Rock'n'roll-Patrulje-Blog

Hmm – er der nogen der har hørt om der er poststrejke?

Lige siden jeg oprettede Kategorien ‘I Postkassen’ er der ikke dukket så meget som en lille bitte cd op – i postkassen… Og det er ikke fordi jeg ikke har bestil noget, det kán jeg garantere for…

Hvem har i øvrigt skrevet og hittet med sangen (altså bandet) i 1961? En øl på højkant til første rigtige svar her på Bloggen. Svar som indlæg eller kommentar.

kh

Alabama / Den Sorte Fyrste

Det er fredag og tid til en update. I stedet for den sædvanlige fredagsmailstorm prøver jeg nu at blogge.

Startede dagen med en lille cykeltur fra Virum til Ørestad City, hvor vi er med til at opføre Ørestad City Skole med skolegård i 8. etager. Inkl. turen retur til Nørrebronx har jeg samlet siddet næsten 1½ time på jernhesten med Ipod’en i øret og i skønt selskab med de kvindelige artister fra EMA (US) og First Aid Kid (SWE). Der kommer ingen lang anmeledelse herfra, men jeg siger bare: Køb lortet!!! Det er fedt. Specielt de søde svenske søstre i hippiegevanter fra Firts Aid Kid er uimodståelige. Helt sikkert sommerens hit hjemme hos mig og helt sikkert at finde på Roskilde!

Apropos overmenneskerne fra broderlandet over sundet: Køb, køb og atter køb det nye album med Onkel Thåström: “Beväpna dig med vingar” – tjek:

http://www.youtube.com/watch?v=tuRN7e2_76s

…. en afskrift af M. Strunges gravskrift “Væbnet med Vinger”

og så ses vi i vega den 8. marts til svenskerfest!? Snake og jeg og damerne kommer.

Glæder mig til weekend og til at få besøg den 3. marts.

PS. Et lille ekstratip: Tjek Cloud Nothings fra Cleveland US. Valgt til ugens kæledægger på emusic.com

Lick

Roskilde 2012, ja det er vel efterhånden på tide at begynde at tage stilling, køre skytset i stilling til den sædvanlige nedsabling af programmet (selvom billetten selvfølgelig er købt og næsten betalt, lige som den plejer og har plejet… de sidste 30+år).

120Days er dagens tilføjelse til Roskildes program anno 2012. Og det har undertegnde en mening om, fordi jeg faktisk har et album med dem… Debutalbummet tør jeg næsten sværge på, også benævnt 120Days, selvfølgelig i en lille lukusudgave med bonus cd, udg. i 2007, SmallTown SuperSound, id.: sts120cd.

Albummet er faktisk ikke uinteressant, vi er i den små-elektroniske genre, et små-drømmende og bølgende univers, men gamle rocker-swingere vil finde nydelse og genkendelsens glæde i skæve støjende guitarrifs. Bandets lyd, stemning og musik minder mig meget om f.eks. UNKLE. Man kunne også finde mindelser om Coldplay og måske lidt Radiohead, eller de unge danske: Veto og hvad hed de nu; udemærket debutalbum, unge jydske gymnasieelever, nu dommer i xfaktor eller lign. Det er altså elementer der ikke er helt tosset, hvis jeg lod 120Days komme i ‘heavy rotation’, så … hvem ved… nææ… vel?!?

At 120Days er norske havde jeg i øvrigt aldrig drømt om… Albummets højdepunkt er nummeret ‘Get away’, som er tydeligt anderledes og mere rocket end det øvrige. Har prøvet at finde en video eller noget, men ku’ ikk’.

Men, okay Roskilde, medmindre 120Days har lavet revolutionerende ting siden 2007, så er det min ydmyg mening, at bandet er en mindre parantes i Norsk musikhistorie. Fint nok som fyld i programmet på Orange Scene søndag formiddag, men heller ikke meget andet (Jeg lover at checke op på lektien siden 2007 – og vende tilbage inden sommer – i hvert fald hvis ikke jeg får den stilling som jeg skal til samtale på på mandag…).

Alabama / Den Sorte Fyrste

My man Jevvver… Gjorde mig opmærksom på at The Black Keys spiller i DK.

Det finder man bekræftelse på, på deres hjemmeside: http://www.theblackkeys.com/shows

I øvrigt er Black Keys seneste album El Camino (udg. 5/12/2011) det bedste jeg har hørt fra dem siden deres uovertrufne Attack & Release fra 2007 eller 2008. Det skal nævnes, at Alabama i den officielle konkurrence-del af Professor 2010 “Trans American Soundtrack” spillede to numre fra Attack & Release.

Koncerten spilles i Tap1, hvilket må være en præmiere(spillested) for Patruljen?!?

