Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

Snakes Top 5 i 2018

Anmeldelser vinyl Posted on 2019-01-01 15:23:09

Snakes Top 5 i 2018

2018 var overordnet set et OK år. Vi fik masser af gode hæderlige albums med fede levedygtige numre, men egentlige klassikere var der ikke rigtig nogle af. Ikke umiddelbart nogle store milepæle som Pixies: Doolittle, Radiohead: OK Computer el.a. Men tiden vil vise om der alligevel er enkelte albums, der står tilbage og bliver husket om 10-20 år.

Jeg tjekkede lige tidligere præsident Obamas årsliste for bedste musik i 2018. Obama har sku både Kurt Vile og Courtney Barnett på sin liste. De udsendte begge to super gode albums, men har ikke fundet plas på min liste. Sorry.

1. The Good, the Bad and The Queen: Merrie Land (udgivet 16. november 2018)

“Dette er ikke retorik, det kommer fra mit hjerte”, synger Damon Albarn på titelnummeret på dette seneste album fra Good, the Bad & the Queen. Næsten 12 år efter deres debut – en atmosfærisk ode til West London, der samlede Clash bassist Paul Simonon med den nigerianske trommeslager, Tony Allen (kendt bl.a. fra Fela Kuti)- og Verveguitarist Simon Tong.

Den nye plade er politisk. Den sværmer ivrigt om Brexit, og er på mange måder et tragisk breakup-album. Det er den voksne medspiller til Blur’s Modern Life med henvisninger til både Blackpool pubs, og Horned Ooser, en mystisk bøhmand fra Dorset. Den kan også minde lidt PJ Harveys: Let England Shake.

Selvom Merrie Land har sine fejl, så har Damon, denne søn af Colchester, godt greb om de vigtige ting: Tekst, melodi og overraskende indfald. På et af de sidste numre optræder et walisisk kor. “Dwi wrth dy gefn, dwi wth dy gefen di,” synger de, hvilket betyder: “Vi er sammen om dette”.

2. Rolling Blackouts Coastal Fever: Hope Downs (udgivet 15. juni 2018)

Rolling Blackouts Coastal Fever blev dannet i Melbourne i 2013 af sanger og guitarist Fran Keaney, guitarist Tom Russo, med Toms bror Joe på bas og til sidst Fran’s fætter Joe White på tredje guitar og vokal og trommeslager Marcel Tussie.

Dette er på mange måde en klassisk rockplade, der kunne være indspillet i 1982. Masser af rastløs energi pisker igennem fra nummer til nummer. På en eller en anden måde minder albummet mig om REMs debut, Murmur. De to plader deler den samme elektriske rastløshed, en strøm af ideer, gode melodier og lyse ringende guitarer kombineret med fede tekster. På Murmur hed favoritterne Radio Free Europe og Moral Kiosk.

På denne skive skal I nyde:”Talking Straight”, “Time in Common” og “Sister’s Jeans”, der pumper løs samtidig med, at musikken brænder så lystigt som en oliefeltbrand.

Rolling Blackouts Coastal Fever må meget gerne besøge Dyrskuepladsen til sommer.

3. Cat Power: Wanderer (udgivet 5. oktober 2018)

Smukt album, produceret af sangskriveren selv. ‘Wanderer’ er en ode til Americana’s støvede døde veje, dens rustede køretøjer og flimrende lys fra glemte barer. Pladen er et udstillingsvindue for Cat Power’s arv, og dens fortsatte vitalitet. ‘You Get’ er en ubesværet cool Stones rocker, mens ‘Robbin Hood’ er præget af den spøgende tomhed fra det tidlige album ‘Moon Pix’.

Hun har sagt, at pladen blev skrevet med ærbødighed til de generationer af folke- og bluesmusikere, der kom foran hende. Det kan høres hele vejen igennem.

På tidligere plader har Cat Power fået hjælp fra både Eddie Vedder og Iggy Pop, men denne gang klarer hun det hele selv. Dog medvirker Lana de Rey på den fabelagtige Woman.

Når I er færdige med Wanderer så tjek hendes tidligere skiver. Især Moon Pix og You are Free.

4. Marianne Faithfull: Negative Capability (udgivet 2. november 2018)

For 39 år siden i dag smadrede albummet, Broken English, grænserne for hvor kvinder stod i postpunk-æraen. Ikke piger, kvinder. Marianne Faithfull var 32 år gammel, da hun udgav Broken English, og havde allerede levet 10 liv. Heraf en del år som kæreste med Mick Jagger. Derefter hårde år hjemløs narkoman i Londons gader.

Faithfull har overlevet både heroin, anoreksi, brystcancer, hepatitis C og de fleste af sine jævnaldrende og lever nu alene i Paris med leddegigt og de brutale eftervirkninger af en smadret hofte.

Albummet er produceret af Rob Ellis, Head og Nick Caves violinist og residerende vildmand, Warren Ellis. Nick Cave selv har skrevet ’The Gypsy Faerie Queen’, spiller piano på nummeret, og selvfølgelig klæder de to mørkestemmer hinanden som hånd i sort handske.

Det er på mange måder en fantastisk plade. Relativt stille, hård og med lyden af levet liv.

