KB 18, Lørdag den 17. januar 2015

Efter at have givet den som rock DJ for professoren i mit nye musikhjørne på Ledagervej,

drog vi mod hovedstaden, hvor fyrstinden havde
stillet 30 årig portvin, øl, mad og musik i udsigt, inden den tredobbelte
koncert i KB18 med Skinny Violet, Pitch Black Spinney Machine og The Pool.

Alkoholen virkede, humøret var højt og selvom det var helt ukendte bands, havde jeg forventninger om god gedigen guitarrock – ”black
as night”. Da vi kom til KB18 var musikken gået i gang. Vi smed en halvtresser
hver og fik hængt overtøjet ved siden af de højest 10 andre jakker i
garderoben. Koncertlokalet var mere end halvtomt, så vi tog plads i forreste
række i behørig afstand fra scenen. De to bandmedlemmer i Skinny Violet, Amalie
Kruse (guitar) og Ulf Hove (trommer), havde kun 2 numre tilbage, og det gør det
ikke retfærdigt at bedømme deres efter min mening lidt indadvendt indsats.
Amalies hvinende guitar og Ulfs energiske klasken på skind var dog en helt fin
opstart og ærgerligt at vi ikke fik dem fra start. Med Stella i hånden tog vi
plads i sofaen og ventede på næste levende billede.

En tyskbygget trommemaskine, 4 forstærkere og to fyre fra
hhv. Berlin og København med hver deres guitar. Den ene almindelig af udseende
og den anden – forsangeren – med langt grydeklippet hår a la Prins Valliant og
et megagrimt sort firser-overskæg der var Freddie Mercury værdig. Tynde ben i
de sorte cowboybukser og lædderjakker med rødt for, fik mig til at overveje om
de havde en Puk Maxi eller en Yamaha-knallert stående på bagscenen – men nej.
Ace forstår ikke det nye retro rock-look. Men det gør heller ikke noget, for de
to gutter lod guitarerne tale. Gode lange guitarrifs bølgede afsted i melodiske
rundgange, så både fødder, ben og hoved svingede taktfast med til de gode
rytmer. Jeg anede på det tidspunkt ikke hvad bandet hed og det gjorde
fyrstinden heller ikke, så hun spurgte ud i rummet, og der var så få mennesker
og så lidt støj, at forsangeren hørte det og svarede: Pitch Black Spinney
Machine. Koncerten var ikke så lang,
højest 30 måske 40 minutter, men jeg var godt underholdt og øllet flød i stride
strømme, så det var nærmest himmelsk. ja, så godt at jeg efter koncerten var nødt til gå over og
rose de to fyre for deres gode guitarrock – en blanding af BRMC og Mew eller….?

Efter endnu en tur i sofaarrangementet med benene oppe på de paller som udgør bordene, gik The Pool på
scenen. En duo der spiller elektronisk, guitar-dark pop som der stod i
bandbeskrivelsen. Leadguitaristen var en velfriseret ung mand med pæn jakke,
velplaceret tørklæde og nypussede sko – enhver svigermors drøm. Makkeren var en
nusset nørd med krøllet skjorte der skruede ivrigt på synthesizer-knapperne og
en sjælden gang i mellem tog en bulet basguitar i sine arme. Der var ikke meget mørke
over musikken, men rigelig poplyd, og selvom frontmanden sikkert er dygtig til at spille
guitar, så var bandets musik for pæn, uden egentlig nerve og den havde stort set ingen interessante
kulminationer i de lidt for ensartede numre. Denne lidt triste oplevelse blev sat
i relief af, at bandet havde fået en pige (kæreste?) til at stå helt oppe ved
scenekanten for at forsøge, at få banket lidt gejst ind i publikum ved at bevæge sig til
musikken. Men hun evnede ikke engang at holde sig selv i gang. Fyrsten og
fyrstinden tog dog initiativ til at danse på bagbordsside og angreb
undertegnede der var stivnet op af en af de mange gulv- til-loft betonpiller,
hvilket løftede stemningen en hel del mod koncertens afslutning.

Samlet set var det en fin musikoplevelse lørdag aften i KB18,
selvom der desværre for alle var alt for få publikummer. I min bog havde de
valgt den forkerte rækkefølge for bandene, men tilsyneladende er The Pool på
vej med en CD, så de har måske fat i de unge. Unge der dog for de flestes
vedkommende stod i kø udenfor KB 18 for at komme ind til det efterfølgende DJ-arrangement. Mig ramte
The Pool ikke, men jeg nød som altid at være i musikkens, øllernes og det gode
selskabs vold. Tak for det til fyrsten og fyrstinden.

Ace

P.S. Dokumentationen til professorkonkurrencen blev selvfølgelig sikret.