Rock'n'roll-Patrulje-Blog

Siden Professor-konkurrencen, som den Sorte Fyrste vandt – hvilket ikke kan nævnes for ofte, har der været lidt stilstand i postkassen. Men lidt er der da kommet

Raw Power, Iggy Pop 1973, Legacy 2CD, edition af 6

Og for et par dages siden:

Chiswick Singles-And Another Thing, The Damed, Vinyl, 2LP.


Vær hilset
Professor – Fyrsten
D.S.F.

Den Sorte Fyrste, undskyld Professor Fyrsten har naturligvis sørget for, at efteråret i det første af hans regeringsår har et tæt-pakket promi-vare musikprogram:

7. November 2014:
Ty Segeal, Pumpehuset.
Fyrsten har billet…

18. nov. 2014:
Sharon Van Etten Vega: http://vega.dk/arrangementer/sharon-van-etten-14570.html
Må lige se om det går…

2. December 2014:
She Keeps Bees, Huset: http://www.huset-kbh.dk/#event-6997
Et must… Fyrsten køber billet

16. december 2014:
J. Macsis – Lille vega: http://vega.dk/arrangementer/j-mascis-15090.html
Fyrsten har billet

Kære undersåtter, ahem, ahem, jeg mener Patruljemedlemmer

Tak for Jeres fire dage lange hyldest … ahem, ahem,,, jeg mener konkurrence… Det vil jeg hermed gengælde med et lille digt, som jeg kalder Fyrsten

Nye tider dages
Smerten fra årevise pinsler
Af langskæggede anti-rock poeter
Sig snart fortegner i Fyrstens æra

Sandhed, smerte, død
Sig hastigt nærmer
Rockmusik med nerve
Skal i Patruljen herske

Mjød i overflod
Stofferne vil flyde
Kød så rødt som råt
Kvinder sig faldbyde
Til alle såtter
Nu igen tilflyde

Når den værste megalomani har lagt sig (om et par år) sammen med tømmermændene, som stadig har et fast tag i Professor Fyrsten, så melder der sig sikkert en masse yderligere praktiske ting… (jf. nedenfor).

MUSIK CD’er

Jeg har tilsyneladende fået 4 af 7 cd’er med hjem fra musik-konkurrencen. Nr. 2, nr. 4, nr. 5 og en med ukendt nummer (tror at det er Snakes, der spiller som nr. 2 Butthole Surfers). CD’er skal Fyrsten i hænde asap., Hvem har cd’er?

Husk at sende mig Jeres numre på en mail eller i et word dokument.

RADIO-CD’er
Jeg mangler alle undtagen Lick’s ene som er sendt på mail…

QUIZ:
Har fået Rockens Johnnys quizzspørgsmål, vil også gerne have resten til arkiv og/eller cd-inlay.

LIVE:
7. November – Ty Segeal, Pumpehuset.

18. nov. – Sharon Van Etten Vega: http://vega.dk/arrangementer/sharon-van-etten-14570.html

2. December – She Keeps Bees, Huset: http://www.huset-kbh.dk/#event-6997

16. decvember – J. Macsis – Lille vega: http://vega.dk/arrangementer/j-mascis-15090.html

bloggin.rocknroll-patruljen.dk

Som en lille bonus, så vil Fyrsten igen påbegynde den populære og længe efterspurgte blog:
bloggin.rocknroll-patruljen.dk

Professor Fyrsten

Den Sorte Fyrste

http://rocknroll-patruljen.dk

Roskilde 2014 – ikke en uforglemmelig en af slagsen…

Men – der var gode elementer – og et par fede nye bands.

Mine højdepunkter var umiddelbart:

Future of the left af 6.

Die Nerven, mine nye tyske Darlings, spiller røven ud af die läderhosen, og er søde som kostskoledrenge(piger?)

Og det var da også hyggeligt med Stones… og sådan…

Well – praktik –
I må og skal forbyde camping-stole på pladsen – det er farligt og stjæler plads ad h-til… Stolene ligger sammenkrøllet – det er kun et spørgsmål om tid før noget bliver viklet ind i dem . Hvis det sker med manne mennesker omkring….

Den nye scene Avalon – er håbløs, alt for stor og tiltrækker langt flere mennesker end den kan bære…

Ellers – vi ses selvfølge i 2015…

Er Den Sorte Fyrste blevet necrofil?..

