Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

Så ska man t’et – et Wookiee digt

Patrulje snak Posted on 2016-05-27 15:16:24

Så ska man t’et
Man skal sgu’ digte, ordene de svigte…
Rimene de vil ej rime
Har man så nået, den sidste time

Bryggen vibrerer af manglende sommertimer
Trods overskyet fyldt med vimse piger

Min dealer byder på kold Wookiee
Hjælper det på digtet, jubii?!
Ikke just, snarere…… Trutti-frutti

Fyrstens digte set bedre dage
humør og andre slige sager
Fucking Wookiee ej nok, klage
Hvorhen, hvordan stærke sager

kh. Pr. Fyrsten



Klubb Död – Hemgraven, The Mannequins of Death, Commando M Pigg og masser af vinyl – Part I

Live anmeldelser Posted on 2016-05-17 18:53:33

Klubb Död –
Hemgraven, The Mannequins of Death, Commando M Pigg og masser af vinyl

·

Intro:
Klubb Död
:
Hvilket smukt og passende titel for en
punkoncert. Nå ja postpunk, hvis ret skal være ret. På det gamle
spillested Nalen, som vist må sammenlignes med Københavns Montmartre, også
gammelt jazzsted, med egen rimelig fancy restaurant, klub, bar og koncertsal.
Mark Lanagan skal spille der midt i maj. Klubb Död smiley – Fyrsten
var i Stockholm for at deltage i civile aktiviteter af arbejdsmæssig karakter,
men benyttede lejligheden til at scoute for Patruljen.

Onsdag:
Fyrsten ankom til Stockholm, ikke for at
medvirke til fejring af Gustav Adolfs 70årsdag, invitationen må være røget
forkert?! En eller anden Magrethe havde fået pladsen ved siden af Carl…
(Fyrsten ved godt at fjolset hedder Carl Gustav). Nå skidt hvem har alligevel
hørt om en 70års rock’n’roll-fest? And who cares at han får en 21-foldig
kanonade?!

Fredag:
Filosofisk tanke: Hvorfor er punk chicks mega coole,
mens drengene mest ligner de tyske “nihilister” fra The Dude
filmen?!?

Onsdag:
Det er første gang Fyrsten er i Stockholm. Har
hjemmefra checket adresser på et par vinyl-forretninger og koncerter. Ville
gerne have været på Debaser, men de havde hippi-ti-hop på programmet. Efter
flyvetur og en meget dyr togtur fra lufthavnen blev det taxa det sidste stykke.
Tunnelbane virkede det uoverskueligt, at skulle sætte sig ind i. Hotellet Anno
1647 i Södermalm var fint nok, kun let skodagtigt, men opturen blev tilsvarende
stor da Fyrsten efter 5minuttes opdagelse i kvarteret fandt den første
vinyl-pusher. GO TO HELL Stone (Hellstone Music) – handler primært med
musikinstrumenter, men også merchandise, memorabilia og så vel 2-3.000
antikvariske plader. Så det var ren terapi, Fyrsten tog sig god tid og
gennemgik alle pladekasserne og der var lidt guf, men ikke noget der rigtig
fristede, for guffet var for dyrt.

Problem: Folk og pladebutikker ved desværre generelt alt for
godt hvad de skal tage for guf…

Men som nævnt udviste Fyrsten terapeutiske
mængder tålmodighed ->

Citat:
“…and thereeeee, thereeeee on the
other side of the piece of paper, underlined, in capital letters read the
following words – ‘kid have you rehabilitated
yourself?’”

Arlo Guthrie, Alice’s Restaurant 1967.

<- der, midt i mellem det dyre guf, fandt
Fyrsten en noget slidt, bashed up, udgave af Arthur Lee’s band Love’s Four
Call, som Fyrsten hurtigt identificerede som 1. udgaven fra Electra, 1969. Den
stod til 60,- s.kr. så på trods af, at bagsiden af coveret ikke var der, så var
det et scoop. Fyrsten fandt ikke yderligere som det var værd at investere i
(pengepungen var endnu ikke tøet så meget op, men det var også mindre end en
time siden ankomsten i Stockholm). Arthur Lee (født Taylor) og Love er bedst
kendt for 1967 albumment Forever Changes’, som er et fedt fedt
hippie/psykedelisk mesterværk. Dertil er Arthur Lee, som bekendt kendt for den
12års straf han fik i 1996 for ”uansvarlig affyring af skydevåben” (og ikke for
mord, som rygtet ind i mellem siger), et par domme i firserne for stoffer og
”assult”, betød, med Californiens ”three strickes and you out-lovgivning”, en
lang tur i skyggen for afro-amerikanske Arthur Lee… Efter 5½år løslades Lee ved
en føderal appel ret, som bl.a. fandt, at anklageren i den oprindelig retssag
var skyldig i ”misconduct”.
Lee får gendannet en version af Love, dog uden et par af de oprindelige
medlemmer, som er døde mens Lee sad i fængsel. I 2006 dør Arthur Lee af
leukemi.

