Kære rock’n’rollers
Her har I min 2018-liste, som jeg rundsendte 4. januar (bedre sent end aldrig på bloggen…):
1. Lucy Dacus – historian. Fed koncert i Stengade med Asser og Kathrine. Særligt nummeret timefighter rykker for vildt… Min klart mest hørte skive i 2018…
2. Coutney Barnett – tell me how you really feel. Fed koncert i Vega. Rålyttede til denne plade i sommerferien, mens jeg malede ødegården… I stærk konkurrence med ovennævnte om at være spillet mest i 2018…
3. Whispering Sons – Image. Måske lidt en outsider. Men spændende nyt band med en fed 1980’er-lyd. Jeg ved det lyder lidt som en moderne kopi af joy division og at pladen måske ikke helt holder topkvaliteten hele vejen igennem. Men et par af numrene rykker sgu for vildt. Prøv at lytte til nummeret “alone”, så er I forhåbentlig solgt til stanglakrids….
4. Idles – Joy as an act of resistance. Fed koncert med Anton på Loppen. Fed plade, men mere koncertegnet musik egentlig… Fantastisk dynamik på scenen…
5. Passenger – Runaway. Fed skive som har roteret næsten konstant i Ibsgaarden, mest fordi Alberte er en stor fan. På kanten af pop, men det svinger, så man bliver helt afhængig…
Til gengæld har PostNord mistet mit Sharon Van Ettan bundle… Det efter jeg havde betalt straf-told. Fuck dem… Jeg har meldt dem til politiet, Amager-Halshug!!! 