Billetter fås her til den ringe sum af 340,- : http://www.billetlugen.dk/music/23048/the-black-keys/

Vi ses

Alabama/Den Sort Fyrste

Emails om interessante koncerter flyver jo om ørene på os – og personligt har jeg det desværre sådan, at de ofte drunker i mængden af mails, eller glemmes… NETOP DERFOR er blogs opfundet (tror jeg). De har smarte kategorier, som nu f.eks. denne nye kategori “Kommende koncerter”, så man hurtigt kan orientere sig. I modsætning til vores emails, som alle har samme emne i overskrift, mens brødtekst gemmer på lidt af hverts. Desuden kan man altså gå ind her uden at skulle kigge 257 emails igennem for at finde ud af hvor og hvornår Dr. Lick skrev ud om … WU LYF, eller noget…

I øvrigt har jeg oprettet en Google Kalender til os som jeg vil integrere med blog og/eller hjemmeside, så vi kan invitere hinanden ad den vej også.

Min opsummering er således:

27. februar: Pulled Apart by Horses,
Vega.

28. februar: Hanni El Khatib,
Loppen. Alabama, Snake, Johnny Rotten, Jesper, m.fl?

29. februar: WU LYF,
Pumpehuset. Lick ?

8. Marts: Thåström,
Vega. Lick, m.fl.?!?

17. marts: A Hawk and a Hacksaw,
GlobalCPH.

21. Marts: Träd, Gräs och Stenär,
Loppen.

7. april: Rival Sons,
Vega.

12. april: Strange Boys,
Loppen.

14. april: Blood Red Shoes,
Vega, Rockens Johnny, Steffy Jones, Alabama, 2XP, m.fl.

17. april: Arbouretum,
Loppen. Den Sort Fyrste, m.fl.???

22. april: Bowerbirds,
Vega.

27. april LA Kinky Beat,
GlobalCPH.

27.- 29. April: RRP Professor 2012.

Eders ydmyg

Den Sorte Fyrste

Hanni El Khatib – Will the Guns Come Out, Udgivet: 26/09/2011

Fuck it, you win
– er ikke en talemåde som jeg har tænkt mig at bruge i 2012s
Rocknroll-Professorkonkurence – Danmarks, om ikke verdens, mest præstigefulde
titel indenfor god smag -, viden om- og -rock’n’roll holdning, – derimod er det
det tredje og geniale nummer på Hanni El Khatibs album: Will The Guns Come Out.

Egentlig havde jeg da albummet udkom i efteråret lyst til at
skrige det ud til alle der har lyst til at lytte og læse på bloggen,,,, men med
den forestående Professor-konkurrence in mente, tænke jeg at man måtte holde
lidt på nogle af sine trumfer. Men, men, men sådan gik det ikke, dels fordi jeg
ikke kan holde på en hemmelighed, ikke engang mine egne, dels fordi Hanni El
Khatib kommer forbi Loppen tirsdag d. 28. februar. Og så kom jeg vist også til
at lufte musikken både i fbm. Patruljens Sweden Rocks tur og muligvis til
julefrokosten ’in the mountains’. Efter en lang dag ved PC’en med en
stillingsansøgning, som jeg tror på mindst bringer mig til en samtale, er jeg
klar på at bruge lidt krudt på Hanni’s kanoner!

Albummet ligger hårdt ud med titelnummeret, som indikerer
retningen – straight on Rock’n’roll, Will the Guns Come Out lyder som en
rocksang fra 50’erne trukket frem i 2011 i det brylcreme fedtede men stilige
hår. Håret trukket af f.eks. The Black Keys, The Black Angels eller… andre
moderne rockerswingere. Samtidig er man helt klar over, at man ikke er i The
Blacks universer, men i et helt særligt, unikt Hanni el Khatib univers.

Build, Destroy, Rebuild:
igen helt klar 50’er-lyd, men mere beskidt, støjende såvel hvad angår guitar,
tommer og Hanni’s let fordrejede sangstemme. Det ene øjeblik er man i 50’erne
med lyserøde kjoler, boppede pigefrisurer, rigtige mænd (i læderjakker) og
korsang, det næste i Build, Destroy, Rebuild postmoderne modus.

Fuck it, you win,
fed fed titel, fedt groovy The Kills-agtig guitar, fræk pågående tekst,
monotomt men uhyre iørefaldende nummer, som jeg elsker; fordi det er så meget
mere end kun Kills agtigt, endnu mere provokerende, endnu federe guitar, totalt
upoleret, men også totalt gennemført stilrent.

Dead Wrong: Meget
50’er, elsker omkvædet næsten over i noget blues, igen med et klassisk(rock)
kor i baggrunden, det er simpelthen bare rigtig godt. Gulvbas og det hele…

Come Alive: Vi er
i gen et sted mellem det tidlige White Stripes og The Kills, uden det dårlige
fra Jack White (som visse læsere ved, har jeg udviklet et gennemgribende ubehag
ved Jack White)

Loved One: Stålguitar
der veksler mellem rumklang og en beskidt garage lyd. Helt godkendt!!

