Blog Image

Rock'n'roll-Patrulje-Blog

We're bloggin' (jammin', jammin', jammin'), We're bloggin' right straight from Yah.

Her kan du falde over guldkorn i form af nye bands, koncerter, anmeldelser. Guldkorn hvis du er til lidt alternativt, rockmusik, grunge-agtigt, sing-a-song-writer(selv om det snart er yt), ... Men også lidt intern snak om Patruljens aktiviteter, gøren og laden i det civile rocn'n'roller-liv.

LICK top 5 2017

I postkassen Posted on 2018-01-15 10:06:48

Licks Top 5 Album 2017

1.
Kevin Morby – City Music – Årets helt store oplevelse. Både i
form af dette overrumplende gode album og de to fantastiske koncerter – på
Roskilde og i Lille Vega. Der er håb for fremtidens RNR når der findes
kunstnere som Morby. Selvsikker, nysgerrig, styr på bagkataloget og masser
karisma. Jeg bliver aldrig træt af den plade.

2.
The War on Drugs – A Deeper
Understanding –
A
Deeper Understanding er rockmusik fra et band, der ikke forsøger sig med nye
retninger og overeksperimenterende kompositioner. Den lettilgængelige
guitarrock, camoufleret i psykedeliske overgange og drømmende lydflader fra det
forrige album Lost In A Dream er stadig intakt. Det er The War On Drugs’ unikke
styrke, som Adam Granduciel læner sig opad. Alligevel er det tydeligt på A
Deeper Understanding, hvordan der er blevet opbygget en dybere forståelse for
de udpenslende lydflader og ulmende guitarstøj. Der fornemmes flere detaljer,
og det atmosfæriske lydbillede dominerer musikkens rytmik. Megafed koncert i
TAP1 i selskab med Onkel Snake. Lur mig om ikke Adam G. og drengene står på
Orange 2018.

3.
Big Thief – Capacity – Big Thief udkom sidste år med albummet
’Masterpiece’, og det er pudsigt nok et ord, der også passer på dette års
album, der bærer titlen ’Capacity.’

Tekstuniverset er som en roadtrip, der
fører os ud i forskellige scener fra det amerikanske landskab.

Forsanger Adrianne Lenkel
personificerer sine sange. Hun puster liv ind i dem, så de ikke føles som form.

Bandet er solen og støvet på
landevejen, de er de organiske kulisser omkring fortællingen.

Det er det, musik skal, når det er
bedst – give liv til fiktionerne, så de går rundt sammen med os og udvider
vores forståelse af livets skønhed og skærmydsler. Lyt til ”Mythological
Beauty” ligesom vi gjorde det rundt om lejrbålet på Foxys farm.

4.
Slowdive – Slowdive – Elguitarerne er sansebomber,
trommerne er kærlig disciplin, bassen en altruistisk pulsar, der får hårene til
at stritte på Dr. Licks tynde arme. Den støjende og verdensbyggende
shoegaze-rock har fået sig et smukt comeback med veteranerne i Slowdive. 22 år
efter debuten. Gav en af årets bedste koncerter på Roskilde 17.

5.
Mount
Eerie – A Crow Looked at Me –
Hjerteskærende! Intet mindre. Phil Elverums afdæmpede
og nærmest tyste album er et mesterværk. Alt handler om tabet af hans elskede
kone til en kræftsygdom. Det er stærke sager. Er I klar til at blive overvældet
af de stærkeste følelser? Så hør dette album og bliv blæst væk af den intense
og ærlige sorg. Et fantastisk eksempel på, hvad musik kan.



Ny rekord og new records

I postkassen Posted on 2016-11-29 17:29:46

Fyrsten har (måske) slået personlig rekord med 11 LP’er og 2 (bonus)cd’er i postkassen i dag.

Så konen, børnene, familie og venner kan allerede nu belaves sig på, hvad de får i julegave.

F.eks. er jeg næsten helt sikker på at Andrea (12år) vil blive heeeelllt viiiilllddddt glad for det nyeste udspil fra Ty Segall, som er punk/hardcore bandet Gøggs – fed skive, som i Fyrstens meneing er det bedste der endnu er kommet fra Mr. Ty.
Læs og lyt mere f.eks. her: http://www.spin.com/2016/06/goggs-debut-lp-premiere-stream/

“Jo skat – det ér din julegave – og det er viilldt godt, du skal bare vænne dig til det”.

Om min kære 95årige mormor vil sætte ligeså meget pris på genudgivelsen – og de finere nuancer af re-mastering af Fyrstens (måske) yndlingsplade Queens of The Stone Age – og værdsætte den er i en dobbelt LP-udgave i hvid heavy weight vinyl, med tre ekstra numre på?!?