»You might be the loneliest person in the world/ but you’ll never be as lonely as me«, synger hun på ’Loneliest Person’, mens Warren Ellis’ violin snor sig om hende som efeu om en gammel medtaget statue. Det kunne have lydt gevaldig selvmedlidende, men trodsig stolthed er følelsen, som slår igennem i stedet.

Hør hendes genindspilning “As tears go by” og det nye nummer”Loneliest Person” og græd.

5. Peter Sommer: Elskede at drømme, drømmer om at elske (udgivet 9. marts 2018)

Det er ikke tit, at vi har danske plader på årets top 5, men jeg må indrømme, at når det danske sprog behandles bedst så har teksterne en effekt på mig som engelsk aldrig kommer i nærheden af. Peter Sommer er bare pissedygtig til det med tekster. Han overrumpler dig, får dig til at tænke eller grine. Eller det hele på en gang.

”Jeg springer ud som optimist, og det føles som at desertere” (åbningsreplikken fra Skønne spildte kræfter)

Ja, Til rotterne, til kragerne, til hundene er stadig Peter Sommers bedste album. Så er det slået fast, og konkurrencen kan lægges på hylden for en stund, men hans nye skive kommer tæt på.

Første halvdel åbner med den fænomenale “Skønne, spildte kræfter”, der allerede udkom i starten af 2017. Den fungerer fremragende som åbningsnummer med den iscenesættende og næsten pompøse start kun akkompagneret af klaver.

»Kald tiggerorkestret ind. Og lad dem spille langsomt. Kald tiggerorkestret ind. Og lad dem spille voldsomt«. Med denne formaning kommer bandet ind – og hvilket band.

Første halvdel er suverænt albummets stærkeste side, og det ene stærke nummer afløser det andet. Titelnummeret følger i hælene på åbningsnummeret og er en groovy, drømmende og – selvfølgelig – melankolsk sag.

Anden halvdel er musikalsk lidt mere tam, men holdes oppe af teksterne.

Boblere:

Jeff Rosenstock: POST (udkom såmænd d. 1. januar 2018)

Haley Heyndrixx: I need to start a garden

IDLES: Joy as an Act of Resistance

Spiritualized: And Nothing hurt

Minds of 99: Solkongen

Courtney Barnett: Tell me how you really feel

Parquet Courts: Wide Awake!



2017 i billeder

Patrulje snak Posted on 2018-01-15 10:43:32


De fem bedste i 2017 – Professorens valg

Anmeldelser vinyl Posted on 2018-01-15 10:03:24

DE FEM BEDSTE
ALBUMS I 2017

PROFESSORENS VALG

1. Kevin
Morby: City Lights

Kevin lagde
Professoren ned flere gange i 2017. Første gang på Pavillion, hvor han leverede
festival-koncert nummero Uno i 2017. Det er lyden af legenderne fra New York.
Et mix af Dylan og Reeds nasale stemmer i blandet Tom Verlaines guitarspil. Og
så er der sørme også en hyldest til Ramones. Fedt fedt fedt. Den bliver hørt
rigtig meget hos Professoren.

2. Big Thief: Capacity

Noget af det gode
ved RNRP er, at vi holder i hinanden lidt oppe på tæerne når det gælder ny
musik. De små opgaver kombineret med en sund konkurrencementalitet gør, at man
sku hele tiden bliver pisket til at opsøge nye perifære bands, og ikke bare kan
fortsætte med bevidstløst at vende pladen med Neil/Bob/Lou/Bruce. You know the
drill. I forbindelse med Rock på Foxys
Farm var vi flere der var faldet for Brooklyn bandet, Big Thief. Jeg har dyrket
deres skive en del. Det er på sin vis hørt før, men så alligevel ikke. Efter et
stykke tid begynder man at lytte til teksterne som er kulsorte. Fed musik til
en januar-depression.

3. Thåstrøm: Centralmassivet

Thåstrøm,
Thåstrøm, Thåstrøm. Hvad skal jeg sige. En plade, der bare blæser en bagover
fra første tone. En hyldest til Malmø, der får tårerne frem i øjnene. Aldrig har hans band mindet så meget som om
Bad Seeds. Centralmassivet er et et kæmpe værk, som det sikkert kommer til at
tage et stykke tid at bestige 100%. Det er bare pisse godt. Pimme må godt komme
forbi Dyrskuepladsen til sommer.

4. Slowdive: Slowdive

Jeg frygtede
lidt, at jeg skulle falde i søvn til Slowdive på festivalen i år, hvor de var
på lørdag eftermiddag, men selvom jeg var lidt bagstiv var det fantastisk bare
at lade sig blæse igennem af deres tore varme bølgende jetmotorer. Ikke meget
sceneshow. Ikke stor forskel på de enkelte sange, mend et fungerede bare.
Efterfølgende har jeg dyrket deres plade en del. Jeg fik aldrig hørt dem da de
første gang var fremme i 1990erne, så fedt at man får chancen igen.

5. The
War on Drugs: A deeper understanding

Mr Granduciel
maler rockmusik med den motorvejsbrede pensel. Efter Professorens mening er den
nye skive ikke helt på samme niveau med tidligere præstationer, men
lige-ved-og-næsten og er også mere end rigeligt når man leverer lydlandskaber
af denne kaliber. Well done.



