidt på heroin. The Pool tog ikke negativ stilling til
kommentaren – faktisk virkede det som om de storhyggende sig. Og som koncerten
skred fremad blev der skruet op for guitar – og udover et par piger, så
begyndte trioen faktisk at bevæge sig til musikken. Først Fyrstinden, som ikke
ville stå tilbage for en ung blondine, som svingede sit lyse garn – Der viste
Fyrstinden at hendes rock-opdragelse og mange års erfaring er en kompetent ’headbanger’,
lidt efter tog trioen fast greb om hinanden – i et hidtil uset håndgreb og
slyngede sig rundt i pogo – aldrig set mage i KB-18 (og formegentlig ej heller
i den vestlige verden). Pogoen fortsatte vist i et par numre (vel og mærket kun
blandt trioen – som var de eneste velvoksne teenagere – og de eneste med en ordentlig
rockopdragelse) – og pludselig kommenterede forsangeren, let overrasket – ”at så
havde han set det med, pogo til The Pool”. Well – trioen nød det og Fyrsten kan
godt li’ The Pool – helst med lige så maget guitar som i KB-18, men det
drømmende, dystre er også OK.

Facebook: https://www.facebook.com/thepoolbynight

http://thepoolbynight.bandcamp.com/

Så var koncert-delen overstået – og vi fandt en plads i
hjørnesofaen (Fyrsten kan godt li’ KB-18s spartanske indretning, borde og
paller, rå beton-stolper – og de bløde sofaer). Der kom nogle unge mennesker hen
og sad i den anden ende af sofaen – og Fyrsten spurgte dem lidt efter – om de
vidste hvad det var der som kom på scenen. ”Det gør vi svarede de smukke unge
mennesker”, så løb snakken lidt af sporet – Fyrsten opfattede ikke lige hvad de
ellers sagde, for Fyrstinden begyndte at sidde og tale ”Yallerup-færgeby-dansk”,
og Fyrsten syntes det var lidt pinligt. De unge var forsvundet og Fyrsten og
Fyrstinden (specielt førstnævnte) forsvandt udi en teenage-diskussion (læs
skænderi) om ingenting. Ace-man forsvandt, Martin
Luther King blev skudt, og Che og Malcolm X blev skudt, og Allende
blev skudt, … den glemte han i farten, tænkte kun på
målet…

1968, velvoksne teenagere,
Fyrster, Professorer, Fyrstinden Ace-mænd og Yallerup-færgeby, The Pool, Skinny
Violet, PBSM, jeg er ikke egentlig utilfreds, det er bare en bagskid der har
varet siden ’65…

Kh.

Professor Fyrsten

Dropkick Murpyhs, 5. februar, Kulturbolaget, Malmø

Lower, 20. februar, Bremen Teater, Natbar Live.

Steve Wynn, 7. marts, Ideal Bar,

Thåström, 19. marts Amager Bio.

The Twilight Sad, 3. April, Loppen,

Screamning Females, 28. april, Loppen.

Mudhoney, 5. maj, Loppen

She Keeps Bees, et eller andet sted og tidspunkt i Maj…

Marilyn Manson, 8. juni, Store Vega

Roskilde Festival, 27. juni – 4. juli, Roskilde.

Kh. Professor Fyrsten

KB 18, Lørdag den 17. januar 2015

Efter at have givet den som rock DJ for professoren i mit nye musikhjørne på Ledagervej,

drog vi mod hovedstaden, hvor fyrstinden havde
stillet 30 årig portvin, øl, mad og musik i udsigt, inden den tredobbelte
koncert i KB18 med Skinny Violet, Pitch Black Spinney Machine og The Pool.

