Loppen 23/11/16
Havde misset release-party på Bob Hunds nyeste album
”Dödliga klassiker” på Warpigs i Kødbyen i september (her gik man og troede, at
man følger med i hvad der kommer af musik, og så misser man en af sine største
favoritter… Værre, at man så heller ikke når at opdage, at der så er koncert
med samme på favoritmusikstedet, Loppen… Reddet af klokken af den lige så
hurtigt udsolgte ekstrakoncert d. 23. november, som man lige akkurat har held
til at sikre sig to billetter til (;o).
Heldigt var det også, at forkølelsen som havde lagt stort set hele
familien ned, undtaget Fyrstinden, lige nåede at lette, så koncertdagen blev en
arbejdsdag og koncertaften */ **
Har egentlig lyst til at skrive en lidt om ”Dödliga
klassiker”, som Fyrsten i øvrigt havde ønsket sig og fik af Fyrstinde i 50års
fødselsdagsgave, men tænker at jeg prøver at skrive lidt ind undervejs. Man har
jo ofte oplevet, at koncerter som altovervejende er en præsentation af nye
albums ikke bliver de bedste. Sådan en koncert var det for det første ikke, for
det andet, så er albummet et glimrende et af slagsen, selv i sammenligning med
Bob Hunds tidlige ”klassiske” albums. Koncerten bestod af en rigtig god
blanding af nye og gamle numre kombineret med et veloplagt band med en meget
veloplagt forsanger (Thomas Öberg), som syntes i storform.
Vi havde besluttet, at vi ikke behøvede at høre opvarmningsband
(solist), og at vi trængte til at tage den med ro. Dørene åbnede kl. 20.30, så
efter lidt snak frem og tilbage aftale enedes fyrsteparret om at ankomst kl.
21.30 var sikkert nok. Så vi nåede favoritindiskrestaurent og ankom lige da
bandet gik på (men det var altså opvarmings-elektronisk der gik på ca. 21.30),
så vi fik en time til at gå med at kigge på den medbragte live-tatoo-artist,
som fik lavet rigtig rigtig mange: 
– og Fyrsten drak én enkelt øl.
Vi placeredes os i tilpas god tid til venstre for scenen, længest
væk fra indgangen. Loppen er træng når der er udsolgt, men det virkede som om
mange havde tænkt sammen placerings-tanker som os, men det gik – vi havde begge
fin udsigt til scenen. I hvert fald indtil meget høje, meget unge mennesker
synes de skulle klemme sig lige en meter længere frem, lige ind foran os… hvad
gør man… ikke noget selvfølgelig, sådan er det jo bare, i hvert fald indtil
koncerten er i gang, men skide-irriterende alligevel.
Bob Hund startede med ’Underklassens clown’ fra det nye
album. Thomas Öberg var iklædt den sædvanlige maske – og der var fuld fart på
fra starten og publikum var fuldkommen på. Men ikke mærkeligt for Thomas Öberg
stod jo, som det er på Loppen, helt oppe i ansigtet på publikum og med hans
intensitet og konstante samspil med publikum, så skulle man være en död
stockholmere, eller värre, for ikke at leve sig fuldkommen ind i Bob Hunds
univers – lige fra første strofe. Ungersvenden som ikke havde lært at tage
hensyn… som klemte sig ind efterfølgende og nær havde giver Fyrstinde en albue
i ansigtet… han røg heldigvis helt ind foran scenen (Gud fri mig at tænke på
hvordan man selv har opført sig i årenes løb til koncerter, håber det har været
lidt mere hensynsfuldt…)
Jeg kan ikke huske sætliste (ikke rækkefølgen), men kan
huske mange af numrene, og setlist.fm *** har listen fra Studenterhuset i
Aalborg fra to dage efter Loppen – og den ligner meget godt hvad jeg husker så
næste nummer var ’Ska du hänge med’ fra 2001’s ’Stenålderen kan Börja’ –
uptempo, positivt rocknummer, Fyrsten tolker at det handler om samvær og lad os
gå ud og ha’ det sjovt sammen. Nummeret blev vistnok efterfulgt af den nye
plades ’Hollywood’ som er en kærlighedssang – man skal meget svært igennem – og
i Hollywood ender det hele så godt. Så langt lyder
det måske lidt banalt, men som kendere af Bob Hund vil vide – så er det alt
andet end banalt når B.H. tager emner under behandling. Der er seriøs dybde og
overvejelser bag – om end nok pakket ind i masser af humor, humør og intens
musikalitet af meget varieret type (og ja type bestemme Bob Hund det vil jeg
undlade at forsøge – tror måske nok det er et af bandets største særkender – de
vil ikke (og kan dårligt) sættes i bås. Professoren, som jo elsker at
analysere, havde tænkt på om labelen ekspressionisme (ekspressionistisk rock)
kunne bruges, men det synes jeg faktisk er en halvskidt betegnelse (onde tunger
ville nok synes, at Fyrsten leg med brug af billedkunst-kategorier er en
halvskidt idé generelt). Der er alt for mange lag i Bob Hund til ekspressionisme,
så måske er vi ovre i noget i retning af ’mixed arts’… hvor der tapetseres,
males, klattes med ler, bruges udklip osv. osv. – og det billede der kommer ud
af det emmer af:
Skævhed, demokrati, nærvær, relevans, deltagelse, inklusion, medlevelse, gensidighed, aktivitet, liv, (med)menneskelighed,
tolerance, stillingtagen
Vi fik også spillet ’Revolution’, som er mere direkte
politisk end andre sange (om ikke en opfordring til revolution, så en undren
over hvorfor den deterministisk forventede revolution lader vente på sig…). Fantastisk
personlige ’Tralala lilla molntuss, kom hit ska du få en puss’, hvor forholdet
til omverden (fra et barns synspunkt) er at alle andre ved at tingene vil ske ”alle utan jeg vet hur det skal gå”… …
…
Loppen sydede og der blev danset og hoppet igennem (pogo a la
carte). Öberg inddragede publikum både på traditionel vis som kor, men også som
mikrofonholdere og som medhjælp til afklædning og … hvad ved jeg. Fyrstens bentøj var udfordret trods de gode
bjergløbesko osv. Men for faen’ hvor var det fedt. Öberg var ’in our faces’ i
bogstavelig forstand på en forstærker, frem og tilbage på den lille scene,
allestedsnærværende med øjenkontakt til mig, dig og hin.
