Fyrsten har (måske) slået personlig rekord med 11 LP’er og 2 (bonus)cd’er i postkassen i dag.

Så konen, børnene, familie og venner kan allerede nu belaves sig på, hvad de får i julegave.

F.eks. er jeg næsten helt sikker på at Andrea (12år) vil blive heeeelllt viiiilllddddt glad for det nyeste udspil fra Ty Segall, som er punk/hardcore bandet Gøggs – fed skive, som i Fyrstens meneing er det bedste der endnu er kommet fra Mr. Ty.
Læs og lyt mere f.eks. her: http://www.spin.com/2016/06/goggs-debut-lp-premiere-stream/

“Jo skat – det ér din julegave – og det er viilldt godt, du skal bare vænne dig til det”.

Om min kære 95årige mormor vil sætte ligeså meget pris på genudgivelsen – og de finere nuancer af re-mastering af Fyrstens (måske) yndlingsplade Queens of The Stone Age – og værdsætte den er i en dobbelt LP-udgave i hvid heavy weight vinyl, med tre ekstra numre på?!?

“Jamen mormor, du har da stadig en pladespiller, og jo det er vistnok en tissemand bag de gennemsigtige dametrusser på coveret”…

Helt sikkert er det, at min mor vil blive helt tosset med Pavement genudgivelsen/compliation “The Secret History – Volumen Eins” – specielt når jeg fortæller hende at Pitchfork skrev, at det er en udgivelse for (vinyl) “purists” hvor 25 af de 30 numre ikke før er udkommet på vinyl. men at der ellers ikke er meget at komme efter siden deluxe CD-udgaven af “Slanted & Enchanted..” http://pitchfork.com/reviews/albums/20747-the-secret-history-vol-1/

“Nå har du ikke længere pladespiller mor, så tager jeg den med hjem


Eller slutteligt, så håber jeg, at min kæreste Fyrstinde vil værdsætte at Kurt Cobain engang var roadie for Melvins… selvom albummet Basses Loaded ikke er blevet særlig godt anmeldt…

“Jamen skat jeg troede godt du ku’ li’ Kurt Cobain, du ved ham fra Nirvana der begik selvmord, han var engang roadie for Melvins”…
Glædelig Jul

Professor Den Sorte Fyrste
P.S. De øvrige 7+ indkøb holdes hemmelige frem til Jul og/eller Professor-konkurrencen smiley