Alkoholen virkede, humøret var højt og selvom det var helt ukendte bands, havde jeg forventninger om god gedigen guitarrock – ”black
as night”. Da vi kom til KB18 var musikken gået i gang. Vi smed en halvtresser
hver og fik hængt overtøjet ved siden af de højest 10 andre jakker i
garderoben. Koncertlokalet var mere end halvtomt, så vi tog plads i forreste
række i behørig afstand fra scenen. De to bandmedlemmer i Skinny Violet, Amalie
Kruse (guitar) og Ulf Hove (trommer), havde kun 2 numre tilbage, og det gør det
ikke retfærdigt at bedømme deres efter min mening lidt indadvendt indsats.
Amalies hvinende guitar og Ulfs energiske klasken på skind var dog en helt fin
opstart og ærgerligt at vi ikke fik dem fra start. Med Stella i hånden tog vi
plads i sofaen og ventede på næste levende billede.

En tyskbygget trommemaskine, 4 forstærkere og to fyre fra
hhv. Berlin og København med hver deres guitar. Den ene almindelig af udseende
og den anden – forsangeren – med langt grydeklippet hår a la Prins Valliant og
et megagrimt sort firser-overskæg der var Freddie Mercury værdig. Tynde ben i
de sorte cowboybukser og lædderjakker med rødt for, fik mig til at overveje om
de havde en Puk Maxi eller en Yamaha-knallert stående på bagscenen – men nej.
Ace forstår ikke det nye retro rock-look. Men det gør heller ikke noget, for de
to gutter lod guitarerne tale. Gode lange guitarrifs bølgede afsted i melodiske
rundgange, så både fødder, ben og hoved svingede taktfast med til de gode
rytmer. Jeg anede på det tidspunkt ikke hvad bandet hed og det gjorde
fyrstinden heller ikke, så hun spurgte ud i rummet, og der var så få mennesker
og så lidt støj, at forsangeren hørte det og svarede: Pitch Black Spinney
Machine. Koncerten var ikke så lang,
højest 30 måske 40 minutter, men jeg var godt underholdt og øllet flød i stride
strømme, så det var nærmest himmelsk. ja, så godt at jeg efter koncerten var nødt til gå over og
rose de to fyre for deres gode guitarrock – en blanding af BRMC og Mew eller….?

Efter endnu en tur i sofaarrangementet med benene oppe på de paller som udgør bordene, gik The Pool på
scenen. En duo der spiller elektronisk, guitar-dark pop som der stod i
bandbeskrivelsen. Leadguitaristen var en velfriseret ung mand med pæn jakke,
velplaceret tørklæde og nypussede sko – enhver svigermors drøm. Makkeren var en
nusset nørd med krøllet skjorte der skruede ivrigt på synthesizer-knapperne og
en sjælden gang i mellem tog en bulet basguitar i sine arme. Der var ikke meget mørke
over musikken, men rigelig poplyd, og selvom frontmanden sikkert er dygtig til at spille
guitar, så var bandets musik for pæn, uden egentlig nerve og den havde stort set ingen interessante
kulminationer i de lidt for ensartede numre. Denne lidt triste oplevelse blev sat
i relief af, at bandet havde fået en pige (kæreste?) til at stå helt oppe ved
scenekanten for at forsøge, at få banket lidt gejst ind i publikum ved at bevæge sig til
musikken. Men hun evnede ikke engang at holde sig selv i gang. Fyrsten og
fyrstinden tog dog initiativ til at danse på bagbordsside og angreb
undertegnede der var stivnet op af en af de mange gulv- til-loft betonpiller,
hvilket løftede stemningen en hel del mod koncertens afslutning.

Samlet set var det en fin musikoplevelse lørdag aften i KB18,
selvom der desværre for alle var alt for få publikummer. I min bog havde de
valgt den forkerte rækkefølge for bandene, men tilsyneladende er The Pool på
vej med en CD, så de har måske fat i de unge. Unge der dog for de flestes
vedkommende stod i kø udenfor KB 18 for at komme ind til det efterfølgende DJ-arrangement. Mig ramte
The Pool ikke, men jeg nød som altid at være i musikkens, øllernes og det gode
selskabs vold. Tak for det til fyrsten og fyrstinden.

Ace

P.S. Dokumentationen til professorkonkurrencen blev selvfølgelig sikret.

1. The Black
Keys: Turn Blue

2. The Dream
Police: Hypnotized
3. Mark
Lanagan Band: Phantom Radio

4.