“Jamen mormor, du har da stadig en pladespiller, og jo det er vistnok en tissemand bag de gennemsigtige dametrusser på coveret”…

Helt sikkert er det, at min mor vil blive helt tosset med Pavement genudgivelsen/compliation “The Secret History – Volumen Eins” – specielt når jeg fortæller hende at Pitchfork skrev, at det er en udgivelse for (vinyl) “purists” hvor 25 af de 30 numre ikke før er udkommet på vinyl. men at der ellers ikke er meget at komme efter siden deluxe CD-udgaven af “Slanted & Enchanted..” http://pitchfork.com/reviews/albums/20747-the-secret-history-vol-1/

“Nå har du ikke længere pladespiller mor, så tager jeg den med hjem


Eller slutteligt, så håber jeg, at min kæreste Fyrstinde vil værdsætte at Kurt Cobain engang var roadie for Melvins… selvom albummet Basses Loaded ikke er blevet særlig godt anmeldt…

“Jamen skat jeg troede godt du ku’ li’ Kurt Cobain, du ved ham fra Nirvana der begik selvmord, han var engang roadie for Melvins”…
Glædelig Jul

Professor Den Sorte Fyrste
P.S. De øvrige 7+ indkøb holdes hemmelige frem til Jul og/eller Professor-konkurrencen smiley



Så op-randt dagen – Cult

I postkassen Posted on 2016-02-12 17:07:06

Cult har udgivet et nyt album, Hidden City. Professor Fyrsten havde forudbestilt og investeret i en ltd. ed. 2xLP hvid vinyl udgave (Blood Archive Edition).

Og
Dertil en smart T-shirt, så de unge tror at man reklamerer for en læskedrik

Sidste hilsen går til Patruljen, en stor spansk kunster Lido Rico, hvis værk her minder mig udpræget om visse medlemmer, dagen efter (og ind i mellem under Patrulje-arrangementer).

kh.
Professor Fysten



Lidt brugt i arbejdstiden

I postkassen Posted on 2016-02-02 12:12:14

Ikke i postkassen, men et smut forbi “Kolonihaven”, Ovengaden Oven Vandet 52, den søde indehaver lapper og syer, sælger alskens småting og har et par hundrede plader.

Fyrsten skulle eller blot hente vindruer hos Irma, som var købt ind tidligere til aftens møde, men glemt. Tænkte at en mundfuld luft og et hurtigt kig i Kolonihaven var fint, når der nu skal arbejdes sent i aften. Det kostede 480,- – men var absolut turen værd:

Røde Mor, Rok Ork, 1971. (1. udg.).

Adam Ant, Fredind or foe, 1982. (1. udg.).

Nina Hagen Band, Nina Hagen Band, 1978 (1. udg.).

Musiques Etiopienne, Meget hipt! (1. udg.).

Crosby Stills, Nash & Young, Deja Vu, 1970 (1. udg.).

Solvognen, Elverhøj, 1976 (1. udg.).

Deep Purple, Fireball, 1971.

Voxpop, Alt skal væk, 1983. (1. udg.).

Starfuckers, Vogt dem for efterligninger, 1978 (1. udg. uden cover).

kh. Professsor Fyrsten



Savages, Hinds, Stooges, m.m. lidt nyt og lidt gammelt – og lidt af et scoop

I postkassen Posted on 2016-01-29 18:06:50

Købte for et par uger siden tre albums via Instagram (@professor_dsf), en fyr fra massachusetts. En privatperson der realiserede aktiverne. Faldt for Black Sabbath, Paranoid og når det alligevel skal sendes så langt, så købte jeg også en plade med Boomtown Rats, deres debutplade fra 1977, The Boomtown Rats (glæder mig faktisk til at høre den).

Jeg var lidt nervøs for at købe og overføre penge via PayPal. Selvom pladerne var billige, så koster forsendelsen alligevel godt $30 – og de tre plader til i alt omkring $15-20. Dette inklusiv Stooges, Fun House, som fyren var flink at give mig med for $1. Som han sagde, “it’s pretty bashed up”.


Det var/er den såmænd også, pladen har en grim bule, har ridser og coveret er tapet sammen i ryggen. Til gengæld, så er det en første udgave fra 1970, gatefold.

Det betyder for det første at Professor Fyrsten er glad, for det andet, at pladen nok er mellem $100 og 200 værd, selv i denne “bashed up” tilstand.

Ovenstående er nok til at få Fyrsten til tastaturet, og så kan det jo i farten næves, at postkassen også været flink og indeholde:

The Savages 2016, Adore life. Glæder os til gensyn på Roskilde Festival


Og at sidste uge bød den på The Hinds, Leave me alone 2015, ltd. ed. blå vinyl:

Fyrsten, Den Sorte, Sortsynede, har næsten glemt januars sygdom, syge børn, arbejdsstres, og kan nye sin Wookiee, sin pladesamling osv. osv.

Kh. Pr. D.S.F.



