En arbejdstur til Næstved gav mulighed for at checke det lokale antikvariat, hvis hjemmeside lovede godt for vinyludbud. “Ressourcen” var ved første øjekast skuffende, men efter få minutter da øjet havde vænnet sig til kælderlyset – i virkeligheden var der lyst og luftigt – så det var snarere da jeg havde opgivet 10kronerskasserne og gik længere ind i butikken, at de mange hyldemeter med kvalivare-vinyler dominerede og hensatte Fyrsten i nær ekstase. Glemt var næsten arbejdsmødets udsatte unge, hjemløse og misbrugere. Eneste misbrug var nu behovet for at holde den lige tilpas tunge, lige tilpas rigtige, lige tilpas lækre, lige mmmmm, aaaahh.

Jeg kan lige så godt springe ud i det. Turen til Næstved kom til at stå mig i en stiv tudse – for fire albums. Og jeg gik glad og noget nær lykkelig ud af butikken, for to af de plader jeg længe har ønsket mig mest kom med hjem.

Lidt for sjov købte jeg MC Ejnar’s “Den nye stil”, debutalbumet fra 1988 er tilbage i min samling. Mit oprindelige kassettebånd blev tyv-stjålet i starten af 90erne.

Ressourcen havde en klar overvægt af tungere rock, af den mere metalliske og hårdtslående slags, samt en helt del dansk syrerock samt en pæn bunke af sjældenheder, dasnk syre-, hippie- og … andet. Der var også en lille bitte bunke punk, men Dead Kennedy-pladerne var en anelse for dyre til min smag. Til gengæld så fald jeg over Jello Biafra with D.O.A. “Last Scream of the Missing Neighbors”, 1989 1. udgave i smuksmuk stand M+, M+. Kan ikke næste ikke vente med at høre den – men mine mine to nedenstående fund er før i rækken.

i den lille punkbunke stod der to eksemplarer af Sods “Minutes to go”, 1979, den ene som var godt slidt stod til kr. 300,- og den anden som var møj-pæn til 500,- Alligevel tog jeg den ud af bunken, bare sådan for at holde den lidt. Det var Medley-udgaven MdLP 6011.

Fuck hvor er den bare smuk – fuck hvor er der bare knald på. Det må vel uden tvivl være det bedste danske punk-album nogensinde, måske overgået, kun, af nedenstående.

Before, Fritz Fatal, aka Fritz Bonfils “A wish of life” – er nok det mest følelsesmæssigt udtryksfulde punk-album udgivet i Danmark(?!) Så stærke musikalske og personlige følelsesmæssige kræfter, at det er svært at forstå – også svært at forstå at Fritz ikke er brændt ud, død og brændt af. Godt gået Fritz. Nu vil jeg bare glæde mig over at høre dig og Before igen og igen.

A wish of life, stod til kr 600,-

Lidt handlen – og de to dyre som tilsammen stod til 1100,- kom ned på 800,- og så fik jeg de to andre til udbuds/kostprisen 150,- Vi rundede op til 1000,-, sjældent for mig med en knitrende tudse hævet over i det nærliggende supermarked.

Professor Fyrsten er glad – specielt fordi jeg i dag har været på Loppemarked på Sønder Boulevard og er kommet hjem med seks stærke vinyler under armen. Den historie følger.

Kh.

Professor Fyrsten