Ny Professor

Professor 2016 Posted on 2017-03-22 15:47:34

Som Dr. Rock skrev:
One RnR genius dies – Chuck Berry at the age of 90 – and a New one is born.

Natten til søndag d. 19. marts 2017 blev Dr. Snake kåret til ny Professor.

Dr. Snakes program for de første 100 dage

Det er nye tider for Patruljen. Foråret er på vej og vi kan alle se frem mod en gylden fremtid.

Mine første prioriteter i Patruljen er:

1. Nyt anlæg

2. Dato for fælles tur til ødegården

3. Dato i efteråret 2018 for fælles tur til Berlin/Manchester/Edinburgh/Hamburg el.lign.

4. Fed fed lykke til alle

Punkterne er kort gennemgået nedenfor:

1.

Natten til søndag holdt en lille fraktion af patruljen en brainstorm, hvor vi vendte muligheden for, at hvert medlem smider 500-1.000 kr. i puljen til nyt anlæg. Dvs ny forstærker og nye højttalere. Vi kan formentlig sælge det gamle lort, vi pt. har, til en nyslået konfirmand el.lign.

Målsætningen er, at der skal være nyt anlæg på plads inden turen til Sverige. Måske kan vi købe noget af festivalens aflagte udstyr, når de i juli holder ophørsudsalg efter et katastrofalt billetsalg, som følge af et endnu mere katastrofalt musikprogram.

Derfor vil jeg gerne opfordre ALLE patruljemedlemmer til jævnligt at se på www.dba.dk og diverse sider for brugt diskoteksudstyr. F.eks. her: http://www.dj-udstyr.dk/produkter/835-passive-hoejttalere/144432-jbl-jrx215-hoejttaler/

2.

Jeg sender doodle rundt asap.

3.

Jeg sender doodle rundt asap.

4.

Det må I sku da selv sørge for. Jeg er jo ikke babysitter.

Med venlig hilsen

Dr. Snake

Professor

RocknRoll Patruljen

Rabaldestræde 1

Rockskilde



Hamilton Leithauser, Vega d. 1.3.2017

Live anmeldelser Posted on 2017-03-02 00:06:04

Hamilton
Leithauser

Lille Vega d. 1.
marts 2017

Som en myresluger
på fråderen har Snake i et halvt år pisket rundt og forsøgt at suge point til
sig inden den store professorkonkurrence. I aften var sidste chance for at
høste lidt koncertpoint, og de skulle leveres af ingen mindre end Hamilton
Leithauser, tidligere frontmand i The Walkmen. Hamilton har en trofast lille
fanskare, så der var udsolgt i Lille Vega. Udover Snake og damen var også Mr.
og Mrs. Honduras (aka Jo og Klaus) tilstede i salen.

Hamilton er dog
vant til fyldte koncertsale. Ugen inden koncerten i Lille Vega havde han givet
tre udsolgte koncerter på hjemmebanen i New York. Og nu var han klar til Vega
og Snake.

Hamilton er aktuel
med skiven “I had that a dream that you were mine”, som både Pitchfork og NME
har udpeget til en af de fedeste stykker vinyl i 2016.

Både tekst og lyd
bevæger sig meget rundt i det gamle velkendte univers fra The Walkmen, der kan
karakteriseres som cool tilbagelænet rocknroll i sort-hvid.

Mellem hver sang
var Leithauser smilende, og havde masser af humor. Inden han gik i gang med det
fede nummer “The Bride ‘s Dad,” gav han f.eks. en fin lille historie
om et bryllup han deltog i, hvor brudens far begyndte at synge og blev
overvældet af følelser over sin egen præstation, mens alle andre bare håbede
han ville slutte. Sådan var det ikke med Hamilton. han måtte hjertens gerne
fortsætte natten ud.

Med nummeret
’Rough Going (I Won’t Let Up)’ satte Hamilton for alvor festen på skinner med
sin doo-wop-drevne kækhed, mens den smukke ’In a Black Out’ blev dekoreret med
et lifligt, men meget diskret placeret korparti, og en guitarlinje, der var hentet
direkte ud af en Johnny Cash-skæring fra 50’erne. Klaver og banjo satte Leithausers blide smukke sangforedrag i
scene på ’Peaceful Morning’ (det vil sige lige indtil
Leithauser igen finder raspen frem!). Fedt! Lækkert! Og publikum var
glade. Der blev kvitteret med alenlange klapsalver fra den eksklusive skare.

Meget af aftenens
succes skyldtes uden tvivl det seje backingband. Bassist Greg Roberts og
trommeslager Steve Patterson (begge del af Brooklyn bandet White Rabbits) plus
Eric Harvey (Spoon) – der spillede keyboard samt guitar på “11:00 Friday
Night,” . Bandet bevægede sig nemt fra folky vals til mildt anspændt
indierock med. Imens holdt Leithauser rytmen på akustisk guitar.

Det var en
fantastisk, men alt for kort koncert, hvilket måske var godtnok i betragtning
af, at Snake skulle op næste morgen klokken 5.00 og med morgenflyet til Berlin.
Sådan er livet i overhalingsbanen. Fedt, men hårdt.

Det luner dog, at
der ligger en professortitel i nær fremtid til Mr. Snake.