Heartbreak Hotel:
Et lille Covernummer, som vinder hver gang jeg hører det. I udgangspunktet er
det svært at vænne sig til nummeret, Elvis’ version er simpelthen for
dominerende (selvom jeg ikke på nogen måde er vild med Elvis). Efter en del
gennemlytninger nyder jeg faktisk denne skæve melodi, som Hanni el Khatib får
til at lyde som et godt Tom Waits nummer. (Presley, Axton, Durden).

Wait wait wait: Et
af mine yndlingsnumre, stille akustisk guitar som akkompagnerer Hannis smådesperate,
klagende kærlighedssang.

Garbage city:
Kunne måske minde lidt om Talkin Heads i rytme.
Det meste af nummeret er lidt kedeligt, men efter tre minutters tid sker
der virkelig noget – der er dømt riv i strengene og støj så det vil noget.

You Raskal you:
Fed tråd i klassisk rock-indpakning, igen Kills-agtig guitar, og lyd a la De
Stiljls (White Stribes). I like!

I Got a Thing:
Lukker festen, med et gå hjem-nummer, som efter min mening er albummets
dårligste. Her ryger Hanni over i en små-hysteriske overgearede stil, som jeg
synes han skulle overlade til Jack W.

Will The Guns Come Out får ½ – 4½ af 6 mulige smileys, trods at
dette klar er et af 2011s bedste albums. Det ryger ikke højere op, fordi der er
for meget der lyder som noget andet (så at sige).

Se i øvrigt Hannis egen beskrivelse af sine numre, som jeg
har undladt at læse selv indtil videre:

http://www.thisisfakediy.co.uk/articles/trackbytrack/hanni-el-khatib-will-the-guns-come-out

Så stor den på storindkøb, byen rundt hele lørdagen, eller sådan føltes det i hvert fald… Afsluttende på Fisketorvet (hadeobjekt nr. 1), Liz’ skulle købe basis-børnetøj i H&M (hadeobjekt nr. 2), Så jeg trillede ind i Fona under foregivelse af at jeg skulle kigge på en DAB radio (og det gjorde jeg i øvrigt også), så man igen kan komme til at høre P1 (og så er DR hadeobjekt nr. 3 for at lukke for P1 om aftenen).

Men jeg brugte det meste af tiden på at kigge tilbuddene

igennem. Her kunne man engang være heldig at finde rigtige godbider, selv nyudgivelser, alternativ rock ukendt for Fonas medarbejdere til en god pris… Nu om stunder, tjae, det minder mest om rodekasserne i Netto: underfundigt tiltrækkende på de fleste af os, men i realiteten bunker af ubrugeligt lort. Præcis sådan er det også med Fonas musikafdeling. Hvis ikke jeg behersker mig overordentligt meget, så ender jeg med en større bunke af cd’er til mellem kr. 35,- til 79,95, som jeg inderst inde godt ved: ikke har den store berettigelse i samlingen, aldrig vil blive hørt og slet ikke nærlyttet…

Men Jeg var stærk trods de 30 minutter helt på egen hånd forlod jeg Fona med blot en enkelt cd,,,,,, øhh, faktisk en dobbelt cd: “Essential Bluegrass Anthology”, 2008, NOT Records.

Jeg måtte have albummet, som kommer op ved siden af de andre opsamlingsværker i den arkæologiske sektion, da Foggy Mountain Breakdown, med Lester Flatt & Earl Scruggs er åbningsnummer, hmm godt nok ikke en version der kommer op på siden af den fra vinyl-arvestykket “This is Country Music”. Førstnævnte album indeholder numre fra 1940’erne og 50’erne. Nå ja – den kostede 35 kroner i 2012, This is Country Music (CBS, udg. id. PR20) kostede 19,95 formegentlig i starten af 60’erne.

Jeg har faktisk gennemlyttet hele den første cd, og der er et par små perler allerede der, desuden et par numre, som jeg ikke fatter årsagen til, at de er havnet på et bluegrass album. Lytter nu lige til cd2 – og den er sgu direkte god, altså hvis man kan tåle vaskeægte gammeldavs bluegrass musik!!

Yippeekayay Motherfucker

Alabama

I disse tiden, hvor sociale medier er sådan oppe i tiden… (selvom det vist snart er mere på mode at kunne sige at man ikke er på), samt opmuntret af Snakeman’s positive holdning til disse skriblerier; Så… har jeg muliggjort deling / udgivelse af bloggens indhold på de sociale medier.

Hvis du vil dele noget med nogen, så klik på “Share ” under indlægget.

Alabama