Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

I promised you Hanni – you’ll get Hanni!

Live anmeldelser Posted on 2012-03-01 18:18:38

Hanni El Khatib, Live, Loppen 28. februar 2012

Pris, var det 70kr?, tilskuere ca. 100-200 (jeg talte ikke).

Loppen tirsdag aften d. 28. februar, frafaldet er stort,
noget nær totalt blandt Patruljens tynde-øl-medlemmer, det ene afbud strømmer
ind med mere eller mindre tynde-øl-undskyldninger. Den Sorte Fyrste har efterhånden
indstillet sig på, at det nok bliver nok en solo-tur, da Rockens Johnny melder
sig på banen, endog med en gæsteoptræden.

Så efter en flaske champagne og et par øl hos Rocker
Johnny
og hans Hang-around Sommelier-Michael, går turen til
Loppen. Forventningerne er ikke bare højde, de er … sky-høje! Og hvad sker der så – Dr. Licky melder sin ankomst og når at dukke op inden Hanni El er på banen – godt gået!!!

Reborn Maggots (DK) varmede op, og det var lige før jeg
blev nervøs for at jeg var gået forkert. Reborn… spiller også en slags gammeldavs
rock’n’roll. Indimellem er det positive elementer i deres musik, f.eks. a la
The Cramps… eller noget, men det bliver ved de momentvise opture, som hurtigt
synker hen i ligegyldighed. Ikke dermed sagt at Reborn Maggots er dårlige musikere
– de virker faktisk ret skarpe, specielt forsanger og guitarist Kim Gissel har såvel
attitude og teknik, og vækkede os næsten da han i de sidste par numre spillede
mens han tumlede rundt på scenen – det var sgu’ ok. Desværre er materialet i
mit univers uinteressant, selv når der bliver spillet allermest upoleret og råt
er det mainstream, indimellem direkte plat. Visse numre er bare overdrevet
klicheagtige (som fra et forstads-band, hvor livet mest handler om det næste faldskærmsTV
og derfor er holdningsløst, handler om kusse og bli’ uinteressant, så fik jeg også luftet mine fordomme).
Men lad mig afslutte Maggots med den positive note at I godt kan spille rock,
så måske vil det hjælpe at få nogle ægte følelser på banen… http://www.myspace.com/therebornmaggots

smileysmiley Til reborn Maggots

Hanni El Khatib (US). Mine høje forventninger kunne
blive skuffet af to ting: 1) hvis der gik for meget 50’er rock’n’roll i den
2)Hvis Hanni i virkeligheden ikke kunne spille guitar. Intet kunne være
fjernere fra virkeligheden. Hanni El Khatib leverede hvad det p.t. er min
næstbedste live-oplevelse i år. Det på trods af et små-tamt publikum, hvor de
mest entusiastiske var det i en sådan grad og på en misforstået måde, at de fik
pisset Mr. Khatib af og i øvrigt irriteret os andre med deres konstante
fotografering helt op i ansigtet og oppe på scenen. ØV. Loppen – det kunne i
godt lige have stoppet… De kære ungersvende stoppede dog med det samme da
aftenens hovedperson bad dem om det.

Musikken der blev leveret af Hanni El Khatib blev
akkompagneret af blot en trommeslager. Og det var så tight, så der ikke kunne klemmes et flækket mussekussehår ind
imellem dem. Generelt var alle numre spillet med et ekstra twist og ekstra
nerve, så sammenholdt med ’Maggots, som
vist havde tre guitarister lød det som om Hanni havde mindst det dobbelte. Den
lyd og attitude som der er på albummets ’Fuck it, you win’ var der gennem hele
koncerten. Så uanset om Hanni lyder som – ’The Black Keys’ som på ’Build, Destroy,
Rebuild’, ’White Stribes’/’The Kills’ på ’Fuck it, you win’, det 50’er-agtige ’Dead
Wrong’, ’Loved one’ a la 50’er proto-punkeren Bo Didley, covernummret ’Heartbreak
hotel’, ’Garbage city’ der minder en smule om ’Violent Femmes’, ’You Rascal you’
igen White Stripes/Kills eller Tom Waits som jeg også genfinder his og her – så
blev det altså leveret så direkte, overbevisende og med en vitalitet som alle
rock’n’roll-patruljens medlemmer tilsammen kun oplever i deres vildeste våde
Rock’n’roll-Professor drømme…

Hanni El Khatib taget med min antikvariske mobil.

smileysmileysmiley smileysmiley af smileysmileysmiley smileysmileysmileysmileys til Hanni EL Khatib.

