Et bad i vellyd

Wilco,
DR Koncertsal, 2. november 2016
smileysmileysmileysmileysmiley

DRs koncertsal har nok danmarks bedste akustik
som, når den kombineres med et ekstremt velspillende band som Wilco, giver
garanti for en fed oplevelse.

Lick, Snake og deres damer havde næsten et år i
forvejen købt billet til seancen. Inden koncerten blev der selvfølgelig
afleveret overtøj i garderoben og nydt kvalitetsøl i baren. Der blev vinket til
venner (Jo og Klaus) og familie (Kasper og Julie), mens opvarmningen, William
Tyler, traskede gennem det ene instrumental-nummer efter det andet. Guitaren
lød godt, men det blev sku lidt kedeligt og ensformigt i længden.

Snake var godt tilfreds da Mr. Tyler efter en halv
times tid holdt fyraften. Nu var det tid til Mr. Tweedy og band.

Der blev lagt ud med et par numre fra den nye
skive, Schmilco, som Snake har investeret i og er meget glad for. Numrene er
meget americana agtige. Spillet i low key og med nærmest halvnaive tekster om
opvækst og barndom. Bandet var veloplagt, og der blev fortalt historier om deres
første koncert udenfor USA, der foregik for præcis tyve år siden på Loppen,
hvor ca. 20 mennesker var mødt frem. Denne aften var rammerne noget anderledes.

Kort inde i koncerten kom det første højdepunkt i
form af nummeret “Im trying to break your heart”, hvor bandet foldede sig helt
ud. Super fedt. List senere var vi oppe at svæve igen til “misunderstod” fra
bandets andet album. Et super fedt nummer, der da også optræder på Snakes top
100 liste, der kan høres på Spotify.

I alt var vi gennem 26 numre, og to gange blev
bandet hevet ind til ekstranumre. Publikum fik efter lidt opfordringer fra
bandet lettet røven fra det bløde plyssæde, hvilket gav lidt mere liv i
kludene.

Samlet set var det en super aften i selskab med en
flok gamle venner, der var igennem stort set alle deres plader (inklusiv en af
dem de indspilede med Billy Bragg).

Eneste minus var, at koncerten sluttede ret sent
for de mange midaldrende funktionærer, der var mødt frem, så Snake var ret træt
og busted da han næste dag mødte op på Vestamager.

Men det var mere end det hele værd.

Tak til Jeff og Co.