Nej snarere har Professor 2014, samt nye sociale medier betydet, at ikke alene er Fyrstens budget presset til det yderste, postkassen fylder over med papkasser – og Den Sorte Fyrste har udviklet klare discofile tendenser (og mindre necrofile)…

Således er der i dag havnet følgende 1. udgivelser i postkassen, købt brugt via Instagram:

Jimi Hendrix Experience, The ‎– Axis: Bold As Love

Label: Reprise Records ‎– RS 6281
Format: Vinyl, LP, Album, Repress, Gatefold
Country: US
Released:1968
Genre:Rock
Style: Blues Rock, Psychedelic Rock

Black Sabbath ‎– Black Sabbath

Label: Warner Bros. Records ‎– WS 1871
Format: Vinyl, LP, Album, Stereo
Country: US
Released:1970
Genre:Rock
Style:Heavy Metal, Hard Rock, Doom Metal, Classic Rock

Grateful Dead* ‎– Wake Of The Flood & Frank Zappa

Label: Grateful Dead Records ‎– GD-01
Format: Vinyl, LP, Album
Country: US
Released: 15 Oct 1973
Genre: Rock
Style: Country Rock, Folk Rock, Psychedelic Rock

Frank Zappa ‎– Frank Zappa Meets The Mothers Of Prevention
Label: Barking Pumpkin Records ‎– ST 74203
Format: Vinyl, LP, Album
Country: US
Released: 1985
Genre: Electronic, Rock
Style: Novelty, Avantgarde, Parody

Gud! – Hvor får i alle sammen lammetæsk i Professor-konkurrencen.

kh.
Den Sorte Fyrste

Torsdagen kom og man havde næsten allerede rystet arbejdslivet af skuldrene og de første bedøvende tømmermændstendenser var på banen.

Ace og jeg havde sat os for at høre Frank Fairfield, en vestkyst amerikaner, som grangiveligt lyder som om han aldrig har sat fødderne uden for Appalacherne, Tennessee. Old School country/bluegrass med en original lyd, som minder mig om optagelser fra 30erne.
Koncerten var henlagt til Gloria, kl. 17.45, hvilket i princippet var en god ting, så bortset fra ærgelsen over at skulle ud af det smukke vejr og de 10 minutters kø, så var vi friske. Ace og jeg var i øvrigt ledsaget af Liz, som frygtløst kastede sig ud i et nyt musikalsk område.
Desværre var lydniveauet, lige som albummet, ekstremt afdæmpet. Det betød, at enhver dæmpet samtale overdøvende Frank F., uagtet om det var guitar, banjo eller sang, så det fyldte Gloria fik ikke nogen stor oplevelse, ærgeligt, ærgeligt, ærgeligt. Ingen bebrejdelser til Frank F. mens de lydansvarlige på Gloria forhåbentlig får meget røde ører… … … Jeg kan ikke uddele smileys til Frank F. for koncerten:
– men hans album: “Out on the open west” får /6.
– Gloria får /6 for, lyd etc.

Min hukommelse svigter p.t. i fht. hvad jeg/vi hørte derefter. Jeg havde på forhånd udseet mig: The Lumineers, kl. 19, Odeon, inden torsdagens helt store navn: Savages kl. 20.00 på Pavilion. Jeg må vende tilbage hvis jeg mod forventning kommer i tanke om koncerten. Men denne weekends overnatning og shoppetur i Malmö bød faktisk på en Lumineers oplevelse. I Åhlens varehus spillede de søndag eftermiddag Lumineers-hittet, fra Ace’s Roskilde 2013 CD: ‘Ho Hey’, et ganske ok sing-along nummer, men heller ikke mere…

Savages, Pavilion 20.00
På forhånd havde jeg anskaffet mig både album ‘Silence yourself’ på cd og live LP(eller maxi) ‘I am here’ – begge dele top-klasse udgivelser.
Koncerten levede faktisk fuldt ud op til udgivelserne. I modsætning til de debutterende danske bands som spillede om onsdagen, så formåede Savages at levere en koncert hvor både det musikalske udtryk og scenefremtræden var stærk, tilstedeværende og røv-cool!!! Forsanger Jehnny Beth er et energibundt af indelukkede følelser: smerte, vrede, vilje og en masse andre fede følelser. Deres album kommer sten sikekrt til at ligge stabilt på diverse af mine afspillere.
Koncerten får:

Snart bliver det fredag,,,,
Alabama/ Den Sorte Fyrste

“Surt! Det er allerede overstået“, “Øv, det gik alt for hurtigt!“, “Det var lige fredag og så pludselig søndag, hvordan skete det?!“

Ja, Roskilde Festival var næsten alt for hurtigt overstået, men før vi kommer til det, så vil jeg starte med roserne: De senere år har ut. været en del af koret af kritikkere der på forhånd var stærkt kritisk mod programmet. Det har jeg ikke i år, tvært imod vil jeg sige, at jeg ikke husker hvornår jeg senest, om nogensiden, på forhånd var så glad for programmet: Såvel de store navne, som de små nye perler var simpelthen så rigtige for en Rigtig Roskilde Festival – men meget små skønhedsfejl. Dvs., at jeg glædede mig i månedsvis på forhånd, hvilket selvsagt rummer faren for skuffelser, MEN den kom IKKE .

Onsdag

Min Festival startede onsdag på Pavilion Jr. Her var Lower, The Woken Trees og Baby in Vain på forhånd mine uimodståelige favoritter.

