Dear friends

Håber I alle er kommet godt igennem julen.I 2001 udgav Tom Waits albummet “Used songs”, og trods et år med tid til at høre nye udgivelser, så beskriver titlen meget godt den musik jeg har hørt i år. Et år med tid til fordybelse af tidlige udgivelser med The Smiths og The Cure fra begyndelsen af 80’erne, Rolling Stones fra 60’erne og Bruce Springsteen fra 70’erne. Alligevel er det lykkes at finde en Top 5 af årets udgivelser, hvor der både indgår et dansk album og live album. Ser frem til at høre jeres Top 5, og til at stå med en fadøl i hånden til koncerter sammen med jer.


5. Baby in Vain: See Through

Siden Baby in Vain I 2013 udgav Corny #1 The Thrill, som også var mandelgave I en signeret udgave til Rock’n’roll patruljens julefrokost, har de fundet deres helt egen lyd. See Through er et imponerende album, både lyrisk og lydmæssigt.

4. Idles: Ultra Mono

Debutalbummet Brutalism og efterfølgeren Joy As an Act of Resistance, var helt fantastiske album og jeg var derfor spændt på om Ultra Mono kunne leve op til de to foregående udgivelser. Det kan det ikke, men er stadig godt nok til at komme i top 5. Som Rasmus Steffensen skrev i Information: Bristol-bandet Idles, der netop har udsendt deres tredje album, har skærende guitarer, den rastløse rytmesektion og den snotnæsede vokal, og så er de endda punk nok til at udbasunere, at de da overhovedet ikke er punk. I stedet taler de om, at det nye album Ultra Mono er inspireret af hiphop. Fred være med det, de lyder stadig umiskendeligt som et guitarband med punk i blodet.

3. Nick Cave: Idiot Prayer

Selv om de oprindelige udgaver nok er bedst, er den enkle form god, og så er det befriende at høre numre hvor Mick Harvey og Blixa Bargeld var med og modspil til Nick Cave. Måske er denne udgivelse første skridt videre fra samarbejdet med Warren Ellis, man har lov at håbe.

2. Thåström: Kl. 2 På Natten, Öppet Fönster…

Kl. 2 på natten er et live album der er optaget over tre aftener på Centralmassivet touren. 2020 var et år stort set uden koncerter, så tag en øl, luk øjnene og nyd albummet.

1. Kevin Morby: Sundowner

Kevin Morby har omgivet sig med super dygtige musikere, og med fødderne placeret dybt i den amerikanske musiktradition, har Kevin Morby udgivet årets bedste album.

Alt godt

Johnny