Afstemning om rock-livs point til Snake

Patrulje snak Posted on 2017-01-19 21:32:45

Lick har indstillet Snake til “Rocklivs-point” til Snake for:

“lang og tro tjeneste i Rock and Roll Patruljen. Som evig og vedholdende inspirator, ægte rocknørd og den egentlige, sande rock and roll professor”.

Som dokumentation har Lick fremlagt nedenstående udpluk i kronologisk orden af 69 (niogtreds) tips, statements og ytringer fra patruljemedlem, Snake i 2016:

1. Læste, at guitaristen fra Motorhead havde fået lagt en lang stribe hvide blomster ved kisten. Det skulle symbolisere en bane coke. Smukt!

2. I øvrigt tror jeg, at Sturgill Simpson bliver super fed på festivalen.

3. Destroyer er selvskrevet til Gloria. Det skal nok blive hyggeligt.

4. Har du set at Iggy spiller I Falkoner? Har lidt overvejet at hive familiens youngsters med, så de kan opleve Iggy inden han rider af sted sammen med Lou og David.

5. Jeg vinkede til Asta, mens hun spillede Nirvana. Et cool band, og Asta holdt bassen på den helt rigtige måde som hendes far har lært hende. Det er vel også derfor at hun får topkarakter. Jeg tjekker lige deres nummer ud. Er Anton også kommet på Spotify?? Mine børn, der endnu ikke er på Spotify, begynder at føle et vist pres fra deres far. Måske skal vi starte en RNRP- ungdomsafdeling. Iggy Jugend ??

5. Hov, der blev aldrig rigtig bidt til bolle ift Iggy. Skal du med?

6. Ved ikke om du har fået set Henry Rollins tale om Iggy. Jeg har tidligere reklameret for den, og den kan stadig varmt anbefales. https://www.youtube.com/watch?v=vOjjY-Pp

7. Så er Snakes RocknRoll Top 5 I 2015 landet i Jeres indbakker. Så mangler vi bare Foxy og Tårben.

9. Det var sku for svært at klemme sig forbi Jason, Blur, Courtney og Pimme. Undersøgte forskellige obskure nye plader som NME havde med på deres liste, men vurderede at det nok blev for utroværdigt.

10. Ja, det er sku strengt. Jeg led af samme sygdom i midt- og slutfirserne, hvor en lokal pusher, ved navn Arild, udnyttede mig helt vildt. Til sidst ender man med at stjæle penge fra familie og venner for at få råd til det syge forbrug. Før Arild var et uindspillede kassettebånd som jeg bare skulle ha’. Der er skuffer fyldt med kassettebånd i mit barndomshjem.

11. Det Uprovokerede Fulde Fædre Cykelfald. I hvilket man bremser for at stå af, prøver at svinge benet over sadlen, glemmer, at der er monteret barnesæde, vælter og forstuver to tommelfingre.

12. “Springtime in Gayville”…..Jeg syntes det var et kanon-navn. Jeg overvejede at vedhæfte et par billeder af de kåde nøgne drenges leg ved brønden i Sverige.

13. Brugt vinyl er super og mere autentisk ?

14. Koncerten er med Monster Magnet i Pumpehuset d. 12. marts. https://www.youtube.com/watch?v=347M0hcgjcw Jeg tager stadig med, så man får fornøjelsen af både Monster Magnet, 2XP og Monster Magnet J Hvem har lyst?

15. ”Sad but true”, som en anden af Boysens helte, James Hetfield har udtrykt det.

16. Det er utrolig sødt af Jer. Jeg elsker vinyl, men har faktisk allerede ALT hvad Monster Magnet har udgivet i både normal og de-luxe udgaver, så det må gerne være noget andet på vinyl.

17. Er jeg den eneste der bliver spammet af en, der kalder sig “Allan” og som skal I foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg??

18. Sådan bestiller man en opgave. Ikke nogen kravspec, ingen udbud og ikke så meget pis. Nåh ja – pladen var selvfølgelig “Sticky Fingers”.

19. I øvrigt skal jeg bruge weekenden på at tjekke de 20 ukendte navne som festivalen lancerede I forgårs.

20. Snake og Lick har købt billet til Dan Stuart (ex. Green on Red) på Loppen på torsdag (overmorgen). Billetten koster 50 kroner. (og, nej, der mangler ikke et nul eller et ”1” tal), så Dan The Man forventer sikkert at I køber en T-shirt eller to. Honduras Klaus dukker også. Kom nu! Det er forår og lille fredag!

21. Hvem er “Stefan” ???? Aldrig hørt om manden.

22. Jeg træder ind af døren på Loppen 21.30-22.00.

23. Til Assman: Det personlige lederskab handler ikke om at ligge under dynen klokken 22, men om at gå forrest og stå plakatfuld klokken 00.30 foran Dan Stuart og skråle med på Hair of the Dog. Bogforslag: “Det personlige professorskab”

24. Der var bunker af lækre kællinger, og I får udførlige detaljer på fredag, hvor jeg møder småfuld op i let krøllet jakkesæt, duftende af dyr parfume og med hvidt pulver under næsen.

25. Hi Boyz – Sæt lige påskebryggen fra Jer et øjeblik. Nu skal der laves lektier.

26. Super. Glæder mig til at fortælle om hvordan jeg nød Scorpion Child og Monster Magnet mutters alene – kun omgivet af solariebrunt muskelvæv, masser af silikone og kilometervis tribal tatoveringer.