Lower, ungt dansk postpunk/hardcore, anmeldt her på siden tidligere i fbm. deres rolle som opvarmning til Iceage i KB18 (januar 2012). Vistnok lige hjemvendt fra en USA turne også i førnævnte rolle. Der var klart styrke, hårdhed og nerve i musikken, og ind imellem også i forsangerens fremtræden, men op på siden af mine to tidligere koncerter med Lower kom de altså ikke. Dels savnede intensitet i musikken, hvilket måske også skyldes, at Lower tilsyneladende ikke havde deres vandte hjemme-publikum med, så virkelig kan sætte gang i festen; pogo, stagediving etc. Dels var bandet, inkl. forsanger for stillestående, eller nærmeste kølige hvilket er i modstrid med deres musik…
Lower får ½ smileys (af 6 mulige)- og jeg skal nok købe Jeres album!

The Woken Trees havde jeg virkeligt set frem til. Deres albumdebut NNON slog fødderne væk under mig med dens helt selvstændige lyd, med gode mindelser om Joy Division og andre bands i den boldgade.Dystert, men ikke selvhøjtideligt Goth-agtigt udtryk, med den fede tørre guitarlyd, markant forsangerstemme som rammer et stærkt helhedsindtryk ind. Meeen, for jo selvfølgelig er det et men; koncerten var altså ikke på højde med albummet. Det var en usikkerhed, syntes det, over at stå foran Roskildes publikum, og en usikkerhed i præsentationen/udførslen af numrene, hvilket altså resulterede i et samlet udtryk, mindre stærkt end albummet. Det skal The Woken Trees nu ikke lade sig slå ud af. I er stadig vildt fede og jeg ærger mig næsten stadig over at jeg ikke havde slæbt min limited edition version vinyl af NNON med ud så jeg kunne have fået den signeret, men hvem ved, måske næste gang, for jeg vil vildt gerne se Jer på en mindre scene!

The Woken Trees får (af 6 mulige smileys).

Herefter gik Aceman, Mette og ut. en tur i den friske luft, fik en Dixie-burger 5/6 – ud på camping arealet hvor vi ellers ej længere kommer så ofte, nød at se på basketball-spillerne, som vi “helt sikkert godt kunne slå, imorgen…”, havnede ved skateboard banen, hvor rigtig rigtig mange søde unge mennesker stod og lyttede til hippiti-hop musik. Jeg erkender med skam at jeg ikke kender scenens navn, ejheller artistens. Men oplevelsen var i top, den blev ikke dårligere af, at en ungersvend gladeligt lod os ryge efter på jointen og derefter også gav os dåsebajere, tak min ven. Folk var på og sang med (hvis man kan synge med på hip-hop?) ½ for oplevelsen, musikken og hyggen.

Baby in vain var jeg også blevet gjort bekendt med på forhånd, tak Snake! God forberedelse betaler sig altid, og en weekend i Sverige med fadølsanlæg og syv af Danmarks(verdens) bedste musikhoveder og Rock’n’roll’ere med temaet Roskilde festival 2013 stiller en stærkt. Men med blot en single fra Baby in vain siger jo ikke specielt meget… så spændingen var stor – kunne de virkelig leve op til det niveau (meget høje niveau) i koncertsammenhæng?!? Vel Baby in vain leverede en kraftpræstation af en koncert. Fuld af liv, tempo, nerve, guitarspil udover det sædvanlige, velkomponerede
(sikke et grimt ord fra en punk og harcore elsker)
og velafleverede numre. Jeg bliver nødt til at sige det: Man fatter ikke at de kun er 17-19år – de burde ikke kunne spille så godt – og det er tilsyneladende ligegyldig hvilken genre (eller sub-genre). Men her ligger nok også pigernes svaghed – der bliver, når man bevæger sig udover deres første udgivelse, for meget slingren mellem (sub-)genrerne. Et øjeblik er det hardcore, næste sang Led Zeppelin, så White Stripes, Nirvana – og dermed lidt for lidt af Baby in vain selv.

//www.youtube.com/embed/X_xP7UPoL1E

Baby in vain får ½ af 6 smilyes, trods min lille anke. Vi ses!!

Den Sorte Fyrste / Alabama
vender snart tilbage med indtryk fra torsdag til søndag

Blot fordi her nok engang har været stille alt for længe, så betyder det jo ikke at klappen på postkassen har stået helt stille. Nedenstående smileys med forbehold for hurtig gennemlytning – altså ikke egentlige anmeldelser.

F.eks. varmer Fyrsten op til Mudhoney og har investeret i et par skiver:

The Lucky Ones, 2008 ½

My Brother the Cow, 1995

Nick Cave & The Bad Seeds, Push The Sky Away, 2013

Meget stille skive, men OK.

Allo Darling, Europe, 2012

Bonusskiven (når købt gennem Rough Trade) med covernumre er mere end tre smileys værd.

The History of Apple Pie, Out of view, 2013

Kan nok ikke holde dette lille mesterværk hemmeligt ind til Professorkonkurrencen alligevel.

Ice Age, You’re Nothing, 2013 (+?)

Black Rebel Motorcycle Club, Specter at The Feast …(+??)

Møj afdæmpet, minder lidt om Coldplay, lidt om Beatles og hidser mig umiddelbart ikke meget op. På den anden side har jeg ikke hørt den helt igennem endnu, havnede i postkassen i går.

Kh

Den Sorte Fyrste