Musik lørdag aften i Vega, så må de da starte sent… Så god
tid med at komme afsted fra Fyrstens hybel, selvom der – med Fyrstinden og
Fyrstindebørnene hjemme – ikke var planer om at komme alt for sent afsted.
Med Idealbar som mål kunne vi ligeså godt gå derned og få en øl en halv times
tid før. Jesper skulle lige smide cyklen, så Fyrsten og jeg gik ind. Til stor
overraskelse var Steve Wynn allerede gået i gang – godt nok kun lige i følge
billetmanden i døren – men alligevel. Klokken var ikke engang ni. Hvad sker der
for jer, tænkte jeg, så gamle er vi sgu’ heller ikke blevet selvom det er en
firser-guru vi skal høre. Men der tog jeg sgu fejl, for vi var nærmest de
yngste blandt publikum. Gråhårede mænd, tykke mænd, mænd der måtte sidde ned
under hele koncerten. Heldigvis var gode gamle Lick (som godt nok også lige er
blevet gammel) og Kamilla der også, så patrulje-selskabet med hangarounds var
helt i top. Steve var også kommet op i årene og han havde samtidig valgt at
klæde sig på i jakkesæt, der mest af alt lignede at fyr på anklagebænken til
sin egen retsag med mulighed for at ende på deathrow. Alt for pæn og
urock’n’roll’et i min bog, men pyt for han havde taget sin elektriske guitar
med.
Han var snaksagelig fra start og ping-pong-sludrede med publikum og fortalte
små historier om fallaffel-street (Istedgade) og Momos (eller hvad
sharwarmabaren hed), hvor han havde fået gratis mad. Meget hyggelig stemning!
Guitartonerne swingede og med hans Lou Reed tørre snakkende sangstemme satte
han et fint niveau – også selvom han var helt alene på scenen. Jeg tror han nød
det og det gjorde publikum også. Selv syntes jeg dog til tider der blev lidt
for meget rundgang og røvballe over han guitarspil, men heldigvis brød han
dette mønster af og til med Dream Syndicate-numre. Jeg kunne vel synge med på
2-3 numre, og jeg var generelt mægtig godt underholdt hele vejen igennem.
Øllerne fløj som sædvanligt ned i løgnhalsen og pludselig sagde Steve, at han
ikke ville spille mere. Det blev det dog ikke til, for han var i godt humør og
jeg tror han følte sig i god kontakt med publikum – også selvom en fyr bad ham
spillet et ekstra nummer som han allerede havde spillet. Så et par ekstranumre
blev det også til.
Efter koncerten stod Mr. Wynn klar til håndtryk (ikke kram som Jessica) og en
lille sludder med publikum. Lick fik sagt pænt tak for alt og rullede afsted
med damen, mens vi andre drak af (Fyrsten først) og Jesper og Ace efter en lang
snak som var det i gamle dage. Nu var vi pludselig de ældste på Idealbar og
pigerne unge, smukke og
villige………………………………………….. In my
Dreams(yndicate).
Ærgerligt for Snake, der ikke dukkede op selvom han havde billet, men familien
skal også passes. Respekt for det! Jeg ved du tager revanche en anden dag 🙂
Men godt, at vi andre passede Rock’n’roll’en. Respekt for det! Tak for en
dejlig lørdag aften – også til Steve Wynn. Glæder mig til næste gang…
P.S. I kan se dokumentationen i form af stemplet på min hånd fra
koncerten herunder.