27. Hej John – Vi gider ikke at høre din Michala Petri plade igen. Du må finde på noget bedre. Undskyld. Ved ikke hvorfor jeg skrev “John”??? Mente selvfølgelig “Rockens Johnny”.

28. Der kører rygter om Neil på festivalen. Eneste navn som fetsivalen som festivalen ikke har benægtet, og det passer med hans tourplan. Tjek.

29. Jeg fik sku lige et skattesmæk på 21.000 kr, og nu venter der vel snart endnu en ekstra regning når de hører om mit skattely i Panama. Fuck. Nå, festivalbillettten er købt og solen skinner J

30. Nu er det jo ikke helt sikkert, at neil kommer. Jeg fik virkelig pisket mig selv op i går, og hørte Neil hele eftermidag og aften derhjemme, så jeg bliver nok mere end en anelse skuffet, hvis han ikke kommer.

31. ….og har neil Young ikke sagt, at Roskilde er verdens bedste festival? Jo, det har han… http://politiken.dk/kultur/musik/roskildefestival/roskildeanmeldelser/ECE535248/roskilde-er-verdens-bedste-festival/

32. Om Jakob Keinicke Sørensen: Sikkert en eller anden stalker, der har fået din e-mail når du har været inde på nogle forbudte sider som f.eks. www.smukfest.dk<http://www.smukfest.dk> el.lign. Lad være med det.

33. Det er Fyrsten, der bestiller. Jeg står over, og gemmer pengene til en flot batik Neil Young T-shirt som jeg skal købe på Roskilde Festivalen efter Neil har sluttet koncerten af med en 21 minutter lang version af Love and only Love.

34. Hvem er “Robert Warren Paulsen” ???? Fyrste – bare et godt råd. Hold dig lagt væk fra den personage – det stinker!

35. Nå festivalen har desværre, på deres hjemmeside, fået rettet den fede fejl på deres første plakat. Nu er den lidt kedeligere.

36. Er det ikke sjovt med sådan en lille RNR quiz J Snake giver en lunken discount dåseøl til den der gætter det først.

37. Hovedbooker Anders Wahren har lige meldt at Neil har bedt om at få lov at spille ca. 3 timer J

38. Jeg er totalt fresh. Er i øvrigt inviteret med til VIP besøg på museet, da jeg har været så generøs, at forære min single fra 1985 med Gunnar Nu Hansen: Rap Nu! til museets samling.

39. Paws på Stengade 30 d. 6. Maj (næste fredag). Cool rock med både bas, guitar, trimmer og engelsk vocal. Nomineret til The Scottish Album Of The Year Award, og spillet opvarmning til Japandroids.

40. Var det noget med ”All them witches” på Loppen d. 16. august ?? Hypnotiserende, svedige, opbyggende neo-psykedeliske tunge blues riffs?? Tjek det ud på Spotify eller køb deres nye 180 g vinyl for 250 kroner.

41. Kære rockdrenge. Vi har jo en stensikker aftale om, at besigtige rockmuseet kl. 18.00 på onsdag d. 1. juni.

42. Om at lave en top-100: Hep, jeg er på. Bruger alligevel alt for meget tid på familien pt.

43. Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig til Neil. Kan næsten kun blive skuffet. Spurgte i øvrigt Sille her til morgen, hvad hun glædede sig mest til på festivalen. Det lille yndige og kvikke barn svarede selvfølgelig: Neil Young! Så faldt der lige en daler til en iskage nede på havnen.

44. Kære kammerater. Før sommerferien fik vi hjemmearbejde for af Dr. Lick (se mail nedenfor).

45. Nu er Snake klar med sin liste. Et hundrede fede numre. De er ikke i prioriteret rækkefølge.

Tjek den ud lige her: https://play.spotify.com/user/115800953/playlist/4mRVs2JehEQ9uL70YvLJD4 Eller søg under spotify på: RNRP Snake top 100. Et lille tip. Sæt Spotify til at shuffle listen, så bliver oplevelsen federe. Kram til Jer alle – Er det ikke i år vi skal have Professor-konkurrence??

46. Om Licks top-100: Snake har lyttet til dit soundtrack på vej i toget. Han er yderst tilfreds. Fedt Elvis nummer (hvorfor har vi aldrig spillet Elvis RNRP??). Jam er også cool. …også har listen fået mig til at dyrke Wilco. Det bliver sku fedt hos DR. Generelt har vi forbløffende få gengangere. Jeg lytter videre på vejen hjem.

47. Også godt set med Working class hero – eller som Klaus Bakdal plejede at synge “…..A working Klaus Hero is something to be”.. Hørte I øvrigt Klaus Lyngaard i går i radio 24/7. Han har været meget tæt på at stille træskoene pga lungekræft, men er nu erklæret rask, og er blevet glødende Paul McCartney fan, som han råspillede i hele programmet. Han er sku sjov at høre på. Hvis du har lidt tid på arbejde kan du høre programmet her: http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/

48. Kære kammerater. Hvis I vil have fingeren ENDNU mere på pulsen, så tag hørebøfferne på og tune ind på BBC 6 – kanalen som P6 er kopieret over. Her har bl.a. Iggy Pop sit eget faste radioshow, hvor han spiller guf. Tjek det ud: http://www.bbc.co.uk/6music

49. Glæder mig vildt meget til den nye Wilco, der kommer I morgen.

50. Efter at have nærlyttet den nye skive fra Low Anthem har smagsdommerne valgt at ændre Jeres fødselsdagsgave. Vi er simpelthen bange for at det bliver for kedeligt og trommemaskineagtigt.

