Klubb Död –
Hemgraven, The Mannequins of Death, Commando M Pigg og masser af vinyl
·
Intro:
Klubb Död
:
Hvilket smukt og passende titel for en
punkoncert. Nå ja postpunk, hvis ret skal være ret. På det gamle
spillested Nalen, som vist må sammenlignes med Københavns Montmartre, også
gammelt jazzsted, med egen rimelig fancy restaurant, klub, bar og koncertsal.
Mark Lanagan skal spille der midt i maj. Klubb Död 
– Fyrsten
var i Stockholm for at deltage i civile aktiviteter af arbejdsmæssig karakter,
men benyttede lejligheden til at scoute for Patruljen.
Onsdag:
Fyrsten ankom til Stockholm, ikke for at
medvirke til fejring af Gustav Adolfs 70årsdag, invitationen må være røget
forkert?! En eller anden Magrethe havde fået pladsen ved siden af Carl…
(Fyrsten ved godt at fjolset hedder Carl Gustav). Nå skidt hvem har alligevel
hørt om en 70års rock’n’roll-fest? And who cares at han får en 21-foldig
kanonade?!
Fredag:
Filosofisk tanke: Hvorfor er punk chicks mega coole,
mens drengene mest ligner de tyske “nihilister” fra The Dude
filmen?!?
Onsdag:
Det er første gang Fyrsten er i Stockholm. Har
hjemmefra checket adresser på et par vinyl-forretninger og koncerter. Ville
gerne have været på Debaser, men de havde hippi-ti-hop på programmet. Efter
flyvetur og en meget dyr togtur fra lufthavnen blev det taxa det sidste stykke.
Tunnelbane virkede det uoverskueligt, at skulle sætte sig ind i. Hotellet Anno
1647 i Södermalm var fint nok, kun let skodagtigt, men opturen blev tilsvarende
stor da Fyrsten efter 5minuttes opdagelse i kvarteret fandt den første
vinyl-pusher. GO TO HELL Stone (Hellstone Music) – handler primært med
musikinstrumenter, men også merchandise, memorabilia og så vel 2-3.000
antikvariske plader. Så det var ren terapi, Fyrsten tog sig god tid og
gennemgik alle pladekasserne og der var lidt guf, men ikke noget der rigtig
fristede, for guffet var for dyrt.
Problem: Folk og pladebutikker ved desværre generelt alt for
godt hvad de skal tage for guf…
Men som nævnt udviste Fyrsten terapeutiske
mængder tålmodighed ->
Citat:
“…and thereeeee, thereeeee on the
other side of the piece of paper, underlined, in capital letters read the
following words – ‘kid have you rehabilitated
yourself?’”
Arlo Guthrie, Alice’s Restaurant 1967.
<- der, midt i mellem det dyre guf, fandt
Fyrsten en noget slidt, bashed up, udgave af Arthur Lee’s band Love’s Four
Call, som Fyrsten hurtigt identificerede som 1. udgaven fra Electra, 1969. Den
stod til 60,- s.kr. så på trods af, at bagsiden af coveret ikke var der, så var
det et scoop. Fyrsten fandt ikke yderligere som det var værd at investere i
(pengepungen var endnu ikke tøet så meget op, men det var også mindre end en
time siden ankomsten i Stockholm). Arthur Lee (født Taylor) og Love er bedst
kendt for 1967 albumment Forever Changes’, som er et fedt fedt
hippie/psykedelisk mesterværk. Dertil er Arthur Lee, som bekendt kendt for den
12års straf han fik i 1996 for ”uansvarlig affyring af skydevåben” (og ikke for
mord, som rygtet ind i mellem siger), et par domme i firserne for stoffer og
”assult”, betød, med Californiens ”three strickes and you out-lovgivning”, en
lang tur i skyggen for afro-amerikanske Arthur Lee… Efter 5½år løslades Lee ved
en føderal appel ret, som bl.a. fandt, at anklageren i den oprindelig retssag
var skyldig i ”misconduct”.
Lee får gendannet en version af Love, dog uden et par af de oprindelige
medlemmer, som er døde mens Lee sad i fængsel. I 2006 dør Arthur Lee af
leukemi.
Citat:
”Jeg vil inte bli levande begravd”,
Cortex / Mannequins of
Death. Liveoptræden Nalen, Klubb Död, 29/4/2016.
Fredag:
Fyrsten er såååå klar på punkkoncert, sms’er småkåd både hjemmefronten og
Patruljen, stor i slaget, arbejdsmøder vel overstået, og i det mindste har
hotellets senge ikke forhindret Fyrstens skønhedssøvn, så beslutningen bliver
at aftensmaden skal indtages på Nalens fancy restaurant, sæson-menuen lyder for
lækker, og selvom menuer er lidt dyr, så synes man, at man har fortjent det
->
Citat: Everybody’s gotta’ live,
everybody’s gotta’ have a good time, everybody’s gonna die…
Everybody’s gotta live, Love, Found, The lost 71’ sessions.
<- friske grillede asparges, gås(gös) og mandelpandekager har
fyrsten på forhånd læst sig frem til, tænker ikke nærmere over hvorfor gås er en
del af sæsonens menu, måske trækker gåsen tilbage til Sverige om foråret?!?
Torsdag:
Afgang til Uppsala formiddag, lige i god tid nok til at checke, de ligeledes
hjemmefra spottede vinylbutikker i Uppsala. Det var også spottet, at butikkerne
først skulle åbne kl. 12.00 (det er åbenbart ret normalt, de fleste af de
vinylbutikker der besøgtes også i Stockholm, havde tilsvarende åbningstid). Vel
– Open Minds Records var lukket – og da arbejdsmødet startede kl. 12.00 i
Fredens Hus på Uppsala Slott, så nåede man ikke indenfor… da arbejdsmødet
fortsatte ud over lukketiden kl. 18.30… så øv. … Open Mind så ellers lovende ud
udefra.
Fredag:
At ’gös’ ikke er ’gås’ er nu en del af Fyrstens viden, og at unge svenske
tjenere ikke forstår særlig meget dansk/svensk ligeledes, men fisken smagte
såmænd meget godt, men når man har sat næsen op efter gås og får gös, såååå…
føler man sig næsten lidt punkagtig, livet er hårdt, brutalt og uretfærdigt. Nå
– faktisk var følelsen lidt omvendt, at varme op til punkkoncert på fancy
restaurant, med aldrende engelske ægtepar ved bordet ved siden af, unge
østrigske turister med alt for pænt hår, og lidt for smarte unge svenske
tjenere som tiltalte alle gæsterne med ”you
guys”, er ikke Fyrstens kop the. Så har man indset det…
To be continued…