Ja – snakken med roadien er referet på mail fra Lick, men rygtet spredtes at vi måske får et gensyn på årets Roskilde – det ville være mere velkommet end 5 x Springsteen. Og Rocker Johnny fik en cd og en mulepose og jeg fik nok et eksemplar af Will the Guns Come Out og en t-shirt. Desuden seriøse slag i billard mod den lokale elite på det nærliggende værtshus og endelig hæftige tømmer-drenge i går…

Den Sorte Fyrste

P.S. Loppen – op Jer lige med øludvalget, hvad er der blevet
af Urquell og San Francisco øllen… etc.?



Gun Club – Death Party (Deluxe)

I postkassen Posted on 2012-02-29 15:40:46

Wov for en fed oplevelse på Loppen i aftes, Hanni El Khatib er for sej!!! Tilbage til det senere i dag.

I postkassen havnede i dag 2 cd’er Sharon Van Etten’s Tram, igen… og en gammel kending: Gun Club’s Death Party. Oprindeligt en EP fra 1983 med fem skæringer. Denne cd-udgave med en bonus live-cd fra Rote Farbrik Zürich, marts 1983. Det kalder jeg kræs for kendere!!! Cooking Vinyl 2009, id.:cookcd506.

https://youtube.com/watch?v=OqyqoYgtYoI



Sharon Van Etten – Tram

I postkassen Posted on 2012-02-27 13:11:32

Yeah, så kom den og jeg er vist kommet til at bestille den to gange.

Sharon Van Etten. En Cocktail det er værd at undersøge nærmere tænkte jeg da jeg så at She Keeps Bees anbefalede dem (eller sådan husker jeg det i hvert fald).

‘Tramp’ er tredje album fra duoen “3éme album de rock intimiste” fortæller den påklistrede etiket mig. Den oplyser mig desuden om gæstemusikere fra bl.a Beirut, The National og The Walkmen.

Musikken sammenlignes med bl.a. Kills, Patti Smith, PJ Harvey og White Stripes. Sidstnævnte forstår jeg ikke, men jeg er p.t. jo også kun flygtigt bekendt med dette tredje album. Så der er en fortid at hente op på. Men Patti Smith, PJ Harvey og tildels The Kills kan jeg umiddelbart også genfinde i materialet. Og så ligner hun et billede af min mor fra 60’erne, smuk(t)!

Musisk udtryk: Et album man kan nyde alene – eller med en man holder af og få brownie-points…

Sharon Van Etten, Tramp udgivelse 06/02/2012 idg.id.: jag201.

Alabama / Den Sorte Fyrste



Root Damage – Various Artist

I postkassen Posted on 2012-02-25 20:31:08

Lidt er som bekendt også godt, og dagens høst var nok en enkelt dog dobbelt cd. Igen bestil via Volvo firmaet, sendt fra tyskland og leveret lige til døren…

Root Damage, udg. id. SFTRI 713, udg, maj 2003, er numre fra 90′ og 00’er, som går tilbage til rødderne, rockens/bluesens rødder.

Årsagen til købet var igen Jeffrey Lee Pierce, som optræder to gange på albummet. Dels med Gun Club på nummret ‘Preaching the Blues’ og solo med ‘Goodbye Johnny’, begge indspilninger hentet fra opsamlingen med Gun Club ‘Early warning’.

Men Root Damage ser og lyder virkelig fedt – der er vist en lille guldgruppe, som mens jeg skriver lige fik mig til at bestille nok en lille bunke.

