Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

2017 i billeder

Patrulje snak Posted on 2018-01-15 10:43:32


Johnny’s top 5 – 2017

Anmeldelser vinyl Posted on 2018-01-15 10:15:25

5. Idles – Brutalism
Listens engelske islæt, som ellers var markant fraværende i 2017. Brexit gælder åbenbart også den engelske musikscene. Åbnede Pavilion i år, med en af festivalens bedste og mest intense koncerter. Hør ’Mother’

4. Courtney Barnett & Kurt Vile – Lotta Sea Lice
Dette album gør ingen fortræd, men de gør det godt. Sæt det på og kør til sommerhuset eller ødegården. Hør ’Over Everything’ (Lyder godt i Mr. Snake’s gamle rock’n’roll mobile)

3. Brand New – Science Fiction
Fra Long Island New York. Spring de første numre over og hør “Waste”. Men Brand New har udgivet et helstøbt album som fortjener at blive hørt i sin helhed.

2. Kevin Morby – City Music
Koncerten på Roskilde Festivalen skilte sig lydmæssigt markant ud fra de øvrige koncerter og i Lille Vega viste Kevin Morby og de øvrige musikere, at det ikke var en tilfældighed, og at de kan deres håndværk. Hør ‘1234’

1. Thåström – Centralmassivet
Som Onkel Stewart ville have sagt ‘Sikken en overraskelse, den skal ned til de andre’. Thåström på Johnnys liste er ingen overraskelse. Onkel Thåström har igen produceret et solidt album, medbringende et band som med rette omtales som den skandinaviske udgave af ‘The Bad Seeds’. Det kan ikke gå galt. Hør ‘Körkarlen’



LICK top 5 2017

I postkassen Posted on 2018-01-15 10:06:48

Licks Top 5 Album 2017

1.
Kevin Morby – City Music – Årets helt store oplevelse. Både i
form af dette overrumplende gode album og de to fantastiske koncerter – på
Roskilde og i Lille Vega. Der er håb for fremtidens RNR når der findes
kunstnere som Morby. Selvsikker, nysgerrig, styr på bagkataloget og masser
karisma. Jeg bliver aldrig træt af den plade.

2.
The War on Drugs – A Deeper
Understanding –
A
Deeper Understanding er rockmusik fra et band, der ikke forsøger sig med nye
retninger og overeksperimenterende kompositioner. Den lettilgængelige
guitarrock, camoufleret i psykedeliske overgange og drømmende lydflader fra det
forrige album Lost In A Dream er stadig intakt. Det er The War On Drugs’ unikke
styrke, som Adam Granduciel læner sig opad. Alligevel er det tydeligt på A
Deeper Understanding, hvordan der er blevet opbygget en dybere forståelse for
de udpenslende lydflader og ulmende guitarstøj. Der fornemmes flere detaljer,
og det atmosfæriske lydbillede dominerer musikkens rytmik. Megafed koncert i
TAP1 i selskab med Onkel Snake. Lur mig om ikke Adam G. og drengene står på
Orange 2018.

3.
Big Thief – Capacity – Big Thief udkom sidste år med albummet
’Masterpiece’, og det er pudsigt nok et ord, der også passer på dette års
album, der bærer titlen ’Capacity.’

Tekstuniverset er som en roadtrip, der
fører os ud i forskellige scener fra det amerikanske landskab.

Forsanger Adrianne Lenkel
personificerer sine sange. Hun puster liv ind i dem, så de ikke føles som form.

Bandet er solen og støvet på
landevejen, de er de organiske kulisser omkring fortællingen.

Det er det, musik skal, når det er
bedst – give liv til fiktionerne, så de går rundt sammen med os og udvider
vores forståelse af livets skønhed og skærmydsler. Lyt til ”Mythological
Beauty” ligesom vi gjorde det rundt om lejrbålet på Foxys farm.

4.
Slowdive – Slowdive – Elguitarerne er sansebomber,
trommerne er kærlig disciplin, bassen en altruistisk pulsar, der får hårene til
at stritte på Dr. Licks tynde arme. Den støjende og verdensbyggende
shoegaze-rock har fået sig et smukt comeback med veteranerne i Slowdive. 22 år
efter debuten. Gav en af årets bedste koncerter på Roskilde 17.

5.
Mount
Eerie – A Crow Looked at Me –
Hjerteskærende! Intet mindre. Phil Elverums afdæmpede
og nærmest tyste album er et mesterværk. Alt handler om tabet af hans elskede
kone til en kræftsygdom. Det er stærke sager. Er I klar til at blive overvældet
af de stærkeste følelser? Så hør dette album og bliv blæst væk af den intense
og ærlige sorg. Et fantastisk eksempel på, hvad musik kan.



De fem bedste i 2017 – Professorens valg

Anmeldelser vinyl Posted on 2018-01-15 10:03:24

DE FEM BEDSTE
ALBUMS I 2017

PROFESSORENS VALG

1. Kevin
Morby: City Lights

Kevin lagde
Professoren ned flere gange i 2017. Første gang på Pavillion, hvor han leverede
festival-koncert nummero Uno i 2017. Det er lyden af legenderne fra New York.
Et mix af Dylan og Reeds nasale stemmer i blandet Tom Verlaines guitarspil. Og
så er der sørme også en hyldest til Ramones. Fedt fedt fedt. Den bliver hørt
rigtig meget hos Professoren.

2. Big Thief: Capacity

Noget af det gode
ved RNRP er, at vi holder i hinanden lidt oppe på tæerne når det gælder ny
musik. De små opgaver kombineret med en sund konkurrencementalitet gør, at man
sku hele tiden bliver pisket til at opsøge nye perifære bands, og ikke bare kan
fortsætte med bevidstløst at vende pladen med Neil/Bob/Lou/Bruce. You know the
drill. I forbindelse med Rock på Foxys
Farm var vi flere der var faldet for Brooklyn bandet, Big Thief. Jeg har dyrket
deres skive en del. Det er på sin vis hørt før, men så alligevel ikke. Efter et
stykke tid begynder man at lytte til teksterne som er kulsorte. Fed musik til
en januar-depression.

3. Thåstrøm: Centralmassivet

Thåstrøm,
Thåstrøm, Thåstrøm. Hvad skal jeg sige. En plade, der bare blæser en bagover
fra første tone. En hyldest til Malmø, der får tårerne frem i øjnene. Aldrig har hans band mindet så meget som om
Bad Seeds. Centralmassivet er et et kæmpe værk, som det sikkert kommer til at
tage et stykke tid at bestige 100%. Det er bare pisse godt. Pimme må godt komme
forbi Dyrskuepladsen til sommer.

4. Slowdive: Slowdive

Jeg frygtede
lidt, at jeg skulle falde i søvn til Slowdive på festivalen i år, hvor de var
på lørdag eftermiddag, men selvom jeg var lidt bagstiv var det fantastisk bare
at lade sig blæse igennem af deres tore varme bølgende jetmotorer. Ikke meget
sceneshow. Ikke stor forskel på de enkelte sange, mend et fungerede bare.
Efterfølgende har jeg dyrket deres plade en del. Jeg fik aldrig hørt dem da de
første gang var fremme i 1990erne, så fedt at man får chancen igen.

5. The
War on Drugs: A deeper understanding

Mr Granduciel
maler rockmusik med den motorvejsbrede pensel. Efter Professorens mening er den
nye skive ikke helt på samme niveau med tidligere præstationer, men
lige-ved-og-næsten og er også mere end rigeligt når man leverer lydlandskaber
af denne kaliber. Well done.