The Black
Angles: Clear Lake Forest
5. James Williamson:
Re-licked

5. Cloud Nothing: Here And Nowhere Else

“Jeg har haft et godt øje til bandet i noget tid og de var også på Licks top 10 i 2012. Men her er et klokkeklart gennembrudsalbum fra et punkband der i den grad vil pynte på Roskildes 2015-program. Frække, støjende og tempofyldte numre, med lidt mere dybde og tyngde end i typer som Ty Seegall og Michael Cronin.”

4. Angel Olsen: Burn Your Fire For No Witness

”Åh ja – dejlige Angel… Endelig! Efter en række mere utilgængelige udgivelser får vi den enkle, rå og smukke singer-songwriter plade med masser af hæs kvinderøst og skramlende guitarer”

3. Sun Kil Moon: Benji

“Ensomme mænd i opløsning, melankoli og drømme om et bedre liv. Frontmanden Mark Kozelek’s 6. studiealbum vil helt sikkert ligge i top når 10’ernes bedste album skal kåres. Folk music når det er smukkest og mørkest. Sangtitler som ”I Cant Live Without My Mothers Love”, ”Truck Driver” og “I Love My Dad” siger alt om den stemningsmættede atmosfære. Og så trækker det ikke ned at Sonic Youth trommeslager Steve Shelley og at Bonnie ’Prince’ Billy alias Will Oldman bidrager med stensikker rytme og skønsang på kor.”

2. Damon Albarn: Everyday Robots

“Har ellers altid haft en sund skepsis overfor alt hvad den tidligere forsanger i Blur rodede med af obskure musikprojekter og performances. Men fredag nat på Roskilde 2014 blev jeg frelst, omvendt og så lyset. Damon Albarn er STOOOOR kunster og vil med tiden få legendestatus. Everyday Robots er et smuk, men samtidigt dystert tidsbillede af den vestlige og ikke mindst angelsaksiske kultur anno 2014. Lytter ALTID til albummet når jeg kører i S-tog og bliver både grebet af rørt… Lyt selv: ” We are everyday robots on our phones – In the process of getting home – Looking like standing stones- Out there on our own”… og når man er allermest ked og træt får man bare lyst til at danse til Mr. Tempo.”

1. The War on Drugs: Lost In The Dream

“Nemlig! Totalt tabt i en drøm og et drøn af et album. Sammen med Adam Granduciel og hans lag på lag kaskader af guitarer, hylende synth, harmonika og samples og den buldrende, dybe rytme fra hans trofaste bassist David Hartley (Begge bidrager i øvrigt til Sharon Van Ettens fremragende 2014 udgivelse ”Are We There”) er der dømt drømmerejse gennem fantasiens storladne og forrevne landskaber. Jeg elsker den plade og jeg glæder mig enormt til deres optræden på Roskilde. Er spændt på hvilket scene der puttes på?”

Koncerterkalender 2014:

Cody – Templet

The Men – Loppen

Asgeir Trausti – Vega

Roskilde Festival

Neil Young with Crazy Horse – Forum

Neutral Milk Hotel – Vega (Fuckin fed concert!!!)

Jonathan Wilson – Vega

Deadman – Loppen

King Tuff – Loppen

She Keeps Bees – Huset

J Masics – Vega

Udover vores storslåede professorweekend ved Vesterhavet var årets største musikalske oplevelse formentlig at sidde i min fars BMW og være gennembanket og træt som en junkie efter 90 km på langrend og suse hjemad gennem de store svenske skove mens jeg lyttede til Thåström!!! Kh Lick

1. Mozart: Desperate Heroines, Sandrine
Piau

Samspillet mellem Sandrine Piau, Ivor Bolton og The
Salzburg Mozarteum Orchestra gør denne udgivelse til noget helt specielt. Det
er 12 år siden hun udgav sin første udgivelse til ære for Mozart og på
Desperate Heroines kan man høre opera fra Mitridate til Don Giovanni

2. Wiener Philharmonie, Sakari Oramo, Per
Nørgård, Symphonies 1 & 8

Wienerfilharmonikerne
nyder at spille Per Nørgårds første og seneste symfoni under ledelse af en af
de store finske dirigenter. En rejse fra mørke til lys

3. Igor Levit – Bach Partitas

Igor Levits detaljerede Bach-fortolkninger
fra Sony har ingen skarpe kanter eller fejl. 40 satser, der viser hele det
moderne flygels potentiale.