51. I dag er det som bekendt store udgivelsesdag. Vi har alle ligget i sovepose natten over og ventet på at den lokale pladepusher åbner, så vi kan sætte kløerne i: Den nye Nick Cave, Den nye Wilco, Den nye Jack White. Indtil da kan I hygge Jer med denne fine artikel af Rockpoeten Klaus Lynggaard, der i dagens Information skriver så fint om Mr. Cave og hans pragtfulde orkester: https://www.information.dk/mofo/ballader-vold-oemhed?utm_source=Dagens+vigtigste+nyheder&utm_campaign=cca9047650-Stop_med_at_tale_politikerleden_op_og_ve8_11_2016&utm_medium=email&utm_term=0_2ccbb7fa83-cca9047650-412879573

52. Uanset hvad er jeg nok også frisk på Joe Pudy (lyder fedt) og Felice Brothers (aka Bob Dylans små irriterende brødre).

53. No sleep till Brooklyn!!!

54. Det lyder som en rigtig god ide med Bon Iver J

55. Har lyttet lidt til den nye plade med Bisse. Kan ikke finde ud af om det er megafedt eller mega-irriterende, men lyt til nummeret ”seks hjerter” – som var hans karakter i Politiken. Han siger selv, at han er top vild med CV Jørgensen, og derfor bliver nødt til at lave sine egne CV Jørgensen plader når nu gode gamle CV ikke selv gider at lave plader mere. Videoen er indspillet i et parcelhuskvarter i Slangerup, hvor hans bedsteforældre bor.

56. Så skal J Macis, da også have en Nobel pris.

57. …og stakkels os der er tilbage, og som nu skal opleve Freddy Fræks popularitet stige til rekordhøjder. Jeg forudsiger allerede følgende: Ny populært band ved navn ”Freddy Fræk Jam”, DR2 temaaften om Freddy Fræk, Freddy Fræk tribute plade med Sanne Salomonsen, Moonjam og Loveshop, 2-3 Freddy Fræk biografier udgives op til jul…og i forlængelse heraf en storfilm om Freddy Fræks liv og levned med Thure Lindhardt i hovedrollen. Hvad med Freddy Fræk tema til RNRP- julefrokosten?? Er det for meget forlangt?

58. Er det i øvrigt Jer der har billetterne til Wilco?!?!?!? ….der er styr på det. Din dame har billetterne J – og jeg har trænet setlisten. 100% klar.

59. Den weekend er ikke super god fordi: Min kone har inviteret mig på romantisk weekend, mine børn skal optræde til skoleteatret og mine forældre har guldbryllup.
MEN det skiiiiiiiider jeg på!!! Snake er klar til rock’n’roll d. 17.- 19. marts! Bring on the theme, Alabama.

60. A piece of information: From now on I’m only talking and writing in english as part of my new hard core rock’n’roll attitude. Get used to it.

61. Hvad så kan du holde hovedet oppe? Jeg er sku blevet helt pjattet med ham Joe Purdy. Fed koncert og fede plader. Han skal nok blive til noget når han bliver stor.…og så var det bare en ekstra bonus at opvarmningen måske ikke var verdensklasse, men trods alt den bedste og kønneste i mange måneder.

62. Ja, det er en god trend – lad os holde fast i den når vi skal til koncerter på Orange til sommer.

63. Jeg drager til vinyl-bingo på rockmuseet d. 30. november klokken 18-20. Der er gratis adgang, og man kan vinde dejlige vinylplader. Skal I med?

64. Yes, Sorte Fyrste, ingen dyt ingen julefrokost. Du må vænne dig til det.

65. Korruptionens bølger skyller ind over vore kyster.

66. Lets drain the swamp and make RNRP Great Again.

67. Brødrene Reid fra Jesus er i dag begge over 50. William Reid er feks 58 år, og ser således ud når han trykker den af på sin guitar…..men jeg vil overveje det. Det er trods alt under halvdelen af prisen for at se Bob i Operaen.

68. Jeg sad lige og lyttede på dit elvis nummer: “Tomorrow is a long time”. Mega fedt nummer, men vidste du at det egentlig er et Bob Dylan nummer, som han skrev i 1962 og indspillede samme år på et kassettebånd? Den er efterfølgende blevet udgivet på diverse bootleg-opsamlinger. “It is generally assumed that “Tomorrow Is a Long Time” is one of the songs Dylan wrote in reaction to the absence of his girlfriend, Suze Rotolo, who spent May to December 1962 away from him in Italy. It stands in stark contrast to some of the other songs he is thought to have written about her in this period, especially the jaunty kiss-off “Don’t Think Twice, It’s All Right.” He is first heard singing a version of the song on a tape made by his friend Tony Glover in Minneapolis, MN, on August 11, 1962”. I 1962 var Bob i øvrigt 21 år gammel, og vurderede at sangen ikke var god nok til at komme med på hans første plader. Pænt irriterende 21 årig….og jeg kan da lige tilføje, at Thåstrøms version er et cover af det svenske band Nationalteatern, der indspillede den svenske version i 1977. Sidenhen har Michael Wiehe og nu også Thåstrom, lavet covernumre af den. Så deeet…

69. SnakePay: 72 42 45 19… Eller læg grynene, i umærkede sedler, placeret i en brun kuvert ved skraldespanden foran Illums Bolighus i morgen klokken 14.17.