Citat:
”Jeg vil inte bli levande begravd”,

Cortex / Mannequins of
Death. Liveoptræden Nalen, Klubb Död, 29/4/2016.

Fredag:
Fyrsten er såååå klar på punkkoncert, sms’er småkåd både hjemmefronten og
Patruljen, stor i slaget, arbejdsmøder vel overstået, og i det mindste har
hotellets senge ikke forhindret Fyrstens skønhedssøvn, så beslutningen bliver
at aftensmaden skal indtages på Nalens fancy restaurant, sæson-menuen lyder for
lækker, og selvom menuer er lidt dyr, så synes man, at man har fortjent det
->

Citat: Everybody’s gotta’ live,
everybody’s gotta’ have a good time, everybody’s gonna die…

Everybody’s gotta live, Love, Found, The lost 71’ sessions.

<- friske grillede asparges, gås(gös) og mandelpandekager har
fyrsten på forhånd læst sig frem til, tænker ikke nærmere over hvorfor gås er en
del af sæsonens menu, måske trækker gåsen tilbage til Sverige om foråret?!?

Torsdag:
Afgang til Uppsala formiddag, lige i god tid nok til at checke, de ligeledes
hjemmefra spottede vinylbutikker i Uppsala. Det var også spottet, at butikkerne
først skulle åbne kl. 12.00 (det er åbenbart ret normalt, de fleste af de
vinylbutikker der besøgtes også i Stockholm, havde tilsvarende åbningstid). Vel
– Open Minds Records var lukket – og da arbejdsmødet startede kl. 12.00 i
Fredens Hus på Uppsala Slott, så nåede man ikke indenfor… da arbejdsmødet
fortsatte ud over lukketiden kl. 18.30… så øv. … Open Mind så ellers lovende ud
udefra.

Fredag:
At ’gös’ ikke er ’gås’ er nu en del af Fyrstens viden, og at unge svenske
tjenere ikke forstår særlig meget dansk/svensk ligeledes, men fisken smagte
såmænd meget godt, men når man har sat næsen op efter gås og får gös, såååå…
føler man sig næsten lidt punkagtig, livet er hårdt, brutalt og uretfærdigt. Nå
– faktisk var følelsen lidt omvendt, at varme op til punkkoncert på fancy
restaurant, med aldrende engelske ægtepar ved bordet ved siden af, unge
østrigske turister med alt for pænt hår, og lidt for smarte unge svenske
tjenere som tiltalte alle gæsterne med ”you
guys
”, er ikke Fyrstens kop the. Så har man indset det…

To be continued…



Rock-liv nominering, Professor-konkurrencen

Professor 2016 Posted on 2016-04-09 13:28:09

Professor-konkurrencen – Rock liv

Hermed nomineres Rockens Johnny i kategorien “Rock-liv”.

Motivation:
Rockens Johnnys har gennem sin rolle som medarrangør i Rockudstillingen/event Vinyl 31×31 udvist at der er et liv (læs rock-liv) efter de 50. Rockens Johnny er dermed den første der modtager denne fornemme nominering siden indstiftelsen af Rock-Liv i 2014.

Patruljens medlemmer bedst snarest, dog senest lørdag d. 16. april, AFGIVE DERES STEMME FOR ELLER I MOD AT ROCKENS johnny TILLDELES POINT I rrpk2016 FOR DENNE NOMINERING. sTEMMEAFGIVNING PÅ EMAIL TIL PROFESSOR FYRSTEN.

Kh. Professor Fyrsten



European Son

Patrulje snak Posted on 2016-02-25 20:57:36

Man ved at dagen har været lidt hård, når man trænger til at kople af og sætter European Son på på max. volumen.