4. Ferneyhough: Complete String Quartets, Arditti Quartet

Dette værk bliver man ved med at vende tilbage til. De
dristige fortolkninger er tro mod den kompleksitet og intense udtryksfuldhed
der ligger under overfladen.

5. Andriessen: La
Commedia, McFadden/Zavalloni/Willems/Beckman/Asko/Schönberg Ensembles/De Leeuw

Værkerne
er utrolig varieret, nogle gange dybt alvorlig og til tider vildt sprudlende
eller respektløs. Værket efterlader ingen tvivl om, at dette er en af Europas
største nulevende komponister.

Hermed Professor – Den Sorte Fyrste’s bud på Top 5 – 2014.

Albums – Top 5 – 2014

Runners up: Pink
Mopuntaintops, Get Back. The Black Keys, Turn Blue. Warpaint. Dead Soft -//-. Christian Bland & The Revelators, The
Unseen Green Obscene. Archie Bronson Outfit, Wild Crush. Bad Channels, -//-.
The Grasshopper Lies Heavy, All Sadness, Grinning into Flow. The Delines,
Colfax.

5. The
History of Apple Pie, Feel Something.

4. Sharon
Van Ettan, Are we there.

3. Die
Nerven, Fun.

2. She
Keeps Bees, Eight Houses.

1. The Black Angels, Clear lake Forest.

Koncerter – top 5 – 2014

5. Bombay
Bicycle Club, Amager Bio.

4. Ty
Segall & J.C. Satan, Pumpehuset.

3. Future
of the Left, Roskilde Festival.

2. Die
Nerven, Roskilde Festival.

1. She Keeps Bees, Huset.

Desuden var koncerten I Hamborg med slow-heavy ret sjov. Jeg husker ikke Dream Syndicate på Loppen d. 3. maj, så et uudsletteligt indtryk har den ikke gjort… J. Mascis, nævner vi ikke (don’t mention the war)…

Patrulje-øjeblikke – top 5 – 2014

5. ???

4. ???

3. Light Friday (30. januar 2014)

2. Julefrokost 2014 (

1. Professor
Konkurrence 2014 – Den Sorte Fyrste/Alabama kåret som Professor

Well – uofficielle aktiviteter – så var Hamborg-turen rigtig
rigtig fed. Roskilde Festival var OK – mest for samværets skyld.

kh. Professor Fyrsten

Regnearket er – ikke redskabet/aktiviteten,
men – det der forhåbentlig kan få sat skub i lidt Patrulje-aktivitet. Så
fornægtelsen af at Professor 2016 er skudt i gang – og at det kræver et
regnskab, er blot manglende seriøsitet og/eller dårlig hukommelse…

Som kommentar til Rockens Johnny’s mail:

Vil blot tilføje et par mulige:

Drop Kick Murpys. 5. februar, KulturBolaget,
Malmø

Lower, 20. februar, Bremen Teater (natbar).

Steve Wynn, 7.
marts, Ideal Bar.

She Keeps Bees, maj måned, København

Marilyn Manson, 8. juni, Store Vega.

Som kommentar til Snake’s mail:

Er i gang med top 5, men er jo en seriøsopgave, så…

Som kommentar til Lick’s mail:

Point udregnes ikke før senere – blot noteres
det, hvis arrangementet gennemføres, at du har forestået et point-givende
arrangement. Når tiden kommer til professor-konkurrencen vil point blive
fordelt efter en nøgle, som sikrer, at det i alt udgør 25% af den samlede
pointsum i Professor-konkurrencen.

kh.
Professor Fyrsten