Nå ja – en mere privat/civil note er, at jeg er blevet bedt om at komme ind og snakke kontrakt med én af de to organisationer som jeg ‘jobsamtalede’ med i sidste uge, men den anden organisation “bare” se mig til 2. samtale… Er der noget med “good things come in bundels” eller sådan noget?

Peace & Love

Alabama/Den Sorte Fyrste



Dryp, dryp, dryp – Step Right Up – The Songs of TOM WAITS

I postkassen Posted on 2012-02-23 17:41:26

Nok et lille dryp i postkassen,

Fald lige over en henvisning til en nummer med Jeffrey Lee Pierce, på Spotify af alle steder… Man ender jo med og blive digitaliseret.. Men vel egentlig ikke når man så køber den som hardcopy. Det gjorde jeg fluks på sitet med Volvo-navnet, som jeg ellers har lagt på is i noget tid.

Men Step Right Up – The Songs of TOM WAITS, 1995/96 Manifesto Rec., dukkede op i dag.

Mindre fedt er det, at jewel case er i småstykker – og ikke i “Perfekt tilstand” som lovet, men ok, indtil nu spiller den da ok.

Musikken – der er spændende bands på, f.eks.: Tindersticks, The Wedding Present, Violent Femmes, J.L.P., Tim Buckley(Jeff B’s. far), meeeen første halvdel er skuffende. Overhørte fuldstændig at det var Wedding Present der spillede ‘Red Shoes by the Drugstore’, genhører den nu, den ér ok, med en noget mere ungdommelig Nick Cave stemme end man er vandt til. Og hverken Tindersticks eller Violent Femmes gør noget specielt interessant ved Tom Waits…

Skippede frem til Jeffrey Lee – wov – er det virkelig sagelig Mr. Pierce? Det er den fedeste rap-version af ‘Pasties and a G-String’. Er der mere end én J.L.P.? Stemmen kunne være ham på et ordentligt trip ( ), men… døde han ikke før ’95, jeg kan ikke engang huske det, må lige checke. Nej ’96. Det nummer er klart de fulde 50 kroner værd og møj’ mere!!!

Magnapop’s ‘Christmas Card from a Hooker in Minneapolis’ er også interessant.

Over & Out

Den Sorte Fyrste



Poststrejken aflyst – og 2 x tidlig Weekend

I postkassen Posted on 2012-02-21 17:11:27

Endelig endelig endelig, poststrejken er aflyst og der er hul igennem til UK.

Ind ad døren kom 2 x Weekend – og lad mig lige få smidt cd’en, Red, på. Udg. id. SLR157cd, Slumberland Records 2011. I realiteten er det ved en EP med 1, 2, 3, 4, 5 numre…

Sådan ser den ud, bortset fra at min er sort, af en eller anden grund.

Den lyder sgu’ også godt, hvorfor har jeg ikke fået købt ‘Sports’?!?

Ind ad døren kom også 7″ vinyl singel af Weekend, fra Sports, Slumberland Record, Id. SLR141.

kh.

Den Sorte Fyrste

P.S. Måske kan musikken give mig en smule ro i forhold til gårsdagens stillingssamtale som jeg ikke har hørt noget fra endnu. Og fra nok en samtale som jeg skal til på torsdag… (Ja – selv Den Sorte Fyrste har potentielt et ‘day job’)…



Aced it!

Professor 2012 Posted on 2012-02-20 15:14:34

Bare så i ved det boyz,

Jeg gjorde med stillingssamtalen som jeg gør med Professor-konkurrencen – Aced it!

smiley

De fire øvrige kandidater skal være gjort superhelte-materiale for at overgå mig – no shit! (I Patrulje-sammenhæng seks øvrige kandidater, hvoraf kun Snakeman, mig bekendt, tidligere har optrådt i Superhelte kostume).

Kh.

