Oscar Danielson, Vega, 23-02-2020
Fyrstinden havde storsindet delt sin 50års-fødselsdagsgave fra Professoren med undertegnede. To billetter til Oscar Danielson, som jeg ikke kendte.
Fyrstinden og jeg satte os så en søndag aften, et par uger eller tre før koncerten for, at benytte en af de nymodens online musiktjenester for at gøres os bekendte med Oscar. Det varede ca. 10 minutter, så var vi seriøst ved at falde i søvn… meeeget stille og meget svensk og tydeligvis noget man skulle lytte opmærksomt til – og det passede ikke til en træt søndag aften med opvask og oprydning…
Lørdagen før koncerten prøvede vi så igen at “streame” (og nej det er ikke noget frækt, det er de dersens online musiktjenester) – og pludselig dukkede der nogen rart, varm og lidt genkendeligt op, eller ud, af “bluetooth-højtaleren” (red. en teknisk konstruktion som spiller musik ud af en højtaler, som er forbundet til “streamings-tjenesten” via en “blå tand” som udsender stråler, som omsættes til et digitalt signal (nuller og et-taller), som igen omsættes til svingninger ved hjælp af højtalerens magneter. Hvilket i sidste ende kommer til udtryk som lyd/musik).
Vi var altså svagt optimister, omend sædvanligt trætte, søndag aften, da Professor og ledsager kom til lidt stille opvarming med et glas hvidvin og en købepizza.
Og optimismen blev ikke alene belønnet, den blev overgået eksponentielt multiplusificeret (som Pippi måske ville have sagt). Ikke alene lukkede Oscar Danielson os ind i et dybtfølt personligt univers, fyldt med smukke rørende relevante fortællinger. Nogle sarkastiske, nogle filosofiske og nogle bare hverdagsagtige eller sjove.
Og når det indimellem og i længden blev lidt svært at koncentrere sig om det svenske, så varede det ikke længe før mr. Danielson omfavnede os med små historier, kommentarer og gimmics som medførte med smil, grin og deciderede latteranfald. For Danielson har en sjældent stor selvironi og turde behandle selv sine mest følsomme og rørende sange med distance og humor. Dertil en dejlig, næsten genert attitude når hans synes at vi, publikum, gav lidt for overdrevne bifald.
Jeg husker ikke, at der skulle have været et dårligt eller kedeligt nummer, og siden koncerten har jeg hørt så meget som muligt af hans musik. Største problem ved det er, at en række af hans sange rør mig så meget, at jeg er tæt på at begynde at græde… (og så er det ikk’ engang løvn!).
Ocsar, jeg køber dine nye vinyl og den opsamlingsvinyl du har udgivet… og falder jeg over dine cd’er på loppis – så vil jeg overveje at bryde mit princip og ikke kun købe vinyl.
kh
WASP The Crusader