Julefrokost tema 2016

Patrulje snak Posted on 2016-11-26 21:42:15

JULEFROKOST 2016

17.-18. DECEMBER

TEMA: NYTÅRSAFTEN

Det er den sidste weekend inden juleaften, og det meste af patruljen er formentlig ved at få massiv overdosis af kvalmende julemusik. Derfor holder vi julefrokost uden julemusik. Ingen jingle bells, white christmas eller det jul det er cool. Basta bom.

I stedet leger vi nytårsaften og skal se lidt tilbage og lidt frem. I slipper for at beskæftige Jer med Prince, Rick James, Jefferson Airplane, Earth, Wind and Fire, Beastie Boys og Freddy Fræk, der alle enten er døde eller mistede kendte bandmedlemmer i 2016. Lemmy døde desværre lige på den forkerte side af nytårsaften 2015/2016.

Til gengæld skal vi dyrke dem her lidt som vi mistede i 2016:


1. Leonard Cohen (21. september 1934 – 7. november 2016)

Han forsvandt pludselig uden at vi rigtig har fået dyrket ham i patruljen. Måske syntes vi han er for stille eller for kunstneragtig? Jeg ved det ikke. Men Leonard var sku en stor kunstner, og mange af vores helte som Nick Cave og Pixies har hyldet ham, så det kan vi vel også. Derfor: Spil et fedt Leonard Cohen nummer. Du styrer selv om det er mesteren selv eller et cover, men nummeret skal være skrevet af Leonard, og du må gerne researche lidt, så du kan knytte en god historie til nummeret.

2. David Bowie (8. Januar 1947 – 10. Januar 2016)

Bowie var, og er, jo kæmpe kæmpe stor. Lad os hylde ham med et fedt nummer, og prøv nu at find et nummer, der ikke allerede er blevet gennemtærsket. Lad os dykke lidt ned i de mere ukendte hjørner af Bowies fantastisk sangkatalog.

3. Beatles/George Martin (3. januar 1926 – 8. marts 2016)

Det femte medlem af The Beatles, der producerede samtlige Beatles plader. Igen et mega band som vi aldrig har fået dyrket. De har lavet meget andet end She loves you og Yellow Submarine. Kom med et fedt nummer, og knyt gerne en lille historie til. Beatles passer godt til lun flæskesteg. Det må også gerne være cover numre.

…. og så må vi gerne vende tilbage til nutiden. To vigtige rock-lande har gjort i nælderne i år. Jeg taler selvfølgelig om UK/Brexit og Trump Land. Lad os dyrke dem lidt.

4. Brexit

Lad os høre et fedt nummer fra 2016 med et ungt britisk band eller solist. Der er bonus, hvis det er et nummer der på en eller anden måde relaterer sig til Brexit, men det er på ingen måde et krav. Er der håb for briterne? Go ahead!

5. Trump Stomp

Den 20. januar får amerikanerne ny præsident. Han hedder Donald, og er pjattet med Neil Young!! Til gengæld er Neils ynglingspolitiker ikke Trump.

Hvad sker der i USA? Lad os høre nogle unge fremadstormende amerikanere som vi helt sikkert kommer til at høre mere til i fremtiden. Eneste krav er, at de kun må have udgivet et enkelt album. Der er bonus, hvis ordet “Trump” indgår i bandnavn eller sangtekst.



Forår i november

Live anmeldelser Posted on 2016-11-26 17:50:16

Joe Purdy

Loppen den 20. november 2016

Det var en kold, mørk og blæsende novemberaften. Forude ventede endnu en uge med 37 timers kontorarbejde, 49 timers søvn, 7 timers aftensmad og 3 timers Champions League. Om bare fem måneder ville det blide forår banke på døren med lyse nætter, sol og opvarmning til festivalen. Men lige nu var det som sagt mørkt og koldt, og festivalen havde lige lanceret Fucking Foo Fighters som hovednavn (sic!).

Snake havde umiddelbart mest lyst til at kravle under dynen og vente på foråret, men på natbordet lå en billet og kaldte. Den var købt for længe siden, og gav adgang til en koncert på Loppen med amerikaneren, Joe Purdy. Måske kom foråret tidligt i år.

Med et brøl fra den voldsomme 1,8 liters benzinmotor forsvandt den 12 år gamle Renault ind i natten. Kurs mod Loppen, hvor rockfætter Lick ventede. En sms røg af sted: “Forventet ankomst 21.15”. Svaret kom prompte: “Me tambien”. Pulsen steg. All fired up, and ready to go!

Præcis klokken 21.12 gled Renaulten på plads i parkeringsbåsen på Bådsmandsstræde, hvor Snakes morfar mange mange år tidligere havde gjort tjeneste i hæren, som chauffør for en oberst, hvis navn ingen husker længere. Tre minutter senere skridtede Snake selvsikkert gennem døren til Loppen, afleverede billetten, fik stemplet armen og trykket hånd med Lick, der ventede i baren. Det skulle nok blive en god aften.