Her en lidt blid og stille udgave, men fra det herrens år 1966, Fyrstens fødselsår.

kh.

Fyrsten



Så op-randt dagen – Cult

I postkassen Posted on 2016-02-12 17:07:06

Cult har udgivet et nyt album, Hidden City. Professor Fyrsten havde forudbestilt og investeret i en ltd. ed. 2xLP hvid vinyl udgave (Blood Archive Edition).

Og
Dertil en smart T-shirt, så de unge tror at man reklamerer for en læskedrik

Sidste hilsen går til Patruljen, en stor spansk kunster Lido Rico, hvis værk her minder mig udpræget om visse medlemmer, dagen efter (og ind i mellem under Patrulje-arrangementer).

kh.
Professor Fysten



Et wookiee-digt uden Wookiee?!

Patrulje snak Posted on 2016-02-12 16:55:06

Hermed dagens (fredagens iskolde wookiee-digt, uden wookiee).



Det enste’ der mangler på Bryggen, i solskin, brillen på næseryggen.


Er piger som blir vendt på maven, når skindet foran er revnet.


Er drenge der store vil være, og puster sig op og sig blærer.


Er temperaturer med grader, som tøer og gør, at Fyrstn’n bliver.


Solskinnet det vil ha’ mere, Acemanden på Cuba for blæret, men hva så med os farisæer?

kh.

Professor Fyrsten



Kirkemusik to go

Vinyl Antikvarisk Brugt & Nyt Posted on 2016-02-06 17:06:07

Så op-randt dagen for Vesterbros nye hipster-sted Absalon Kirke’s vinylmarked.

Fyrsten repræsenterede, naturligt nok som patruljens eneste sande hipster, Patruljen ved arrangementet. Her ses en anden hipster med en lille bunke fund bla. Judas Priest. I samme bod fandt Fyrsten sit bedste fund, hvilket ses længere nede.

Absalon Kirke var fyldt til randen – der var viiillddttt meget vinyl og der var viiillddttt mange mennesker, så man stod i kø for at komme frem til rækkerne af mælkekasser, papkasser etc. Et gæt er måske 100-150 boder med mellem 500 og 5000 plader i hver. Set med den optik er det faktsik imponerende, at Fyrsten kun købte 7 LP’er og en enkelt single.

Singlen var MC Einers Arh dér, som Fyrsten stadig citerer og synger i ny og næ. Det var dagens næstdyreste køb til kr. 50,-, men også en plade i tip-top stand,


Dernæst var der en større bod, fra en nyåbnet butik på Amager, som ryddede ud og solgte én for 15, 5 for 60 og 10 for kr. 100,-. Det blev til lidt af hvert, det meste sat til salg igen på nettet for det fem-dobbelte.

– War of the Worlds, Jeff Wayne Soundtrack. 1978. 1st ed.
– Johnny Cash, Ballad of a Teenage Queen. 1989. comp.
– Simon & Garfunkel, Bridge over Troubeled Water, 1970. 1.ed.
– Blue Öyster Cult, On Your Feet Or On Your Knees, 1975.
– Lars HUG, Kysser Himlen farvel, 1987.

Dertil dagens køb en lille perle, 1. udg. af New York Dolls debutplade for kr. 90,-

Kh.
Professor Den Sorte Fyrste



Og endnu mere seriøst

Professor 2016 Posted on 2016-02-02 20:19:23

Så drenge

Fyrsten har fundet temaet for Professor 2016:

Vinylpladens – og andre tings – betydning for dig og mig

Sociolog og lektor Ian Woodward forsker i forbrugernes adfærd omkring og forkærlighed for bestemte produkter. Sammen med en anden udgav han sidste år en bog om vinylpladens indtog i en digital verden. Nu skriver han en bog mere om små uafhængige pladeproducenter

http://www.sdu.dk/Nyheder/NyViden/Alle_artikler/2016/Februar/VinylpladsensBetydningForDigOgMig

I’m loving you!!!

kh. Pr. Fyrsten forventer en mini-analyse af materialismen/anti-materialismen (ca. 1 mod 7 i Patruljen) – og andre kærlige indlæg her på din BEDSTE ROCKNROLL-PATRULJE-BLOG – snarest muligt



« PreviousNext »