Bob Hund var gået på 22.30 – og allerede efter 3-5 numre begyndte
Öberg at tale om at koncerten var slut. Men der var gået en time og ti minutter
før bandet gik backstage, efter at have nået rigtig flot rundt i (noget nær) alle
albums. Men det kunne publikum ovehovedet ikke acceptere, så der blev klappet,
hujet og stampet igennem, så bandet snart igen stod på scenen. Thomas Öberg gik
straks igen i kødet på publikum – og satte skarpt på plads at ”det er vi(os/dem/bandet,
red.) som bestämmer”, velvidende, at Bob Hund da var/er fuldstændig demokratisk
solgt til publikums stanglakrids (et fuldstændig uforståeligt billede) – altså at
nok bestemmer Bob Hund hvornår der skal stoppes, men det gør publikum også både
i positiv og negativ forstand. Öberg brugte det til at minde os om, og opfordre
os til deltagelse i samfundsanliggender. Og det er specielt stærkt når det
kommer fra – og til – de mere skæve eksistenser som Bob Hund og deres fans som
jeg stadig mener, står for Skævhed, demokrati, nærvær, relevans,
deltagelse, inklusion, medlevelse, gensidighed, aktivitet, liv, (med)menneskelighed,
tolerance, stillingtagen – elementer som i alt for lille udstrækning er
tilstede i vores samfunds besluttede fora…
Da Bob Hund havde spillet tre skønne ekstranumre, som alle
fortjener hver deres anmeldelse, ’Jeg er
inte arg’, Din Piñata og ’Ett fall och en lösning’. Sidstnævnte – drømmer jeg
om – både er en kommentar til Rolling Stones ’Satisfaction’ (uttlösning) – og bandets
måde at lege med ord og billeder på i en samfundskommentar med opfordring til
at finde nogle løsninger (men det kan sagtens bare være, at det er i mit lille kønne
fyrstehoved).
https://youtube.com/watch?v=PDRYBlKm-BA%3Ffeature%3Dplayer_embedded
Fyrsten var rimelig træt i benene og Fyrstinde ligeledes –
og vi troede faktisk det var slut med de tre ekstranumre, så vi gik i tøj-kø,
men nej. Publikum fik fremkaldt Bob Hund igen og det blev i hvert fald til tre
numre yderligere: Brooklyn salsa (fra den nye), ’Tinnitus i hjärtat’ (2001) og ’Jeg
rear ut min själ’ fra 1998 mesterværket af et album af samme navn, sidstnævnte
hørte vi mens vi satte os op på jernhestene kl. 00.10 – det er sgu da OK for en onsdag aften 
Bob Hund får 
af seks mulige smileys. For at komme op på
den sjette, så skulle musikken have været leveret med lidt mere skarphed.
Kærlig hilsen
Rock’n’roll Professor Den Sorte Fyrste
Nu med 10 pointgivende anmeldelser i Professor 2016(17). 
* Fuck de hverdagskoncerter, på trods af at Fyrsten kun drak
én øl under koncerten (amager/sværger), så er man sgu træt dagen efter…
** Og Fyrsten klarede lige en arbejdsdag torsdag og måtte så
overgive sig til forkølelsen og ondt i halsen (og kan, endnu, glæde sig over,
at opkastningsdelen af ungernes sygdom, som ligeledes er genopstået, ikke har
ramt Fyrsten)…
*** http://www.setlist.fm/setlist/bob-hund/2016/studenterhuset-aalborg-denmark-23fba807.html