Mens Snake gik i garderoben købte Lick en omgang iskolde Økologisk Thy Classic, og da den første slurk kølig øl løb gennem svælget faldt skuldrene ned og mundvigene røg op. For f…. det smagte godt.

Nu var vi klar til Joe Purdy, men først var der selvfølgelig opvarmning. Det var en lille dame i smækbukser. Amy Vachal var navnet, og hendes optræden kom desværre til at hænge lidt vel meget på hendes kønne udseende, og knap så meget på de musikalske gaver. Uden tvivl meget charmerende, men måske også lidt for sød og lillepigeagtig. Særligt da hun forsøgte at arrangere fællessang blandt de knap 50 fremmødte publikummer, mens hun kvalmende sødt kvidrede evergreenen “Dream a little dream of me”. Amy er 27 år gammel, og hendes største bedrift består i en semifinale i det amerikanske talentprogram “The Voice”, hvor hun havde Pharrell Williams som coach. Så meget for talentprogrammer.

Det skulle dog ikke være sidste gang, der blev arrangeret fællessang den aften. Mens Amy listede af, og Lick gik toilettet, smuttede Snake i baren efter endnu en gang Øko pilsner.

Nu var det blevet tid til Joe Purdy. Singer songwriteren fra Arkansas, der er mest kendt som leverandør af sange til flere mindre TV-serier og en enkelt reklame for Kia. Når sandheden skal frem er det dog nok de færreste, der kender den sympatiske amerikaner.

Han kom på scenen iført fuldskæg og en mørkeblå arbejderkasket som den Bob Dylan bærer på coveret af sin debutplade. Kasketten er ikke det eneste som Joe Purdy har tilfælles med den nyligt kåret nobelprismodtager. Begge kunstnere er formidlere af en gammel musikalsk arv, der har tråde tilbage til både Woody Guthries protestsange, men også den gamle cowboytradition, hvor guitar og mundharmonika bruges til at udtrykke sorg over tabet af en kvinde eller længslen efter the good old days. Joe nævnte da også flere gang, at han skrev cowboysongs, og en enkelt sang hedder kort og godt “cowboysong”.

Som person og kunstner er han lidt i familie med engelske Billy Bragg som han da også har optrådt sammen med på The White Water Tavern i Little Rock, Arkansas.

Det nyligt overstået præsidentvalg gik ikke ubemærket forbi. Der blev fyret flere bredsider af mod Trump, og flere af Joes numre adresserer direkte splittelsen i det amerikanske samfund. Lyt f.eks. til nummeret “Maybe we all get along someday” med de indledende linjer:

“There’s a man who wants the White House

for his personal TV show

wants his face on all the money

wants his name on all the roads

Says he can make us great again

Says that he knows how

He’s gonna build a wall big and tall

and kick everybody out”

Joe Purdy er ikke en deprimeret hængemule, selvom flere af hans sange med hans egne ord er “real downers”. Han er en vittig fyr og jokede flere gange med hans sidekick, “Jolly” Chris John Hillman, som Joe mødte da han turnerede med Billy Bragg. Jolly spillede bl.a. en fed pedalsteel på flere numre i løbet af aftenen. Som Purdy sagde: “Im a Arkansas hillbilly through and through”.

I løbet af aftenen kom vi igennem flere super fede numre. Her skal bl.a. nævnes New Years Eve, Kristine, War Dogs og Canyon Joe. Det var et intenst sæt. Lick og Snake stod en meter fra scenen og sugede hver en akkord og hvert ord til sig. Helt foran scenen havde Nordeuropas største Joe Purdy fan en fest uden grænser. Han sang højlydt med på hver en strofe og benene eksede under ham, hver gang Joe Purdy bemærkede hans flotte engagement.

Joe fortalte om sin seneste plade, “Who will be next”, som han først havde skrevet med, hvad han kaldte “a sharp tongue”. Inden han indspillede pladen holdt han nytårsaften hjemme i Arkansas, og sad oppe til klokken fire om morgenen, mens han talte med sin mor om verdens tilstand. Hun gav ham det råd at behandle folk pænt. Hvis man gerne vil have en bedre verden må man starte med sig selv. Moderen er skolelærer, og det var tydeligt at Joe har stor respekt for sin gamle mor.

Efter snakken med moderen tog Joe tilbage til Californien, og skrev hele pladen om igen. Denne gang fik den en mere forsonende tone, og hele pladen er dedikeret til Joe Purdys mor.

Som nævnt fik vi endnu engang fællessang udover den som opvarmningen, Amy, præsterede. Denne gang var det Purdy, der førte an. Han bad os synge med på et alenlangt omkvæd som ingen var i stand til at huske, men Purdy tog os i hånden og, med tungen i kinden, trak han os gennem en smuk fællessang. Smukt.

Efter koncerten kastede Snake 140 kroner efter vinyludgaven af den nye plade, der er lavet som gatefold.

Ganske vist var klokken 00.30 da Joe Purdy takkede af til massive klapsalver, og Snake gik bevidstløs rundt det meste af mandagen, men skide vær med det. Foråret var kommet.




« PreviousNext »