Kære undersåtter, host host, Patrulje-medlemmer…

Det herrens år 2016 er året for flere store skelsættende begivenheder. Den
største er selvsagt Fyrstens 50års fødselsdag – men i næsten samme
festlige og storslåede kategori er Rock’n’roll-Patruljens Professor-konkurrence,
den 7. af slagsen.


Hermed – årsskiftet 2014-2015 – skal det være almengjort, at næstkommende
Professor-konkurrence – allerede fra dette årsskifte, hermed, skydes igang.

Alle tidligere år er Professoren kåret i løbet af én, om end én storslået,
weekend. Fokus har altovervejende været musiksmag, quiz og tekniske
discipliner, smukt godt og rock’n’roll’et.


Professor-Konkurrence # 7
vil dels føre patruljen ind i det 21århundredes teknologi, dels centrere på flere af de sande rock’n’roll-dyder… Dette ved at sætte fokus på live-musik og deltagelse samt afholdelse af Rock’n’roll-Patrulje-arrangementer. Såledesafsættes der, hermed, på forhånd 25% af de samlede points af næstkommende Professor-konkurrence, som fra Nytår 2014/2015 kl. 00.00 kan optjenes. Der optjenes points ved:

smiley —> Deltagelse i live-musik koncerter. 10% (af de 25%)
Krav:
1) Billetstump gemmes og kan fremvises i fbm. Professor-konkurrencen.
2) Der skrives en anmeldelse, som offentliggøres her på sitet af en vis længde og kvalitet.
3) Ovenstående godkendes af Professor Fyrsten, over-blogger m.s.t.d. m.m. (Jf. “Praksis” nedenfor.

smiley —> Arrangør af et Officielt Patrulje-arrangement. (10% af de 25%)
Krav:
1) At Patruljens medlemmer har været hørt om deltagelse i arrangementet min. 30 dage før afholdelse.
2) At et flertal af Patruljens medlemmer deltager.
3 Ved flere arrangører på samme arrangement deles point for arrangementet.
4) Der opfordres til selvstændigt initiativ til arrangementer.

smiley —> Rock-liv (5% af de 25%)
5% af den samlede pointsum afsættes til uddeling/fordeling til de af Patrulje-medlemmerne som gør sig fortjent til point fra puljen “Rock-liv”.
Krav:
1) At et andet medlem med skriftligt motivation nominerer et medlem til point.
2) At et flertal af Patruljen vedtager nomineringen (i tilfælde af stemmelighed er Professorens stemme afgørende).

smiley —> PRAKSIS/ADMINISTRATION:
Professor Fyrsten fører et dertil indrettet Excel-ark med points for ovenstående.

Godt Rockår og Ære være Patruljen

kh.
Professor Fyrsten