Den Sorte Fyrste



Roskilde Festival 2011 – Lidt rester fra sommeren

Roskilde Festival Posted on 2012-02-19 11:47:13

Jeg kom ellers i gang d. 5. juli 2011 med et indlæg om Roskilde 2011. Det blev til en indledning og en enkelt koncertanmeldelse. Dernæst gik i stå d. 6. juli og kom ej videre… øv. Her får i resterne fra sommeren 2011 – om jeg følger op… uvist.

Roskilde Fesival 2011

Det ville være alt for nemt at slutte sig til koret af negative kritikkere, at fortsætte stilen, som undertegnede også var inde på forud for årets festival og bruge ord som profilløs, ligegyldigt, mainstream osv. osv. Så det vil jeg gemme og glemme indtil videre … og finde et andet sted at slå ned. Og lad os da starte med praktikken… Jeg vil virkelig gerne klage over, at Roskilde ikke tager hensyn til os gamle, som stadig først påbegynder festivallen om torsdagen. Vi er jo ligesom vandt til, at hverdagens stres og jag skal rystes af os inden vi finder roen og stemningen til rigtigt at nyde det hele. Muligheden for dette spolerede Roskilde allerede om torsdagen, hvor fraværet af billet- og armbåndskø, gjorde, at man knap kunne nå at drikke en øl endsige opnå den mindste smule akklimatisering før man var blevet lukket ind. Man kunne argumentere for, at dette er direkte uansvarligt af arrangørerne – hvem ved hvilken sindsstemninger man dermed tillader at få ind på pladsen. Jeg foreslår, at Roskilde tager denne problematik alvorligt og opretter en karantænezone, hvor arbejdsramte og andre medborgere tilsvarende berørt af virkeligheden lukkes ind i tilpas langsomt tempo til et par timers kø, småsnak og et par enkelte genstande – for dermed at opnå det højere, eller måske snarere lavere?, bevidsthedsniveau som er passende for Roskilde Festival. Tilsvarende kunne Roskilde overveje, nu da man faktisk har afskaffet køer ved toiletter, mad- og ølboder, om man skulle oprette et kø-område, hvor mulighed for fysisk nærkontakt med enormt berusede og lugtende tyskere eller svenskere i læderbukser og cowboyveste (alt efter smag) igen er til stede?! Og dog, de pågældende tyskere og svenskere hører også fortiden til. Så nærkontakt nu om stunder ville betyde, at man gnubbede sig (helt og aldeles ufrivilligt) op ad tjekkede, moderigtigt klædt og tatoverede smækre unge mennesker… [Hvilket jeg faktisk oplevede et par gange – og her i den grå og kolde februar 2012 kan varme mig ved tanken om, læs resten på de gå sider… red. 19/2/2012].

Torsdag

Ankom, fik armbånd på, det smådryppede og vi vente snuden hjem til basecamp-ledagervej, testede et par øl – og pludselig var klokken mange, så det første band vi så var Tame Impala. Som nævnt ovenfor var i hvert fald undertegnede ikke akklimatiseret endnu torsdag, så mine anmeldelser må tages med en gran salt.

Tame Impala

Havde anskaffet Tame Impalas seneste album Innerspeaker, efter Lick havde afprøvet den på resten af os på ”An evening with the Professor”-arrangement. Det nummer Lars spillede lød da vist meget godt. Men albummet skuffede mig: lidt for meget groove og lidt for lidt indhold. Så måske var det derfor at jeg valgte at starte og blive udenfor Odeon teltet og derfor at jeg aldrig blev fanget ind af musikken – eller også var det bare almindelig manglende akklimatisering?!? Sidste mulighed er selvfølgelig, at akklimatiseringen – i form af Rockens Johnnys veltilberedte mojitos som kunne vælte selv den mest hærdede cubaner på røven – var blevet lige voldsom nok, hvilket resten af aftenen kunne tyde på. … Men konkluderende så var den tamme impala simpelthen lidt for tam.

[Love & Desparation

Alabama / Den Sorte Fyrste feb. 2012,

Og hvem står i øvrigt bag nummret Love & Desperation? Nok en bajser på højkant, svar her på bloggin’]



« PreviousNext »