Lick havde ellers prøvet meget på rockfronten. Men han havde
aldrig før været i Bremen. Hverken til teater, striptease, stand-up eller
koncert.

Men en gang skulle være den første – så sidste onsdag
luskede Lick og damen og spindoktor Kasper ind ad dørene til Simon Spies gamle
hotel Mercur bygning, ind under en kæmpe fotostat af den afdøde levemand og
rejsekonge og et par etager ned i kælderdybet til den smadderlækre bar og de
velourpolstrede sæder i Bremen.

Aaaahhh. Relaxing time…. 2 x opvarmning (prøv at tjekke
Pheobe Bridgers ud – hun er lækker og synger godt. Hun kommer vi til at høre
mere til…) og så var det tid til aftenens hovednavn.

Da Lick til RNRP-julefesten fortalte Dr. Rock at han skulle
til koncert med Conor Oberst kvitterede den tidligere RNR-professor aka TORRNP
med at hans syntes Oberst var et ”Asshole”. Således opstemt og med
forventningerne skruet i vejret kunne Conor Oberst gå på scenen. Og lad det
være sagt med det samme. Han var IKKE noget røvhul. Han var både sej, cool,
dygtig og meget åbenhjertig – og frem for alt: ægte!

Den tidligere frontfigur for musikkollektivet Bright Eyes, Conor
Oberst optrådte halvakustisk og var meget personlig den onsdag aften i januar
foran noget så sjældent for Lick som et siddende publikum i den hyggelige sal i
Bremen.

Den første halvdel af den udsolgte, intime koncert havde den
Nebraska-fødte singer-songwriter viet til stort set at spille hans seneste
skrabede, minimalistiske grublerier af et album ”Ruminations” i sin helhed.

Conor Oberst gjorde et stærk indtryk med sin vibrerende,
nærmest skælvende vokal og forsøgte ikke på at dække over den usikkerhed,
smerte og ensomhed der er sammenvævet i albummets tekstunivers.

Ofte sang Oberst som om han svedte nattens rystelser ud.

Oberst gjorde på forunderlig vis det tematiske sæt til et langt
udvidet tonedigt bestående af sparsomme bøhmiske rapsodier.(!!)

Lick havde naturligvis på forhånd sat sig ind i Conor Oberst biografi og
forstod straks at de følelsesmæssige udgydelser stammer fra en række
begivenheder, der har rystet Oberst’ karriere.

I slutningen af ​​2013, anklagede en kvindelig fan ham for
voldtægt i et indlæg på nettet.

Påstanden blev efterprøvet ved retten og resulterede i at
anklageren måtte udstede en undskyldning. Men skaden var sket for Oberst’
omdømme.

Kort tid efter anklagen om voldtægt røg den dengang 36 årige
Conor på sygehuset med en cyste i hjernen og forhøjet blodtryk, hvilket fik ham
til at aflyse den planlagte tur med Desaparecidos – et af hans mange
sideprojekter.

Det var i det hele taget ikke nemt at være Conor Oberst i
den periode….. og hændelserne gjorde at Conor flyttede fra Manhattan til sin hjemby
Omaha for første gang i næsten 15 år.

Det udløste den mest ærlige, rå musik, han havde skabt siden
begyndelsen af ​​2000’erne med Bright Eyes, hvilket pt. er kulmineret med
udgivelsen ”Ruminations” der er indspillet live på bare 48 timer!

Koncerten igennem roterede Oberst mellem klaver, akustisk
guitar og mundharmonika og kun ledsaget på scenen af en bass-spiller på noget
så sjældent som Fenders misfoster af en 6-strenget bassguitar fra midt-60’erne.

Koncerten varede mere end 2 timer – og man fornemmede hele
koncerten igennem at Oberst har et stort og trofast, fanatisk publikum i DK.
Der var rigtig god stemning i Bremen.

Koncertens højdepunkter var: “Gossamer Thin” – et episk
tonedigt hvor hovedpersonen Waltzing søger tilflugt i en række flossede
omstændigheder af utroskab og kaos. Også nummeret “Counting Sheep”,
der formulerer en sonisk rammefortælling om børns opfattelse af død og
sindssyge. Den sørgmodige ballade “Double Life” der skildrer håbet om
en bedre tilværelse på trods af en dyb kløft og brudte løfter.
På den blues’ede “You All Loved Him Once,” konfronterer Oberst skuffelsen
samtidig med at han langer ud efter samfundets vægelsindede adfærd.

Kæft mand! Lick har lyttet til “Ruminations” mange efter den
koncert. Det er en stille skive, men en fed skive – giv den en chance!

Og så blev Lick ekstra begejsret da Oberst krydrede sin egne
numre med coverversioner af The Replacements ”Here Comes a Regular” og Gillian
Welchs ”Everythng is Free”.

Tak for en god aften. Lick er stensikker gæst næste gang Conor
Oberst er i byen.

/Lick