I postkassen – farvel og tak David Bowie

I postkassen Posted on 2016-01-11 20:29:43

Lige op til Jul købte jeg nedenstående lille perle af en genudgivelse.

David Bowie’s 1966:


Tak for denne gang David, hvil i fred – din musik vil leve længe!!!

Kh
Professor Fyrsten



Herfra hvor vi står – og andet vinyl-guf

I postkassen Posted on 2015-06-02 19:50:34

Så kom der virkelig guf i postkassen.

Fyrstens loppemarkeds- og brugtindkøb topper for tiden. I dag landede der for 1048,- i postkassen. Heriblandt:

Kongen over hippy-plader, Skousen & Ingemanns “Herfra hvor vi står”. Ganske enkelt en fænomenal plade. klart langt mere end de kr. 170,- jeg slap for den. og så i superflot stand for 1971 albummet,

Og så en punk-perle “Pære punk” som stod i kr. 300,-


Sods, Lost Kids, Elektroshock, Slim, Kliche, Brats, Dream Police og No Knox. Slog den lige op på nettet, står f.eks. til kr. 1.800,- hos Clemens Antikvariat.

Dertil købte jeg Sods, “Minutes to go”, kr. 250,- og Black SabbathB Paraniod for kr. 170,- fik CV’s “Tidens Tern” med for kr. 26,-.

Fyrsten er nær orgasmen.smiley
P.S. Har en bunke liggende derinde ved pladespilleren fra loppemarkeder osv. når nok en dag at få opdateret.



Antikvariat og loppefund

I postkassen Posted on 2015-05-10 14:18:17

En arbejdstur til Næstved gav mulighed for at checke det lokale antikvariat, hvis hjemmeside lovede godt for vinyludbud. “Ressourcen” var ved første øjekast skuffende, men efter få minutter da øjet havde vænnet sig til kælderlyset – i virkeligheden var der lyst og luftigt – så det var snarere da jeg havde opgivet 10kronerskasserne og gik længere ind i butikken, at de mange hyldemeter med kvalivare-vinyler dominerede og hensatte Fyrsten i nær ekstase. Glemt var næsten arbejdsmødets udsatte unge, hjemløse og misbrugere. Eneste misbrug var nu behovet for at holde den lige tilpas tunge, lige tilpas rigtige, lige tilpas lækre, lige mmmmm, aaaahh.

Jeg kan lige så godt springe ud i det. Turen til Næstved kom til at stå mig i en stiv tudse – for fire albums. Og jeg gik glad og noget nær lykkelig ud af butikken, for to af de plader jeg længe har ønsket mig mest kom med hjem.

Lidt for sjov købte jeg MC Ejnar’s “Den nye stil”, debutalbumet fra 1988 er tilbage i min samling. Mit oprindelige kassettebånd blev tyv-stjålet i starten af 90erne.

Ressourcen havde en klar overvægt af tungere rock, af den mere metalliske og hårdtslående slags, samt en helt del dansk syrerock samt en pæn bunke af sjældenheder, dasnk syre-, hippie- og … andet. Der var også en lille bitte bunke punk, men Dead Kennedy-pladerne var en anelse for dyre til min smag. Til gengæld så fald jeg over Jello Biafra with D.O.A. “Last Scream of the Missing Neighbors”, 1989 1. udgave i smuksmuk stand M+, M+. Kan ikke næste ikke vente med at høre den – men mine mine to nedenstående fund er før i rækken.

i den lille punkbunke stod der to eksemplarer af Sods “Minutes to go”, 1979, den ene som var godt slidt stod til kr. 300,- og den anden som var møj-pæn til 500,- Alligevel tog jeg den ud af bunken, bare sådan for at holde den lidt. Det var Medley-udgaven MdLP 6011.

Fuck hvor er den bare smuk – fuck hvor er der bare knald på. Det må vel uden tvivl være det bedste danske punk-album nogensinde, måske overgået, kun, af nedenstående.

Before, Fritz Fatal, aka Fritz Bonfils “A wish of life” – er nok det mest følelsesmæssigt udtryksfulde punk-album udgivet i Danmark(?!) Så stærke musikalske og personlige følelsesmæssige kræfter, at det er svært at forstå – også svært at forstå at Fritz ikke er brændt ud, død og brændt af. Godt gået Fritz. Nu vil jeg bare glæde mig over at høre dig og Before igen og igen.

A wish of life, stod til kr 600,-

Lidt handlen – og de to dyre som tilsammen stod til 1100,- kom ned på 800,- og så fik jeg de to andre til udbuds/kostprisen 150,- Vi rundede op til 1000,-, sjældent for mig med en knitrende tudse hævet over i det nærliggende supermarked.

Professor Fyrsten er glad – specielt fordi jeg i dag har været på Loppemarked på Sønder Boulevard og er kommet hjem med seks stærke vinyler under armen. Den historie følger.

Kh.

Professor Fyrsten



« PreviousNext »